Gaveregler

Kommunens borgere


Vielser

Vielser foregår som udgangspunkt på de gl. rådhuse. Brudeparret modtager en gave til en værdi af ca. 100 kr. fra Kommunalbestyrelsen. Der serveres et glas vin til bryllupsselskaber på max. 10-12 personer.

 

Bryllupsdage

Borgere i Vordingborg Kommune som kan fejre følgende

  • Diamantbryllup (60 år)
  • Krondiamantbryllup (65 år)
  • Jernbryllup (70 år)
  • Atombryllup (75 år)

Modtager en gave i form af en sammenplantning fra Kommunalbestyrelsen svarende til 200 kr.

Bryllupsdagen kan, såfremt brudeparret ønsker det, markeres ved et besøg af borgmesteren, viceborgmesteren eller formanden for Socialudvalget. Køb af gave og evt. planlægning af besøg foretages af Afdelingen for pleje og omsorg.

 

Runde fødselsdage

Borgere som fylder 100 år og hvert år herefter modtager en gave i form af en sammenplantning fra Kommunalbestyrelsen svarende til 200 kr.

Fødselsdagen kan, såfremt fødselaren ønsker det, markeres ved et besøg af borgmesteren, viceborgmesteren eller formanden for Socialudvalget.

Afdelingen for pleje og omsorg sørger for, at gaven købes og evt. besøg planlægges.

Det er således, at der i forbindelse med diamantbryllupper m.fl. og 100 års fødselsdage sker en indberetning fra Statsforvaltningen Sjælland, således at brudeparret modtager et telegram fra H.M. Dronning Margrethe II.

 

Øvrige

Indvielser, jubilæum for foreninger, institutioner m.fl.

Ved foreninger og institutioners jubilæum 25, 40, 50 eller 100 års gives en beskeden gave, størrelsen afhænger af jubilæumsår og foreningens størrelse. Gaven er som udgangspunkt i form af kunst og lignende. 

Udenlandsbesøg, ”venskabssamarbejder” m.v. Der kan medtages mindre gaver til værter ved de officielle besøg.

 

Eksterne samarbejdspartnere

Vordingborg Kommune modtager en del indbydelser til adskillige mærkedage og begivenheder. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde om der skal gives en gave.

 

Bemyndigelse

Borgmesteren bemyndiges herudover til, inden for rammerne af det vedtagne budget, at træffe beslutning om evt. markering af andre begivenheder/mærkedage.

 

Kommunalbestyrelsen

Jubilæer

Medlemmer af kommunalbestyrelsen - ved 25 års og 40 års jubilæum kan der, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet ønsker det, holdes en reception på Vordingborg Rådhus. Jubilaren betænkes med en gave til en værdi af 1.000,00 kr.

 

Runde fødselsdage for nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer

Kommunalbestyrelsesmedlemmer som fylder 30, 40, 50, 60, 70 eller 80 år modtager 3 flasker rødvin/hvidvin og 1 karaffel m/ logo fra Vordingborg Kommune. Markering af dagen er et privat anliggende.

 

Afskedsreception

Der holdes afskedsreception for afgående borgmestre.

 

Portrætter

Afgående borgmestre portrætteres i form af fotografi. Borgmesterportrætterne hænges op på administrationsbygningen i Vordingborg i nærheden af byrådssalen. Disse portrætter vil præsentere en historisk dokumentation af kommunes udvikling med skiftende borgmestre.

 

Begravelse/bisættelse

For kommunalbestyrelsesmedlemmer kondoleres med en bårebuket med bånd. Kommunen flager på halv stang når informationen kommer kommunen til kendskab.

 

Finansiering

Udgifter til gaver, portrætter, receptioner, bårebuket osv. finansieres inden for kommunalbestyrelsens samlede ramme for møde-, rejser og repræsentation.

 

Gaveregulativet er vedtaget på kommunalbestyrelsens møde den 26. maj 2016.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side