Kulturmiljø

Mål for Kulturmiljø

  • Landskabet i kommunen skal både indeholde klassiske kulturhistoriske monumenter og mere ydmyge kulturhistoriske spor, som der skal værnes om i deres sårbarhed.
  • Vordingborg kommune vil fortsat arbejde med Kulturarvskommuneprojektet.
  • Vordingborg Kommune vil profilere sig med en bevidst og høj kvalitet indenfor bygningsbevaring
    og en sikring af kulturmiljøerne - som opfølgning på arbejdet som kulturarvskommune.
  • Vordingborg Kommune vil i planperioden, i samarbejde med bevaringsforeningerne, fortsætte registreringen af bevaringsværdige bygninger i kommunen efter SAVE metoden.
  • Vordingborg Kommune vil løbende udarbejde kulturarvskortlægninger af byer og landsbyer.
  • Vordingborg Kommune vil udarbejde klare retningslinjer for bygninger med høj bevaringsværdi 1-3. Disse skal sammen med kulturmiljøudpegninger og kulturarvskortlægninger bruges til regulering i lokalplaner.
  • Information og dialog med ejere og håndværkere skal bidrage til at højne bevaringsværdien på bevaringsværdige bygninger med en bevaringsværdi på 1-4.
  • Sikring af fredede bygningers omgivelser ved udpegning, der vil indarbejdes i et kommuneplantillæg til den næste planperiode fra 2013-2017.
  • Kulturstyrelsens offentlige database for fredede og bevaringsværdige bygninger vil løbende
    blive opdateret.

Retningslinjer

Kort 42.1


42.1

De registrerede kulturmiljøer beskrevet i kommuneplanen og i kulturarvsatlas samt kommuneatlas, bygningsregistranter m.v. og registre over bevaringsværdige bygninger skal ligge til grund for landzone- og byggelovsadministrationen og lokalplanlægningen m.v. for at beskytte den rumlige kulturarv herunder de bevaringsværdige bygninger.

42.2

Der skal inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, foretages en konkret vurdering af, om sådanne indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser.

42.3

De udpegede kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Inden der iværksættes byggeri, anlæg, vandindvending, større skovrejsninger, ændringer i vandløb, fjernelse af gamle skel, levende hegn samt andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand skal der foretages en konkret kulturmiljøvurdering.

42.4

Museerne, lokalrådene, bevaringsforeninger, lokalarkiv og lokalhistoriske foreninger skal inddrages mest muligt som høringsparter og til faglig sparring. 

42.5

I landsbyer bør byfortætning undgås og der bør ikke ske rumlige udvidelser af landsbyerne, som slører oplevelsen af de gamle landsbykerners modspil til det åbne land.

42.6

For at bevare de sidste kirke- og skolestier samt markveje bør afviklingen af landskabets ældste infrastruktur ophøre. Kommuneveje kan nedklassificeres på betingelse af, at vejtracéet bevares og fortsat holdes åbent for rekreativ færdsel.  

42.7

Gadekær og branddamme bør bevares som en del af landsbyens fællesmiljø, og bør ikke privatiseres.

42.8

Med denne kommuneplan optages alle bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi på 1-4 i FBB  som bevaringsværdige, med de retsvirkninger der følger heraf. Det betyder at de udpegede bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, før nedrivningsanmeldelse har været offentlig bekendtgjort i høring og der herefter er truffet afgørelse og det betyder således at kommunen har mulighed for at nægte en nedrivning af den bevaringsværdige bygning.  

42.9

Udpegelsen af de bevaringsværdige bygninger i kategorierne 1-4 efter SAVE-metoden danner grundlag for sikring af de bevaringsværdige bygninger gennem landzone- og byggelovsadministration og lokalplanlægning.

42.10

Bygninger med høj bevaringsværdi fra 1-3 bør administreres restriktivt og kommunen kan vælge at nedlægge et § 14 forbud mod et påtænkt byggearbejde og derefter udarbejde en lokalplan, der forebygger skader på bevaringsværdierne. Denne mulighed bør dog kun anvendes, når det skønnes, at særligt store bevaringsværdier står på spil. Der kan være tale om trusler mod bevaringsværdier både ved den enkelte bygning selv og i den landskabs-, landsby- eller bymæssige sammenhæng, denne indgår i.

42.11

Større sager, der angår ændringer af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden, og som ligger uden for facaderådenes kompetenceområde, sendes i høring hos museerne.dk og den bevaringsforening, der dækker det pågældende område se kort 42.1 ”Bevaringsforeningen i Vordingborg” dækker den vestlige del af kommunen og Stensved. ”Bygnings- og landskabskultur Møn” dækker den sydøstlige del af kommune, Møn, Kalvehave og Viemose. ”Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn” dækker den nordøstlige del af kommunen til og med Mern og Sandvig. Sognegrænserne afgør i landzone hvilken forening der høres.”

