Dark Sky

Møn og Nyord udnævnt til 
Nordens første Dark Sky Park og Community

Et fire år langt og målrettet samarbejde mellem lokale virksomheder, borgere og Vordingborg Kommune på Møn og Nyord har ført til de første Dark Sky udnævnelser i Norden og den første dobbelte Dark Sky udnævnelse i verden.
Organisationen International Dark Sky Association, IDA, har udnævnt Møn og Nyord som Nordens første International Dark Sky Park og International Dark Sky Community. Førstnævnte ovenikøbet med udmærkelsen Guld. 

Udnævnelsen bekræfter, at Møn og Nyord er et af de bedste steder i verden til at se på stjerner, og er samtidig en anerkendelse af det store lokale arbejde med at undgå forstyrrende lys og bevare den mørke nattehimmel. Communities findes der kun 14 af i hele verden, heraf kun tre steder i Europa fordelt i Skotland, på Hebriderne og på de engelske kanaløer. Community er et område, hvor der er udvist et exceptionelt engagement i bevarelsen af nattehimlen ved at gennemføre og håndhæve en ansvarlig og intelligent udendørs belysning af meget høj kvalitet, og dermed sætte det gode eksempel for andre. 

Dark Sky Park er et område med ekstraordinære stjerneklare nætter og et natligt miljø, der er specielt beskyttet for sin videnskabelige, naturlige, uddannelsesmæssige og kulturelle arv, og hvortil der er offentlig adgang. Dark Sky Park findes 44 steder i verden, men heraf kun ni andre steder i Europa. Møn og Nyord er det første område i verden, som er blevet udnævnt både som Dark Sky Community og Dark Sky Park. Parkdelen er på det østligste Møn og dele af Nyord på statsejede arealer. 

Download folder om Dark Sky Møn og Nyord.

Dark Sky Møn og Nyord

 

 

Om projektet

Hvorfor "Dark Sky" på Møn og Nyord?

Øerne Møn og Nyord er et af de få steder i Danmark, hvor stjernerne på nattehimlen virkelig kan ses.

I de seneste 40-50 år er det blevet sværere at se stjernehimlen, fordi vi bruger stadig mere udendørs lys om natten. Fra alle større byer i Danmark er det således ikke længere muligt at se den strålende Mælkevej som en bue af lys henover stjernehimlen. Der findes nogle få steder i Danmark, hvor lys spildet er minimalt, og nattemørket er tæt på naturligt. På disse steder udfolder natten, Mælkevejen og stjernehimlen sig i sådan en pragt, at det ikke kan beskrives i ord eller billeder, men skal opleves med egne sanser, i en total oplevelse af natten. 

Dark Sky-projektet tilføjer himlen som element til Møn Biosfæreområdet. Nattens mørke er del af biodiversiteten i det den danner unikke livsrum for særlige dyre- og plantearter, og den er vigtigt for menneskernes rekreation og sundhed. Vi vil værne om den uspolerede nattehimmel og dele spændende oplevelser med vores gæster.

Dark Sky projektet har to dele:

Dark Sky park: de steder i naturen, hvor nattemørket er bedst bevaret. 

Dark Sky Community: hvor befolkningen bidrager til at bevare nattemørket ved at tilpasse udendørsbelysningen, så den ikke lyser opad og ikke tiltrækker insekter.

 

 

Dark Sky Park Møn og Nyord

Dark Sky parken omfatter de dele af Høje Møn med Møns Klint og øen Nyord, hvor der er målt mindst lysforurening. Derfor kan den stjerneklare nathimmel opleves her bedst. Den mønske sydkyst byder også på unikke stjernehimmel oplevelser. Se på kortet forskellige gode udsigtspunkter.

 

Gode tips til at gøre din oplevelse af natten endnu større.

Ta’ ekstra varmt tøj på eller have et tæppe i nærheden. Det er ikke nogen fornøjelse at opleve natten hvis du fryser, så pak dig derfor ind som er det 10 grader koldere end det reelt er.

Giv dig tid! Dine øjne skal bruge tid for at vænne sig til mørket. Allerede efter nogle minutter vil du kunne begynde at orientere dig i mørket. Men efter 20-30 minutter vil dit nattesyn være endnu bedre, så giv dine øjne tid.

