Tættere på oplevelserne

Natur, vand, kultur og masser af fritidsaktiviteter.

Det er naturen og nærheden til vandet, som gør Sydsjælland, Møn og Bogø til noget helt særligt. Her har du alle mulighederne lige uden for døren, uanset om du er til de vilde vandaktiviteter eller bare nyder at slutte dagen af med at dyppe tæerne i vandkanten.

Vordingborg Kommune har også de seneste år styrket sin position som Sydsjællands oplevelses- og kulturcentrum. Satsningen på oplevelser og kulturelle tilbud er en vigtig del af Vordingborg Kommunes Vision 2030, som sigter mod at Vordingborg Kommune skal være kendt som event- og festivalkommune.

  • I Præstø har Hotel Frederiksminde, som den eneste sjællandske restaurant udenfor hovedstaden, opnået en Michellinstjerne. Præstø ligger også gader og stræder til det store årlige marked "Fransk Forår i Præstø", som har mere end 50.000 årlige besøgende.
  • Vordingborg er hjemsted for Danmarks Borgcenter, som byder på interaktive museumsoplevelser af høj klasse. Vordingborg er også vært for Danmarks største børnemusik-festival "Vilde Vulkaner" og den internationale teaterfestival Waves, som indtager Vordingborgs gader hvert andet år.
  • Møns Klint besøges af mere 250.000 mennesker hver år. Mange af dem besøger også Geocenter Møns Klint og Sildemarkedet i Stege.

Læs mere om nogle af de natur- og kulturoplevelser, vi kan byde på: