Ørnehuset Præstø

  • Ørnehuset blev indviet i 2013 og er et formidlingshus med plancher, borde-bænke og en havørn i naturlig størrelse udskåret i træ.

  • Her kan du gå i læ/ly, nyde medbragt mad og opleve en fantastisk udsigt over Præstø Fjord. På plancherne kan du få mere at vide om Præstø i middelalderen og i jægerstenalderen med tegninger af Charlotte Clante.

  • Der er en bålplads til at grille og lave bålmad. Bålriste og borde er anvendelige for kørestolsbrugere, ligesom her er et handicapvenligt toilet, som har åbent i sommermånederne.

Book naturbase med grej

  • I Ørnehuset er der to depotrum med grej til undersøgelser i naturen og af fjordens dyre- og planteliv. Grejet udlånes gratis til skoler, institutioner, foreninger og borgere ved henvendelse til kommunen. 
  • For at låne grej/udstyr skal du deltage på et 2 timers kursus. Henvend dig til naturvejleder, Elise Hvelplund Brink, i Afdeling for Land og Miljø for at komme på kursus.

  • Se liste over naturgrej i Ørnehuset

Oplev Præstø Fjord

  • Grupper, foreninger, daginstitutioner og skoler kan gratis booke naturvejleder Elise Hvelplund Brink til undervisningsforløb og aktiviteter i og omkring Præstø Strand.
  • I løbet af sommeren afholdes offentlige arrangementer på stranden med temaer såsom dyrelivet på lavt vand, fuglelivet omkring Præstø Fjord, Præstø Fjord i jægerstenalderen, Præstø Fjord i middelalderen, havets spisekammer og mad over bål.
  • Du kan via din mobiltelefon hente film, foldere og tekster om livet i og omkring Præstø Fjord.
  • Følg vejledningen til at logge på Wi-Fi. Formidlingshuset er en af fjordposterne i Naturrum Præstø Fjord, hvor livet i og omkring Præstø Fjord formidles via faciliteter og oplevelsesrum langs fjorden i Vordingborg, Næstved og Faxe kommuner.

Læs mere om Naturrum Præstø Fjord.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side