20. Aug 2017

Kæledyrsdag

Vordingborg Bibliotek inviterer børn og deres kæledyr til en dyresnak og en hyggelig eftermiddag fredag i skolernes vinterferie

FAKTA
TIDSPUNKT: d. 17/02. kl. 13
PRIS: Entré: Gratis billetter
ARRANGØR: Vordingborg Bibliotekerne
STED: Sydhavnsvej 6, Vordingborg, 4760 (Se på Google Maps)
kultunaut.dk

Har du en sød hamster, et kælent marsvin, en tam rotter, en langsom skildpadde, en fræk slange eller et andet mindre kæledyr, kan du melde dig selv og dit dyr til en hyggestund på biblioteket og samtidig få en god dyresnak. Større dyr, som hunde og katte, må vi dog bede blive hjemme. Alle, der melder sig til med et kæledyr, skal have en voksen med sig. Lav gerne et skilt med dit kæledyrs navn alder og yndlingsmad.
Vi har inviteret dyrlæge Lene Taulow fra Vordingborg Dyrehospital, som vil give gode råd til dyrs pasning og pleje.
Endvidere kommer kaninavlerne Rikke og Sarah Hegvald fra Storstrøms Kaninavlerforening og viser, hvordan kaninhop foregår!
Arrangementet er for alle børn, og det er gratis at deltage. Man tilmelder sig ved at printe en gratis billet, og møder på biblioteket kl. 12.30. Så finder vi en god plads til dig og dit dyr. Man er også meget velkommen uden at have et dyr med, så behøver man ingen billet, men møder bare op kl. 13.00.
Har du spørgsmål til arrangementet er du velkommen til at ringe eller skrive til Birka Alrune på 55 36 32 32 eller bial@vordingborg.dk