13. Dec 2017

Opstartsmøde for Vandrefestival 2016

Kunne du tænke dig at være turleder til årets Vandrefestival 2016? Så mød op til opstartsmøde i Beværterhuset den 17. marts kl. 17.30 til ca. 19. Vi starter kl. 16 med en gåtur rundt i området, hvor naturvejleder Elise Hvelplund Brink fortæller om Vintersbølle Skov, møllerne og vandløbet.

FAKTA
TIDSPUNKT: d. 17/03. til d. 17/03
ARRANGØR: Naturvejleder Elise Hvelplund Brink, telefon 55 36 25 06, mail: eshv@vordingborg.dk
STED: VIntersbølle Skovvej, 4760 Vordingborg (Se på Google Maps)

Igen i år afholdes der Vandrefestival over hele Region Sjælland, hvor der tilbydes både korte og lange gåture rundt i kommunerne. Vandrefestivalen finder sted fra fredag den 12. august til og med søndag den 6. september 2016. Turene tilrettelægges af naturvejledere, frivillige turledere, lokale stigrupper, Dansk Vandrelaug og andre, der kunne tænke sig at guide en vandretur rundt i deres lokalområde.

Turenes tema og længde

Nogle ture er traveture, mens andre ture er fortælleture, hvor der berettes om stedets natur og kulturhistorie. Der er korte gåture for dårligt gående, ture egnet for kørestolsbrugere, men også ture for de mere rutinerede vandrere med turlængder på 15 til 20 km.   

Vil du være turleder under Vandrefestivalen?

Er du ny turleder og kunne tænke dig at arrangere en tur under Vandrefestivalen? Er du velkommen til opstartsmødet, hvor du kan få mere at vide om, hvad det vil sige at være turleder. Naturvejleder Elise Hvelplund Brink giver tips til at tilrettelægge en tur.

Vi starter med en gåtur rundt i Vintersbølle Skov, hvor naturvejleder Elise Hvelplund Brink, fortæller om den historiske møllerute og om vandløbsrestaureringen af Vintersbølle Bæk. Turen slutter af ved Beværterhuset, hvor mødet holdes i stemningsfulde rammer i skoven. Der bydes på the, kaffe og kage.

Tidspunkt:

Torsdag den 17. marts 2016, gåtur starter kl. 16 til ca. 17.30 og mødet finder sted fra kl. 17.30 til ca. 19.

Mødested:

Parkering ved Vintersbølle Skovvej, 4760 Vordingborg.  

Tilmelding

 Senest 14. marts til naturvejleder Elise Hvelplund Brink på tlf. 55362506 eller mail: eshv@vordingborg.dk.