Vejtræerne langs Chr. Richardtsvej beskæres

Arbejdet udføres i oktober måned.

Kommunens flotte vejtræer af arten Spidsløn, langs Chr. Richardtsvej, er nu blevet så store, at de nederste grene rækker ud over færdselsarealerne. Træerne beskæres derfor, for det som hedder ”frirumsbeskæring”, hvis formål er at undgå, at træerne generer færdslen, og i særdeleshed også for at undgå at de høje køretøjer beskadiger træerne.

Frirumsbeskæringen er en naturlig procedure for vejtræer, og arbejdet gøres i respekt for træernes vækst og udseende.

Beskæringen kan i første omgang se lidt mærkværdig ud, men det skyldes, at vi laver en såkaldt forberedende beskæring. Det vil sige, at beskæringen udføres ad to omgange, således at vi først skærer grenene et stykke tilbage, for så senere at beskære samme grene helt ind. Dette gør vi for at hjælpe træet til selv at afstøde grenene og danne en såkaldt grenkrave. Dermed mindskes fremtidige større sårskader på træerne.

Der kan forekomme perioder under arbejdet, hvor Chr. Richardtsvej er delvis afspærret eller indsnævret grundet beskæringsarbejderne. Vi forsøger at undgå, at dette sker, i perioder med meget trafik på vejen.

Vi håber, at trafikanterne viser hensyn til træplejerne, der står for beskæringen og for de andre trafikanter, der skal forbi afspærringerne. Vi beklager selvfølgelig, de gener afspærringen medfører.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til vores arbejde, er du velkommen til at kontakte afdelingen for Trafik, Park og Havne på telefon 55 36 25 20 eller på mail tphdrift@vordingborg.dk