Lystbådehavne

Sejlerferie på Sydsjælland?

  • Når du planlægger din sejler ferie, så må du ikke snyde dig selv for et besøg, i en af vores lystbådehavne på Sydsjælland. Det Sydsjællandske øhav byder på kystnær sejllads lige midt i danmarkshistorien, med hyggelige havnemiljøer, idylliske købstæder og meget mere.
  • I Vordingborg Kommune har vi ni lystbådehavne. (Bogø Havn, Kalvehave Havn, Hårbølle Havn, Klintholm Havn, Masnedsund Havn, Præstø Havn, Skåninge Havn, Stege Havn, Vordingborg Nordhavn)
  • Nyd sejlturen i de smukke farvande, og få den 5. overnatning gratis i en af vores 9 hyggelige havne, hvis du bliver flere end 4 dage i vores havne
  • Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores havne.
  • Lige nu har du en unik chance for, at se havnene lidt fra oven. Gå ind på hjemmesiden under "besejling og ankomst", så kan du se droneoptagelser fra hver enkelt havn.

Bogø Havn

  • Bogø Havn ligger i Grønsund med smuk udsigt til Farøbroen.
  • Fra havnen sejler Færgen Ida til Stubbekøbing – en hyggelig lille sejltur på 12 minutter med udsigt til Farøbroen og Storstrømsbroen. Turen går til den hyggelige havn i Stubbekøbing på Nordfalster.
  • Hvis du vil mærke byens puls, så skal du besøge en af vores tre hyggelige købstæder, Præstø, Stege eller Vordingborg.
  • Læs mere på Bogø Havns hjemmeside.

Kalvehave Havn

  • Turen ind til Kalvehave Havn er i sig selv noget særligt.
  • Kalvehave Havn ligger lige under en af Danmarks smukkeste broer, nemlig Mønbroen, Dronning Alexandrines bro.
  • Kalvehaven Havn er havnen hvor du kommer ned i gear, og virkelig mærker roen, imens du kan nyde udsigten til Ulvsund.
  • Hvis du vil mærke byens puls, så skal du besøge en af vores tre hyggelige købstæder, Præstø, Stege eller Vordingborg.
  • I sommermånederne fungerer den hyggelige gamle færge "Færgen Møn", som en “sejlende cykelsti” mellem Kalvehave og Stege Havn.  
  • Læs mere på Kalvehave Havns hjemmeside.

Hårbølle Havn

  • Hårbølle Havn er en lille charmerende havn på Vestmøn.
  • Hårbølle Havn byder på en lækker sandstrand med rig mulighed for leg, badning og afslapning.
  • Området er også kendt som et paradis for lystfiskere.
  • I Hårbølle kan du også opleve gallerier, pottemager og glaskunst.
  • Læs mere på Hårbølle Havns hjemmeside.

Klintholm Havn

  • Klintholm Havn er en stor lystbådehavn med et helt fantastisk havnemiljø Det er en aktiv havn med masser af liv på caféerne og restauranterne. 
  • Der er vilde natur oplevelser i få kilometers afstand. Du må ikke snyde dig selv, for den helt unikke oplevelse det er, at sejle forbi Møns klint.
  • På begge sider af havnen ligger der rigtig gode og smukke badestrande.
  • Klintholm er et storslået sted for trollingfiskeri. Vi har rigtig mange trollingfiskere, der sejler ud fra Klintholm Havn og fisker laks i Nordeuropas bedste fiskefarvand.
  • Klintholm er også en erhvervs og velfungerende fiskerihavn.
  • Læs mere på Klintholm Havns hjemmeside.

 

 

Masnedsund Havn

  • Masnedsund Havn ligger lige ud til Storstrømmen. Fra havnen er du i gå afstand til Danmarks Borgcenter, den hyggelige og aktive købstad Vordingborg, hvor der ofte er mulighed for en god oplevelse, at tage med retur som ferieminde.
  • Havnen skaber med sin skønne lystfiskerkultur og de små rødmalede skure direkte på havnen en særlig rolig stemning.
  • Havnen ligger i øvrigt lige op ad et rekreativt naturområde.
  • Læs mere på Masnedsund Havns hjemmeside.

Præstø Havn

  • Indsejlingen til Præstø Havn er helt unik og fantastisk.
  • På havnen er der et stemningsfuldt miljø med fredede pakhuse og gode spisesteder.
  • Når du går i land, er du få skridt fra et hyggeligt byliv. 
  • Læs mere på Præstø Havns hjemmeside.

Skåninge Bro Havn

Stege Havn

  • Når du ankommer til Stege Havn sejler du nærmest ind lige midt i den gamle konge by Stege.
  • Havnen er en rummelig havn midt i byen med et aktivt havnemiljø og en meget aktiv købstad, hvor der afholdes mange arrangementer.
  • Byen er rig på special butikker og cafeliv. Når du har udforsket Stege, så kan du besøge en af vores andre købstæder i Præstø og Vordingborg.
  • Læs mere på Stege Havns hjemmeside.

Vordingborg Nordhavn

  • Vordingborg Nordhavn er en idyllisk beliggende naturhavn, med en smuk udsigt til Farøbroerne og Danmarks Borgcenter med Gåsetårnet.
  • Vordingborg er en gammel hyggelig købstad, der gennem hele sommeren byder på en masse kulturelle arrangementer. Der er gode shopping muligheder og byen er rig på cafeer og restauranter.
  • Når du besøger Vordingborg Nordhavn er det en oplevelse for sig selv -Du ligger nærmest lige op ad Gåsetårnet med din båd.
  • Læs mere på Vordingborg Nordhavns hjemmeside.


Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side