Læg dig ned og slap af. Du kan bedst nyde stjernehimlen, hvis du er afslappet. Så i stedet for at stå op og få ondt i nakken, så læg dig i en liggestol eller på et liggeunderlag.

Brug rødt lys. Brug rødt lys til at orientere dig med, f.eks. en baglygte fra cyklen. Det røde lys ødelægger ikke dit nattesyn.

Nyd gyset. Ude i natten kan der være mange fremmedartede lyde, som virker uhyggelige. Men bare rolig, vi har ingen farlige dyr på Møn, så nyd gyset i stedet! 

 

Er du glad for at fotografere, venter der store oplevelser i nattens mørke!

Lodshuset på Nyord. v/ Morten Pihl.

Nordlys. v/ Tom Axelsen

  

8 enkelte regler

Vær med til at bevare nattemørket og spar penge på din udendørsbelysning

I Dark Sky Park og Community kan vi alle sammen bidrage til at mindske lysforurening og derved bevare nattens mørke og den fantastiske stjernehimmel, som vi kan opleve på Møn. Dark Sky handler også om at være opmærksom på betydningen af nattemørket for naturen og det menneskelige helbred. Det er nemt og giver besparelser i el-udgifter at skifte til Dark Sky udendørsbelysning. 

8 enkle regler hjælper dig at understøtte bevarelsen af den mørke nattehimmel.

1) Send ikke lys mod himlen.

2) Brug kun den nødvendige mængde lys.

3) Valg flat lampeglas i stedet for buget.

4) Tænd kun for udendørs belysning når det er nødvendigt

 

5) Runde kapsler sender også lys op ad; se dine lamper efter, de kan evt. rettes ud eller få en lille skærm.

6) Brug ikke lys over vandret.

7) Undgå blænding

8) Meget lidt, eller intet blåt lys

Her nogle eksempler på Dark Sky egnede udendørslamper.

Du kan få hjælp og rådgivning hos vores Dark Sky elektrikere og/eller orientere dig om de rette lamper og lyskilder hos din lokale el forhandler. For mere information, kontakt House of Moen i Stege.

Dark Sky News

Hør om Dark Sky udendørsbelysning

På tirsdagsmarkederne i Stege, kan du i denne sommer se på mulighederne for den bedste udendørsbelysning, hvis du vil bevare nattemørket og insektlivet. Hvis du opsøger Filtenborg El's stand, får du en masse viden om både lamper og lyskilder.

 

Ny folder om Dark Sky Møn og Nyord udgivet

Få den nye folder om Dark Sky Møn og Nyord i turistinformationen House of Moen i Stege. Folderen fortæller om hele projektet, om betydningen af nattemørket for både menneske og naturen og den giver tips og vejledning til hvordan du kan bidrage til at bevare nattemørket i Møn Biosfæreområde. Du kan også læse eller downloade folderen her.

Kunsthal 44 Møen sætter fokus på den mørke nattehimmel og kunsten

Lørdag den 16. juni åbnede den internationale kunsthal 44 Møen årets tematiske udstillingsrække med fokus på Dark Sky Møn og Nyord med et foredrag af Ole Eskling med titel: Læren om at finde vild. On the Dark Side of the Moon. Møenlight Sonata, som udstillingen hedder er – en hyldest til Møns stjernehimmel og varer fra den 3.6- 9.9.2018. Foto: Tom Axelsen.

Dark Sky Moen

Borgermøde Om Dark Sky på Østmøn

Der var fuldt hus i Magleby kirkes forsamlings rum under borgermøde om Møn Biosfæreområde og Dark Sky Park og Community. Ole og Annette holdt en kort introduktion. Spørgelysten var stor og det var interesse i at medvirke også. 

National Geographic about Dark Sky Moen and Nyord

I marts måned var der besøg af National Geographic Holland. Journalisterne fik den mest dramatiske natur præsenteret.

