Priser og tilskud

Du kan kun få tilskud til fleksibel pasning i tidsrum, hvor både du og/eller din ægtefælle eller eventuelle samlever er forhindret i selv at passe barnet på grund af arbejde.

Når du søger om at benytte dig af kombinationstilbuddet, skal du definere, hvor mange timer du ønsker en institutionsplads/dagpleje, og hvor mange timer du ønsker fleksibel pasning. Den fleksible pasning skal udgøre mindst 10 timer om ugen i gennemsnit fordelt på minimum en 4 ugers periode. Du skal sende dokumentation for det faktiske pasningsbehov.

Ønsker du f.eks. 28 timer i dagtilbud og 20 timer i den fleksible ordning, bliver beregning af institutionspladsen opgjort efter 28 timer i forhold til hvad en heltidsplads koster, med en max forældrebetaling på 25 %. Du skal derudover selv betale minimum 25 % af den samlede pasningsudgift til den fleksible passer.

Det er ikke muligt at søge om økonomisk fripladstilskud til pasningsudgiften til den fleksible passer.