Præstø By

Præstø har gennem de sidste par år været på vitaminkur der har styrket visionen af Præstø som bycenter og som kreativ og livstilsorienteret erhvervs- og handelsby.

Mange borgere har fulgt processen både i forhold til lokalplan og helhedsplan og taget væsentlig del i byens udvikling og omstilling til at fastholde eksisterende borgere og tiltrække nye bosættere, nye jobmuligheder og tiltrække flere turister.

Bebyggelsesplan for Antonihøjen

Charmerende tætte byrum og nærhed til naturen er nøgleordene i den foreslåede bebyggelsesplan for et af Præstøs smukkeste områder, Antonihøjen. 

Arkitektkonkurrencen om en bebyggelsesplan for Antonihøjen i Præstø er afgjort. Bag vinderforslaget står arkitekt MAA Peter Sim Sand fra København med forslaget 'Den grønne Antonihøj'.    

Vinderforslaget er en moderne fortolkning af Præstøs charmerende snoede gader, tætte byrum og varierende facader. Bebyggelsesplanen er delt op i små byrum omkranset af 'knækkede veje'. De små byrum består af 8-9 mindre enklaver med haver, som grænser op mod hinanden og giver mulighed for et stærkt naboskab - hvad enten det er over hækken, på selve Antonihøjen eller under en løbetur på stisystemet omkring højen. 

Der lægges i forslaget vægt på, at Antonihøjen friholdes for byggeri, så højen forbliver et område, der er tilgængeligt for alle. Mod de tilstødende veje plantes træer, der på sigt skaber et trafiksikkert område, som kun krydses af svagt trafikerede veje. Planen kan minde om Præstøs eksisterende bystrukturer, men der skabes samtidig et nyt unikt boligområde med sin helt egen identitet. 

Vinderforslaget blev tildelt en 1. præmie på 250.000 kr.

 

Kulmination på årtis diskussion om Antonihøjen  
Resultatet af arkitektkonkurrencen er kulminationen på et helt årtis diskussion om hvad der skal ske med Antonihøjen. Højen udgør en markant indgang til Præstø, og dens unikke beliggenhed ud til vandet, i et smukt herregårdslandskab, har bidraget til en stor lokalinteresse for at holde højen fri for bebyggelse. 

Vinderforslaget skal danne baggrund for den kommende lokalplanlægning i Vordingborg Kommune, og er der opbakning til bebyggelsesplanen, udvides Præstø med yderligere cirka 160 boliger. 

 

Om konkurrencen
I alt deltog 41 arkitekter i den åbne idékonkurrence, som Vordingborg Kommune udskrev i efteråret 2015. Målet med konkurrencen var at få visionære forslag til, hvordan Antonihøjen kan udvikle sig til et attraktivt boligområde med nybyggeri af høj arkitektonisk kvalitet, der kan supplere Præstøs kvaliteter og demonstrere en levende by i udvikling. 

Foruden vinderforslaget valgte dommerkomiteen at præmiere yderligere to projekter, som på hver deres måde også løste opgaven rigtigt godt. 

Sofie Sahlqvist, arkitekt MAA og Filippa Berglund, arkitekt
2. præmie - 75.000 kr. 


 
NOBEL arkitekter v. Erik Nobel, arkitekt MAA. Medarbejdere: Christian Jensen og Hans Willadsen
3. præmie - 25.000 kr.  

Læs dommerbetænkningen.

 

Se de tre vinderforslag:

  • Nr. 1 af Peter Sim Sand
  • Nr. 2 af Sofie Sahlqvist, arkitekt MAA og Filippa Berglund, arkitekt
  • Nr. 3 af NOBEL arkitekter v. Erik Nobel, arkitekt MAA. Medarbejdere: Christian Jensen og Hans Willadsen

De øvrige forslag fra konkurrencen kan ses på Præstø Bibliotek.

Helhedsplan Præstø

  • Helhedsplan for Præstø opsummerer de potentialer og udviklingsmuligheder der er afdækket i Præstø by.
  • Planen er udarbejdes i samarbejde med byens parter, der har fulgt arbejdet og kommet med vigtige bidrag til planen.
  • Målet er en plan som et arbejdsredskab, der skal inspirere både kommunen og byens parter til nye initiativer i.

Forslag til Helhedsplan Præstø

Potentialeanalyse 2 - oktober 2015

Potentialeanalyse 1 er udarbejdet i forbindelse med Projektet Præstø Midtby

Præstø Midtby

  • Der er lavet en bevarende lokalplan for Præstø bymidte, der foruden bevaring af det eksisterende bymiljø i høj grad også har fokuseret på udviklingsmuligheder.

  • Der er kommet en ny Vejledning til Skilte og Facader med nye stilblade, der retter sig mod købstadens egenart og skala og som har til hensigt at skabe opmærksomhed på byens mange kvaliteter.

  • Borgergruppen har etableret et nyt klubhus på havnen til søsport og er i gang med at skaffe midler til KunsthalGlas, der er et glasmuseum med arbejdende værksteder.

Læs mere om Projekt Præstø bymidte

Erfaringer fra Projekt Præstø Midtby

Potentialeanalyse 1 - september 2013

Multicenter Præstø

  • Præstø Multicenter er bygget i 2014. Det er et unikt byggeri og er et af de første af sin art i Danmark.
  • Byggeriet rummer sportshal, sundhedspleje, træningsenhed samt Distrikt Præstø plejecenter boliger.
  • Det ligger smukt placeret tæt ved marker, hvor hestene går og græsser, samt i nærheden af Præstø Fjord. 
  • Tæt ved har vi vores kolonihave med tilknyttet personale i sommermånederne.

Læs mere om Multicenter Præstø



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side