Foto_natgeo_holland_pancras_dijk

Elektrikermøde om Dark Sky udendørsbelysning

Februar er et godt tidspunkt for møder. De mønske elektrikere mødte talrigt op for at høre om udendørsbelysning der ikke forstyrrer nattehimlen. Dark Sky Møn og Nyord, med oplægsholder Tom Axelsen i spidsen, havde inviteret til informationsmøde for elektrikere, som nu kan vejlede befolkningen og virksomheder i at skifte til Dark Sky udendørsbelysning. Du kan se den rette belysning under faneblad '8 enkelte regler'.

 

Årets turismepris

Januar 2018 endte med tildeling af turismepris 2017 til Dark Sky Møn & Nyord. Det var en flot anerkendelse af de frivillige, der har formået at sætte initiativet i værk. Tillykke med prisen.

Turismepris 2017 til Dark Sky Møn og Nyord

Yngste skud på Dark Sky partnerskabet

Den 17. marts 2016 blev børnehaven Hjertehaven i Hjertebjerg på Møn, Dark Sky certificeret. Det er den første offentlige institution i hele Danmark. Certificeringen indebærer at børnehaven medvirker til at bevare den mørke nattehimmel ved f.x en udendørsbelysning der ikke stråler på himlen. Selvfølgelig indebærer det også at børnene leger og lærer om himlen og stjerne ved sagn og myte fortællinger og mange spændende nye aktiviteter. Dagen blev selvfølgelig fejret og hjertehavens børn og deres familier var inviteret til aktiviteter og spisning. 

Certificeret som Dark Sky partnere er blandt andre Hjertehaven, Dark Sky Spejderne på Møn, Nyord Kirke, Nyord Lokalhistorisk Udstilling og det historiske lodsudkik samt en række virksomheder, herunder f.eks Møns Klint Resort, Tiendegaarden, Møn Golfbane. Dark Sky produkter blev udviklet, herunder bl.a. lakridser, chokolader, snaps, øl og sennep.  

Foto af mælkevejen af Tom Axelsen

Bliv Dark Sky ambassadør og virksomhed

Du kan blive ambassadør for Dark Sky Møn og Nyord som privatperson, forening, institution, skole eller virksomhed. Udgangspunkt er, at du vil medvirke i at bevare nattemørket på Møn og Nyord. Det kan ske ved tilpasning af din udendørsbelysning, ved at skabe oplevelser relateret til mørkets betydning og stjernehimlen, ved at servicere dine kunder eller ved at udvikle Dark Sky produkter. Kun fantasien sætter grænser. Som ambassadør vil du få adgang til formidlings- og markedsføringsmaterialer, og du vil blive indbudt til møder og seminarer. 

Virksomheder kan arbejde med arbejde med en Dark Sky certificering med flere stjerner. Den første stjerne gives når al udendørsbelysning er tilpasset Dark Sky. Dernæst arbejdes med formidling af mørkets betydning og Dark Sky park og community Møn og Nyord; dertil har vi udarbejdet en Dark Sky folder som kan downloades og lægges på virksomhedens hjemmeside. I næste trin kan virksomheden udvikle egne aktiviteter, som f.eks. stjerne kik fra egen have, guidede ture, Dark Sky smagsoplevelser eller måske formidling af nattens insektliv. 

Ønsker du at høre mere om, hvordan din virksomhed kan blive Dark Sky certificeret, kontakt Erik Büchert i House of Moen i Stege.

Her kan du downloade et inspirations ark for virksomheder, der ønsker at arbejde med Dark Sky konceptet.

Dark Sky ambassadør:

Tom Axelsen, der skriver Dark Sky bloggen

Dark Sky oplevelser:
Damsholte Observatorium
Kunsthal 44 Møen med årets udstilling Møenshine Sonata.

Dark Sky Guides:
Naturguide Møn, Susanne Rosenild
Dark Sky lystfiskeguide, Knud Stangegård

Dark Sky overnatningsteder:
Møns Klint Resort og Camping Møns Klint
Tiendegården B&B
Bakkegården

Dark Sky Spejder:
kontakt Møn Spejderne

Dark Sky Belysning:
Filtenborg El
SuperBrugsen Lendemark

Dark Sky Info:
House of Moen, Storegade 2 i Stege.