Redegørelse

Kommunerne spiller en stor rolle i varetagelsen af kulturarven i Danmark, herunder ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kulturarven kan indgå som strategisk element i den fysiske planlægning og kulturarven er en ressource, der kan medvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvikling, handel og turisme.

Hvad er kulturarv og kulturmiljø?

Både byerne og det åbne land rummer en righoldig kulturhistorisk arv, der vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne fra forhistorisk tid til nutiden. Bevaringsværdierne omfatter både enkeltelementer og helheder – fra ydmyge spor til storslåede kulturmiljøer. Et kulturmiljø kan f.eks. være en jernbanestrækning med stationer, et industrimiljø eller en landsby med tilknyttede ejerlavsgrænser.

Den fysisk/rumlige kulturarv skal sikres gennem den fysiske planlægning. Det kan eksempelvis gøres ved at indarbejde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og udarbejde lokalplaner, der sikrer bevaring og styrer udviklingen af et område. Vordingborg Kommune er rig på landskabelige spor samt fredede og bevaringsværdige bygninger - og de miljøer som disse landskabelige og bygningsmæssige spor indgår i, kalder vi kulturmiljøer.

Vordingborg Kommune tilslutter sig denne definition på et kulturmiljø:
”Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.”

Vordingborg Kommunes udpegede kulturmiljøer fremgår af de enkelte kulturmiljøbeskrivelser under lokalområder.

Særlig egnstypisk kulturarv

Vordingborg Kommune ser en forpligtelse overfor en række kulturmiljøer, der i særlig grad kendetegner kommunen. Hovedgårde og godslandskaber, bygninger og bebyggelse opført efter en særlig lokal tradition, industrianlæg og topografi knyttet til roer, glas, kridt- og flint. Samme særlige forpligtelse gælder enkelte kulturmiljøer af national betydning.

Baggrund

De registreringer og udpegninger, der ligger til grund for den administration kommunen laver i dag, er opstået i de tidligere kommuner, i amtets tid og i ny Vordingborg Kommunes tid.

Tre af Vordingborg Kommunes tidligere kommuner fik udarbejdet henholdsvis kommuneatlas og kulturarvsatlas. Den kortlægning af bevaringsværdige bygninger, som den nuværende Vordingborg Kommune er i besiddelse af, stammer herfra. For tidligere Vordingborg Kommune blev kortlægningen udført i 1995, for tidligere Præstø i 1991 og for tidligere Møn Kommune i 2006. Se evt. link til Møn Kulturarvsatlas fra 2006.

I 2006 gennemførte Storstrøms Amt en digital registrering af kulturmiljøer i kommunen. Registreringsmetoden, er beskrevet nærmere i bogen ”24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt”, der også fortæller om 4 udvalgte kulturmiljøer i kommunen.

Kortlægning af bevaringsværdige bygninger

For at give borgere, planlæggere og politikere bedre mulighed for at vurdere, hvilke bygningskulturelle værdier, der skal bevares, er bygninger opført i perioden frem til 1940 kortlagt og tildelt en bevaringsværdi. Bevaringsværdien er en samlet vurdering af en bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi, samt dens originalitet og tilstand. Bevaringsværdien benævnes også SAVE-værdi og vurderes på en skala fra 1-9, hvor 1 er højeste værdi. Fredede og bevaringsværdige bygninger er registreret med deres bevaringsværdi på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside i databasen over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Kommunen meddeler ejer, hvis der sker ændringer i kortlægningen.

En bygning er også bevaringsværdig, hvis den er udpeget i en lokalplan eller i en byplanvedtægt. Kommunalbestyrelsen kan desuden udpege bygninger, der er opført efter 1940, som bevaringsværdige, hvis bygningen efter en registrering vurderes til en bevaringsværdi mellem 1-4.

Vordingborg Kommune er i 2011 i gået i gang med at kortlægge bevarings-værdige bygninger i tidligere Langebæk Kommune. Arbejdet sker i samarbejde med bevaringsforeningerne.

I juli 2011 er der i Vordingborg Kommune registreret følgende antal bygninger med høj bevaringsværdi:
115 bygninger med en værdi på 1 (højeste bevaringsværdi)
275 bygninger med en værdi på 2
863 bygninger med en værdi på 3
Endvidere er der registreret 2695 bygninger med en høj middelværdi på 4 (SAVE).

Hvad må man?

Hensynet til kulturarven indgår i den sagsbehandling der foregår i kommunen. Større ændringer af landskabets tilstand kræver som regel konkrete tilladelser eller accept fra kommunen, og sådanne tilladelser vil som hovedregel kun blive givet, hvis områdets kulturhistoriske værdi ikke forringes.

