Velkommen til de nye værnepligtige

Den 27. august byder borgmesteren 31 nye værnepligtige velkommen.

En mere end 100-årig tradition i Vordingborg Kommune fastholdes, når de nye værnepligtige på Vordingborg kaserne mandag den 27. august bydes velkommen til kommunen af Borgmester Mikael Smed. Det sker ved et arrangement på STARS. Ved arrangementet vil Mikael Smed holde velkomsttale, hvorefter Kultur- og fritidskonsulent Bjarne Malmros vil fortælle om Vordingborg Kommunes mange tilbud på kultur- og fritidsområdet.

Denne gang er der 31 nye værnepligtige (27 mænd og 4 kvinder), som skal ligge ved Vordingborg garnision i fire måneder, mens de gennemfører ”hærens basisuddannelse. 

PROGRAM FOR "SOLDATERVELKOMST" 

Tid:              Mandag den 27. august 2015 kl. 17.00 - 18.00 

Sted:            STARS (Algade 84, Vordingborg) 

16.30           Afmarch fra Vordingborg kaserne med Prins Jørgens Garde 

17.00           Ankomst STARS 

17.05           Borgmester Mikael Smed byder velkommen 

17.15           Underholdning ved Vordingborg Musikskole

17.30           Information om Vordingborg ved Kultur- og Fritidskonsulenten 

17.40           Underholdning ved Vordingborg Musikskole 

17.50           Afslutning ved Bataljonschefen

Der udleveres et let traktement til gæsterne ved ankomsten, som medbringes og nydes stående under arrangementet.

Pressen er meget velkommen til at deltage under arrangementet.