Bålpladser og shelters

  • Der er gode muligheder for at overnatte i det fri både langs kysten, i de grønne områder og i skovene. Nogle af shelterpladserne skal du booke i forvejen, andre steder er det efter først til mølle-princippet. 
  • På mange af shelterpladserne er der bålsteder og mulighed for at tage ud på tur med familien. 

Find shelters og teltpladser i det fri.

Slotshaven shelterplads

  • På en åben plads i Slotshaven, Fanefjord Skov, er der fire shelters med plads til ca. 28 personer i alt, et multtoilet, fire små bålpladser med grillriste, en stor fælles bålplads og fire bord/bænkesæt.
  • Ved skrænten ned til stranden kan man – ud over den fantastiske udsigt over Østersøen – nyde samværet omkring en større bålplads med bænke. Der er opsat skilt med information om området og regler for ophold samt en folderkassette til relevante foldere. En sti fører fra pladsen ned til stranden, hvor du kan gå på opdagelse efter sten.
  • Shelterpadsen skal ikke bookes, men det har vist sig praktisk, at store grupper kan booke hele pladsen.

Shelterne bookes på Vestmøn Lokalråds hjemmeside.

  • Hvis man kommer i bil, skal man køre til Vindebæk og derfra følge Slotshavevej. Vejen følges, til man kommer til et skovstykke på højre hånd. Parkér bilen, og følg skovvejen, til den ender ved Østersøen og shelterpladsen. 

Sheltere og bålhuset på Avnø

  • På Avnø finder du også et stort flot bålhus med bålsted, borde og bænke samt lidt grej til at gå på opdagelse i naturen og på det lave vand. Bålhuset på Avnø kan bookes gratis til private arrangementer på Naturstyrelsens hjemmeside

Læs mere om booking af bålhytten.

  • I det sydøstlige hjørne af Nokkeskoven på Avnø er der en primitiv overnatningsplads. Pladsen kan anvendes af brugere, som kommer fra landsiden samt af brugere, som kommer fra søsiden, f.eks i kajak. På pladsen findes to sheltere, et multtoilet og et område til telte. 
  • Shelterpladsen benyttes efter først-til-mølle-princippet. 

Læs mere om regler for kajaksejlads i Avnø Fjord. 

Mosehældgårdpladsen

  • Mosehældgårdpladsen er et godt sted at starte en skovtur. På den åbne plads er der shelter til overnatning, bålpladser, multtoilet og vandhane.
  • I hele Udby Skov kan du frit overnatte i små telte i op til to døgn.
  • Tæt på Mosehældgårdpladsen ligger Børneskoven, der ligesom Skoleskoven i Stege Skov er plantet af børn fra skoler og daginstitutioner på Møn og Bogø. 

Læs mere om Stege-Udby Skov. 

Sheltere i Faksinge Skov

  • Naturstyrelsen ejer den nordlige og østlige del af Faksinge Skov. I den østlige del af skoven er der anlagt en motionsrute med naturfitnessredskaber, en shelterplads med to sheltere til grupper samt en bålplads.

Book lejrplads med sheltere i Faksinge Skov

  • Den nordlige del af Faksinge Skov er udlagt til stilleskov for at beskytte havørnene.
  • En afmærket vandrerute leder skovgæsten rundt i skoven. Se ruten i folderen nedenfor. 

Læs mere om Faksinge Skov i folder.

  • Den sydlige del af Faksinge Skov er privatejet. Man er velkommen til at fortsætte turen i den private del af skoven. Kommunen har indgået en aftale med Engelholm Gods om færdsel i denne del af skoven. Brugerne har ret til at færdes i skoven hele døgnet og uden for veje og stier. 

Læs aftalen med Engelholm Gods.

Sheltere ved Sandvig

  • Ved Sandvig Havn kan du frit overnatte i en af de to kommunale shelters beliggende med flot udsigt over vandet. Toilet og drikkevand er til rådighed på havnen.
  • Pladsen ligger på vandreruten Sjællandsleden.
  • Pladsen er kørestolsegnet og egnet for barnevogne.