Nedrivning, gennemgribende renovering og andre ændringer af bevarings-værdige bygninger kan skade bevaringsværdier, både ved den enkelte bygning selv og i den bymæssige sammenhæng, som denne indgår i. Alle byggesager for bygninger med SAVE værdi 1-4 vurderes af administrationen ud fra dette hensyn.

Et af kommunens primære værktøjer til at undgå truende skader på bevarings-værdierne er information og dialog. Ved renovering af bygninger med høj bevaringsværdi henvises til stilblade, udarbejdet af Bygningskultur 2015 for bygninger i landzone (se link).
Inden en bevaringsværdig bygning kan tillades nedrevet, skal kommunal-bestyrelsen foretage en offentlig høring i henhold til gældende lovgivning. Hvis kommunen afslår at give nedrivningstilladelse, skal kommunen udarbejde lokalplan for ejendommen indenfor 1 år.

Kulturarvskommune

I 2006 udpegede Kulturarvsstyrelsen og Realdania fire kulturarvskommuner. Disse blev i et toårigt kulturarvskommuneprojekt analyseret for deres muligheder for at lade kulturarven være bærende som en aktiv ressource i den lokale udvikling. To år senere blev forløbet gentaget med fire nye kommuner, herunder Vordingborg Kommune.

Med SLA-arkitekter som samarbejdspartner gennemførtes således et kulturarvsprojekt som var baseret på erfaringerne fra den første runde af kulturarvskommuneprojektet.

Her arbejdede man konkret med at forankre intentionerne om at implementere kulturarven i faktiske forhold og sikre deres relevans for dem der senere skulle anvende dem. Man ville ”...undersøge, hvilke særlige kvaliteter en landsby, en købstad eller lignende skal have, for at det er sandsynligt at udviklingstiltag baseret på kulturarven bliver vellykkede”(fra Vordingborg Kommunes kulturarvsprojekt, 2008).

Samtidig hermed arbejdede man bevidst med at udvikle en metode der kunne anvendes i forbindelse med de nævnte mål. Vordingborg Kommune benytter sig i de udviklings- og skitseprojekter, som er baseret på kulturarvens potentialer, af den særlige tidslinjemetode som blev udviklet i samarbejde med SLA-arkitekter. Denne metode forholder kort sagt data som er indsamlet igennem kildestudier, møder med museet og foreninger, borgermøder, workshops og interessenthøringer til en historisk tidslinje. Fra denne udpeges så, igen ved hjælp af alle inddragne grupper, særligt vigtige momenter som den videre udvikling af stedet skal baseres på.

Kulturarvsscreening og -kortlægning

Kulturarvskortlægningen for Nyråd benytter sig af denne tidslinjemetode og læner sig samtidig op ad Kulturarvsscreeningen for Præstø Midtby. Således fokuseres særligt på to hovedtemaer, der forholdes både til eksisterende litteratur, registreringer og analyser og til arkitektoniske begreber, der er afgørende for oplevelsen og læsningen af byen med kulturarven som optik. Som resultat udarbejdes en sårbarhedsanalyse og som følge af denne en anbefaling til kommende indsatsområder.

Kulturarvskommuneprojektet finder aktuelt sin fortsættelse i udarbejdelsen af
• Kulturarvsscreeningen for Præstø Midtby (forår 2012)
• Kulturarvskortlægning for Nyråd ( efterår/vinter 2012)
• Kulturarvskortlægning for Mern (forår 2013)
• Kulturarvskortlægning for Østmøn (efterår 2013)
Du kan læse meget mere om Vordingborg som Kulturarvskommune på: www.kulturarv.vordingborg.dk

Fredede bygninger og deres omgivelser

Fredede bygninger er Kulturstyrelsens myndighedsområde. Kulturstyrelsen har i samarbejde med Realdania igangsat en fredningsgennemgang på landsplan, som forløber over fem år fra 2011-2016. Denne omfattende opgave vil blandt andet supplerer fredningen med en beskrivelse af hvad der i særlig grad er fredet og hvor der kan udføres ændringer efter Kulturstyrelsens samtykke.

De bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer er kommunens myndigheds-område Det er således kommunens myndighedsopgave at sikre de fredede bygningers omgivelser mod forringelse.Vordingborg Kommune vil derfor i planperioden kortlægge de fredede bygningers omgivelser.

Offentlig støtte til renovering af bevaringsværdig bebyggelse

Ved offentlig støtte fra bygningsforbedringspuljen og indsatspuljen stilles der krav om, at støtte fortrinsvis gives til bevaringsværdige bygninger med SAVE værdi fra 1-4, og at støttede ombygnings- og renoveringsarbejder udføres uden at bevaringsværdierne lider skade. Hensigten er, at kommunalbestyrelsen skal kunne sikre, at bevaringsværdierne opretholdes eller øges i forbindelse med, at der ydes støtte.