Hvem kan sidde i Integrationsrådet?

Rådet har 17 pladser.

De ni pladser fordeles mellem de største flygtninge- og indvandrergrupper og efterkommere i Vordingborg Kommune. Hvis det ikke er muligt at finde repræsentanter herfra, bliver mindre flygtninge- og indvandrergrupper repræsenteret.

Herudover sidder der to repræsentanter for kommunalbestyrelsen i Vordingborg, en repræsentant for skole- og uddannelsesområdet, en repræsentant for fritids/foreningsområdet, en repræsentant for sundheds- og ældreområdet, en repræsentant for frivillighedsområdet og en repræsentant for sprogskoleområdet.