Beværterhuset

  • Beværterhuset i Vintersbølle Skov blev opført i 1851, da Køng Fabrik flyttede til Blegen. Huset blev efter en gennemgribende restaurering indviet den 12. juni 2004 som natur- og kulturformidlingssted. 
  • Beværterhuset har som formål at danne rammen om kulturelle og formidlingsmæssige aktiviteter for både borgere, turister, foreninger og institutioner.

  • Når huset er åbent, er du velkommen til at kigge forbi og se huset indvendigt og se plancheudstillingen, hvor du både kan læse om husets historie, Køng Fabrik, blegeriet, mølledriften i skoven og skovens dyre- og planteliv.  

Klasseværelset i skoven

  • Beværterhuset kan anvendes til formidlings- og undervisningsformål af både børnehaver, skoler, dagplejere, foreninger og grupper ved henvendelse til kommunen.
  • For børn i kommunen og regionens øvrige skoler skal huset fungere som ”et klasseværelse i skoven”, hvor børnene aktivt kan bruge skoven og låne grej til undersøgelser i naturen.

Book Beværterhuset

  • Private foreninger og offentlige institutioner, hvis formål er foreneligt med Beværterhusets formål, kan optages i nøglebrugergruppen omkring Beværterhuset. For 500 kr. pr. år udleveres en nøgle, der giver ret til at komme i Beværterhuset.
  • Ved lån for et bestemt tidsrum kontakt naturvejleder Elise Hvelplund Brink på tlf. 55 36 25 06 eller send en mail.

Læs mere om at blive nøglebruger.