Projektområdet

Med en størrelse på 450 kvadratkilometer repræsenterer Møn Biosfæreområde de fleste danske naturtyper både på land og i vandet. Nattemørket, repræsenteret ved DARK SKY udnævnelsen, samt den rige kulturarv indgår ligeledes i biosfæreområdet.

Møn Biosfæreområdet har fem hoved landskabstyper på land og vand:

  • Møns Klint og Høje Møn
  • De vestmønske istidslandskaber med moræner, dødishuller, hat-formede bakker, smeltevandsaflejringer and tunnel dale.
  • Postglaciale landskaber, skabt igennem erosion og transport af materiale, som strandvolde og strandenge.
  • Østersøen, fjorde og nor.
  • 185 km kystlinje med forskellige landskabsformer, som stadig er under stor forandring.

Nedenstående kort giver et overblik over de udpegede land- og vandområder i Møn Biosfæreområdet, der er afgrænset af øerne Møn, Bogø, Farø, Nyord og Tærø og det vand, der samler området øst for Sjælland. Biosfæreområdet er inddelt i zoner, som er baseret på den danske miljølovgivning og UNESCOs vejledning for biosfæreområder. 

Kerneområder i Møn Biosfæreprojektet

Møn Biosfæreområdets kerneområder inkluderer naturreservater, marine områder, biotop-beskyttende områder samt kulturområder/gravmonumenter, som primært dækker over fortidsminder fra sten- og bronzealderen.

Kerneområderne er i overensstemmelse med UNESCOs definitionen for biosfæreområder, som lyder at "kerneområder omfatter et strengt beskyttet økosystem, der bidrager til bevarelse af landskaber, økosystemer, arter og genetisk variation."

Marine områder

To af biosfæreområdets kerneområder, Stege-Nor og Bøchers Grund er marine områder. De to områder er udpeget til Natura 2000-områder. Områderne er udpeget i henhold til direktivet om bevaring af naturlige levesteder og vilde dyr og planter. Indenfor Natura 2000-områderne gælder særlige retningslinjer, herunder ansøgninger om tilladelse mv., for hvordan man gennemfører projekter, der kan påvirke Natura 2000-områder, for derigennem at beskytte arter og naturtyper. Desuden er der krav om overvågning af og rapportering om naturens tilstand. Miljøstyrelsen skal høres i alle sager, der kan påvirke det respektive Natura-2000 område. De to marine områder er udpeget på grund af deres specifikke restriktioner, herunder begrænsninger af fiskeriaktiviteterne.

Vildtreservater

Der er to reservater i Møn Biosfæreområdet: Fanefjord-Grønsund og Ulvshale-Nyord. Vildtreservaterne indeholder store naturværdier og er derfor både fredet og omfattet af international naturbeskyttelse, herunder Natura 2000-udpegning. En naturplan for området sikrer, at myndigheder og lodsejere drager omsorg for områdets naturtyper samt plante- og dyrearter.

Biotopbeskyttende områder

Biotopbeskyttende områder, de såkaldte §3 områder, er medtaget som kerneområder, da de er beskyttet igennem den danske natur beskyttelses-lov for beskyttelse af bestemte levesteder. De beskyttede levesteder i projektområdet registreres regelmæssigt, og inkluderer søer, moser, enge, strandenge, heder, græsarealer og vandløb. Registreringen omfatter områder fra 0,01 hektar og opefter. Områder under 15 hektar er udeladt som kerneområde, da et kerneområde skal have en vis størrelse for at kunne opfylde kravene om bevarelse af landskaber, økosystemer, arter og genetisk variation.

Kulturområder og monumenter

Kulturarven indgår på lige fod med naturens potentialer og er også indarbejdet i kerneområderne. Kulturarven indgår for det meste i form af fortidsminder fra sten- og bronzealderen, som er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Højene er i sig selv beskyttet, men en beskyttelseslinje på 100 meter rundt om monumenterne indgår i området for at sikre indsigt i fortidsminderne. Det er de såkaldte ’bufferzoner’. Beskyttelseslinjen er også etableret for at beskytte arkæologiske anlæg under jordoverfladen, som meget ofte ligger i nærheden af de arkæologiske steder.

Bufferzoner

Bufferzoner omgiver eller støder op til kerneområdet. Alle bufferzonerne opfylder de danske naturforvaltningskriterier samt UNESCOs retningslinjer. Aktiviteter i bufferzonerne er organiseret, så de ikke forhindrer bevaringsmålene, men snarere bidrager til at beskytte det. De udpegede bufferzoner er udvalgt, idet områderne er under en form for begrænsning eller defineret beskyttelse, som ikke er lige så omfattende som kerneområder. Herunder naturreservater, der ikke er udvalgt til kerneområdet, Natura 2000 områder, Ramsar områder, Geo-sites, skov med høj naturværdi og områder af kulturarven. Betegnelserne kan overlappe på konkrete steder.  

