Stege Vold

  • Stege Vold er et velbevaret befæstningsanlæg med volde og mølleport fra Middelalderen. Den ca. 800 meter lange byvold og voldgrav beskyttede i middelalderen Stege købstad i en bue fra Stege Nor til Stege Bugt og Ulvsund. Du kan læse mere om Stege Byvold på infoskilte i området. 

Læs mere om Stege Byvold.

  • Voldene er et smukt, grønt område, hvor du kan gå en tur rundt på voldene ad grusbelagte stier og gennem lindetræ-alléen. Langs ruten kan du benytte en af de mange bænke eller gå i læ i madpakkehuset ved naturlegepladsen. Her kan du også dufte til urterne i højbedet.
  • Voldene er voksested for urter, der blev ført hertil allerede i middelalderen. I den historiske have ved Morten Renbergs Gård kan du se eksempler på nogle af de historiske planter, som findes i Stege by og på voldene. Voldterrænet er blandt andet også levested for arter af flagermus.   


Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side