Medlemstilskud til folkeoplysende foreninger

  • Godkendte folkeoplysende foreninger kan søge om medlemstilskud.
  • Medlemstilskuddet er opdelt i et grundtilskud og et aktivitetstilskud.
  • Medlemstilskuddet afhænger af foreningens antal medlemmer under 25 år.
  • Et medlem betragtes som under 25 år hele det kalenderår, medlemmet fylder 25 år.
  • Medlemstilskuddet udbetales bagudrettet på baggrund af reelle tal.

Grundtilskud

Grundtilskud er 4.000 kr. årligt og gives til godkendte folkeoplysende foreninger, der har mindst 10 medlemmer under 25 år.
I flerstrengede foreninger modtager hver aktivitetsafdeling grundtilskud efter samme kriterier.

Aktivitetstilskud

Aktivitetstilskuddet gives årligt efter nedenstående pointsystem. Betalende medlemmer under 25 år, der udøver en aktivitet med instruktion, udløser point. Det vil sige, at et passivt medlem ikke udløser point.

Hvor mange point, hvert medlem udløser, afhænger af antal aktivitetsuger. Ferier, hvor aktiviteten ikke udbydes, tæller ikke med. Betaler et medlem for flere aktiviteter i samme forening, tæller medlemmet pr. aktivitet.

Der udløses point i forhold til nedenstående:

Et medlem under 25 år med aktivitet i 0 – 20 uger udløser            1 point
Et medlem under 25 år med aktivitet i 21 – 30 uger udløser          2 point
Et medlem under 25 år med aktivitet i 31 – 52 uger udløser          3 point

Et medlem kan medregnes for hver aktivitet, hvortil der betales særskilt kontingent.

Pointets værdi bliver beregnet umiddelbart efter ansøgningsfristen. Det bliver beregnet på baggrund af følgende:

  • de indkomne ansøgningers samlede antal medlemmer under 25 år
  • det årlige kontingent pr. medlem 
  • den afsatte budgetramme for året (I 2014 udgjorde 1 point 66 kr.).

Eksempel 1: Et medlem under 25 år deltager i en vintersæson på 20 uger og en sommersæson på 20 uger. Der betales særskilt kontingent til hver sæson. Dette medlem udløser 1 point pr. sæson.

Eksempel 2: Et medlem under 25 år deltager i en sæson på i alt 40 uger og betaler ét samlet kontingent. Dette medlem udløser 3 point.

Det kommunale tilskud, der udløses af et medlem, kan ikke overstige det kontingent, medlemmet betaler for den konkrete aktivitet.

Nye foreninger

Foreninger, der godkendes som folkeoplysende i løbet af året, er berettiget til tilskud fra den måned, foreningen er godkendt. Nye foreninger og foreninger der ikke tidligere har modtaget tilskud skal kontakte Afdeling for Kultur og Fritid for at ansøge om medlemstilskud.

Tilskuddet beregnes fra den måned, hvor vi modtager ansøgning om tilskud. Modtager vi eksempelvis ansøgningen i maj, vil tilskuddet blive beregnet med 8/12.

For nye foreninger vil tilskuddet blive beregnet ud fra antallet af medlemmer under 25 år på ansøgningsdatoen. 

Ansøgning om tilskud

Foreninger ansøger om tilskud via Foreningsportalen.

Foreningsportalen er åben for ansøgning om tilskud i perioden 15. december - 31. januar. I 2017 dog mellem 16. januar og 20. februar.
Der sendes information ud omkring dette via Foreningsportalen til alle foreningsansvarlige brugere, der er registreret i portalen.

En uge inden ansøgningsfristens udløb sender vi en påmindelse. Vi rykker IKKE yderligere for manglende ansøgninger.

Tilskuddet udbetales 1. marts. I 2017 dog først 1. april. 

Det er foreningens eget ansvar at opdatere og vedligeholde foreningsoplysninger i Foreningsportalen.

Foreninger, der ansøger senere end ansøgningsfristen den 31. januar, vil få reduceret tilskuddet med 1/12 pr. løbende måned, fristen er overskredet. Eksempelvis hvis Vordingborg Kommune modtager ansøgningen i løbet af februar måned, udbetales 11/12 af tilskuddet. Modtager vi ansøgningen i april, udbetales 9/12 af det årlige tilskud.

Gå til Foreningsportalen

For sent indsendte ansøgninger

Foreninger, der ansøger senere end ansøgningsfristen den 31. januar, vil få reduceret tilskuddet med 1/12 pr. løbende måned, fristen er overskredet. Eksempelvis hvis Vordingborg Kommune modtager ansøgningen i løbet af februar måned, udbetales 11/12 af tilskuddet. Modtager vi ansøgningen i april udbetales 9/12 af det årlige tilskud.

Stikprøvekontrol

Hvert år udtager Vordingborg Kommune 15 % af foreningerne til stikprøvekontrol. Dette gælder henholdsvis for medlems- og lokaletilskud. Dette sker umiddelbart efter ansøgningsfristen den 31. januar.

Ved for sen eller manglende indberetning og dokumentation til stikprøvekontrol vil hele tilskuddet for det pågældende år ikke blive udbetalt.

Foreninger, der er udtaget til stikprøvekontrol vedrørende medlemstilskud, vil få besked om den nærmere procedure.

Skulle der være uoverensstemmelser mellem det indberettede i Foreningsportalen og medlemslisten, vil foreningen blive orienteret herom, og tilskuddet reguleret. Ved større afvigelser har Afdelingen for Kultur og Fritid mulighed for at indhente medlemslister 3 år tilbage. Det efterfølgende år kan Afdelingen for Kultur og Fritid vælge at følge op på uoverensstemmelsen ved igen at kræve indsendelse af medlemslister.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side