Udviklingsområder

Udviklingsområderne er markeret med grøn på kortet. Områderne omfatter, foruden natur, byer, landsbyer, veje og forkellige former for virksomheder. Her arbejder Møn Biosfæreområdet med udviklingsprojekter, hvor oftest alle kan være med, som f.eks. bi-projektet, hvor landmænd og lokale sår bi-venlige blomster eller samarbejdet med Møn Handelsstandsforening om at udskifte plastikposer med alternative emballager.

The designated Moen Biosphere Reserve

Møns Klint

Møns Klint har på grund af dens grundlæggende geologiske karakter og havets påvirkning en bred variation af naturtyper, der har været og stadig er næsten fuldstændig uberørt af menneskelig aktivitet. De stejle klipper udsættes for erosion i både små og store skalaer, hvilket giver sit eget dynamiske miljø. Skoven og græsarealer er ligeledes underlagt klintens erosion, og nye muligheder for naturlig genopretning af naturen udvikler sig, når jordskred udlægger nye kridt- eller moræneoverflader. Der er mange små kilder, der bidrager til denne proces.

Andre typer af klipper med en anden geologisk baggrund forekommer syd og nord for Møns Klint, både øst og vest for Klintholms havn, men også andre steder i biosfæreområdet. Ved foden af ​​klipperne vasker og sorterer havet det faldne materiale og former, afhængigt af​​bølgeaktiviteten, småsten, grus eller sandstrande, lokalt med mange fossiler.

Møns Klint

Høje Møn

Møns Klint er mod land omkranset af skov, Klinteskoven, der har områder af bøgeskov på kridtrig jord, samt små områder af tørre græsarealer på kalkholdige substrater, der ikke er dyrket i hundreder af år - hvis overhovedet.

Ulvshale halvøen

Materialet, der nedbrydes ved foden af ​​Møns Klint, transporteres med havets strøm hele vejen om Møn og skaber interessante og værdifulde kystlandskabsfunktioner, herunder strande, strandvolde af flintesten og strandenge, som for eksempel i det nordlige Møn. 

Ulvshale rummer vidt forskellige landskabstyper – fra våde strandenge til lynghede og en ældgammel, urskovsagtig skov. Orkideerne blomstrer på strandengene, herunder den gule kær-svinemælk, den hvide nikkende limurt og slangetunge, som er en slags bregne. På græsningsområderne trives orkideer som maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt og bakke-gøgelilje.

Eg, lind og blåbær giver stemning af urskov Ulvshaleskoven er en meget varieret skov med især eg, avnbøg, bøg og skovfyr. Skoven har status som urørt skov. Det betyder, at træerne får lov til at passe sig selv, og kun stierne holdes fri. 

Naturstyrelsen har oprettet fem nye vandreruter på Ulvshale halvøen

Naturstyrelsen har lavet fem smukke afmærkede ruter på Ulvshale, hvor man til fods kan opleve en alsidig natur med hede, skov, klit og strand. Ruterne er finansieret af regeringens Naturpakke. Ulvshale halvøen er et af Møn Biosfæreområdets kerneområder på grund af sin særlig mangfoldige og artsrige natur. Her ses vandreturen der fører ud til Skansen.

Nyord

Landskabet på Nyord er delt i to. Mod vest findes en højtliggende morænebakke med Nyord By og de dyrkede marker. Østpå ligger den lave, 350 hektar store strandeng, som jævnligt oversvømmes af havet. Her vokser planter, der har tilpasset sig de specielle vilkår, som strand-trehage, kryb-hvene og fjernakset star. På fugtig, kalkrig jord kan man møde hulrodet lærkespore og maj-gøgeurt, som er en orkidé.

Nyord samt småøerne Ægholm, Små Ægholmen og Sækkesand er de endelige destinationer for meget af det materiale der er udvasket fra Møns Klint.

Ulvshale og Nyord

Nyords strandeng er en vigtig yngleplads for mange vade- og andefugle. Fra fugletårnet på Nyord kan du se trækfugle som hjejle, regnspove, kobbersneppe og ryle. De store flokke af rastende fugle tiltrækker mange rovfugle. Havørnen kan opleves næsten dagligt, lige som vandrefalken jævnligt kommer forbi. Også lærkefalk og jagtfalk er set her. Og i Nyord By kan du hvert år i august møde svaler i tusindvis. 

 Nyords svaler

 

Vestmøn og Fanefjorden

De vestmønske istidslandskaber med moræner, dødishuller, hat-formede bakker, smeltevandsaflejringer and tunnel dale.

Denne artikel er under udarbejdelse.

Fanefjorden