Forord ved Borgmester Henrik Holmer

Dette website indeholder Kommuneplan 2013 - Vordingborg Kommunes Kommuneplan 2013-2025.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en samlet og overordnet plan for udviklingen og anvendelsen af arealer og servicetilbud. Det kan du læse om her i den digitale kommuneplan.

Kommuneplanen fastsætter rammerne for de kommende års udvikling, hvor vi skal imødekomme udfordringer med flytning fra landet til byerne, et faldende befolkningstal og aldrende befolkning.

Som noget nyt findes kommuneplanen kun som en digital plan, dvs. på denne hjemmeside.

Vi har arbejdet for at gøre kommuneplanen mere tilgængelig, forståelig og vedkommende for dig som borger, virksomhedsejer eller forening. Vi håber at det også er din oplevelse, når du klikker dig gennem kommuneplanen eller vil søge oplysninger i planen.

Kommuneplanen har været i høring fra 20. marts til 5. juni 2013.

Tak for den store interesse for kommuneplanarbejdet, der har været på tre velbesøgte borgermøder, vi har holdt i høringsperioden. Og tak for jeres høringssvar. 

Borgmester Henrik Holmer