Det sker

Der sker hele tiden noget spændende i Autismecenter Storstrøm. Nedenfor findes et udpluk af årets aktiviteter.

 

13. december - Julefrokost

Fredag den 13. december kl. 10 – 14 er der traditionen tro julefrokost for alle brugere af Autismecentrets aktivitetshuse.

Arrangementet afholdes i salen på Oringe.

Vi skal spille bingo, danse og spise julemad - præcis som vi plejer. Det bliver brandhyggeligt!

31. januar - Diskotek

Fredag d. 31. januar er der disko! 

Aktivitetshusenes brugere bliver budt op til dans i salen på Oringe kl. 17:30 – 20:30. Altid en festlig aften.

21. februar - Fastelavn

Aktivitetshusene holder fastelavn med brugerne fredag den 21. februar.

Der vil være lidt at spise og drikke til alle, og så skal der selvfølgelig kåres en kattekonge og -dronning.

En festlig dag som mange ser frem til.

27. marts - Pigeaften

Et par gange om året afholder vi pigeaftner, hvor autismecenterets kvindelige beboere kan komme, få lidt godt at spise, og så shoppe tøj under autismevenlige forhold. 

Det sker næste gang om aftenen, fredag d. 27. marts kl. 17.30-19.30

6. maj - Sansefestival

Året store Sansefestival afholdes på Oringe onsdag den 6. maj kl. 10 – 14.

Autismecentrets brugere mødes i det store telt og kan opleve forskellige sanseboder.

Der vil være noget for alle sanserne.

Uge 22 - Autismecenteret på højskole

I år tager Autismecenter Storstrøm med sine beboere på højskole! Vi har lejet højskolen Bosei hele uge 22, og tager dertil med alle, der kan og vil. 

Højskolen ligger i naturskønne omgivelser, så der er mulighed for at bruge naturen - man kan for eksempel sove i shelter eller i telt! Der er også en svømmehal, så vandhundene kan få deres lyst styret.

Vi ser frem til en rigtig fornøjelig ferie!

3. juni - Fælles cykeltur

Onsdag den 3. juni vil der være masser af liv på vejen. Her tager hele Autismecentret nemlig af sted på den årlige fællescykeltur.

Kantinen sørger for proviant til alle de trætte cyklister. Det bliver med garanti en hyggelig dag.

19. juni - Bakketur

Fredag den 19. juni tager alle brugere fra aktivitetshusene på årets Bakketur.

Busserne kører mod Klampenborg kl. 9 og er hjemme efter en lang og vild dag i forlystelserne omkring kl. 18.

2. september - Zoologisk have

Onsdag den 2. september kl. 10 – 14 gentager aktivitetshusene succesen og tager af sted til zoologisk have i Nykøbing Falster.

Vi spiser frokost i haven og får set på alle de sjove og spændende dyr.