Spørgsmål og svar om kørsel skole/hjem

Regler for benyttelse af den kommunale skolebus

Om morgenen bør eleven være ved stoppestedet min. 5 minutter før køreplantidspunktet. Bussen venter ikke. Eleven kan stige på bussen langs hele ruten ved at vinke til chaufføren. I bymæssig bebyggelse skal eleverne samle sig i grupper, således at bussen kun har brug for at stoppe for påstigning eller afstigning ca. for hver 400 meter. 

Chaufføren vurderer ved hver påstigning, om bussen har kapacitet til at medtage alle kørselsberettigede elever, som forventes på den samlede rute. Hvis bussen ikke bliver fyldt, optages alle elever på ruten. Hvis bussen bliver fyldt så meget, at kørselsberettigede elever med kommunalt buskort senere på ruten vil fylde bussen helt, skal chaufføren lukke for påstigning af elever, som ikke kan fremvise det kommunale skolebuskort.

Alle, som medtages i bussen, vil ikke blive afsat før den er fremme ved enten skole eller elevens bopæl i henhold til køreplanens rutebeskrivelse.

Elever på den sidste del af ruten imod skolen om morgenen vil have størst risiko for ikke at få en plads i bussen. Det henstilles, at disse elever benytter anden befordring end skolebus på de ruter, som har flest passagerer.

Skolebussen kan benyttes af folkeskoleelever og elever fra Møn friskole og Øster Egesborg friskole.        

Hvordan fastlægges skolebusruterne?

Ruterne fastlægges efter de kørselsberettigede folkeskoleelever.

Hvor længe kan mit barn risikere at sidde i bussen?

  • Maks 50 minutter.

Hvor langt skal mit barn gå eller cykle for at komme til bussen

  • Maksimale afstande imellem bopæl og busopsamlingssted eller busafsætningssted:
  • En kørselsberettiget folkeskoleelev i 0. – 3. klasse skal kunne gå/cykle op til 1 km.
  • En kørselsberettiget folkeskoleelev i 4. – 10. klasse skal kunne gå/cykle op til 2 km.

Kan en kørselsberettiget elev få tilbudt en rejse med omstigning imellem to busser

• Ja, hvis eleven går i 4. – 10. klasse.
• Nej, hvis eleven går i 0. -3. klasse

Kan en kørselsberettiget elev få tilbudt buskort til både kommunal skolebus og offentlig bus?

Ja.

Såfremt en elev kan benytte både en kommunal skolebusrute og en offentlig busrute, vil Kørselskontoret normalt kun udstede et buskort til den offentlige busrute (prioriteres).

Hvis køreplanen til den offentlige busrute betyder længere ventetid på skolen end 30 minutter enten om morgenen eller om eftermiddagen, vil der dog også blive udstedt et buskort til den kommunale skolebus.

Regler for brug af skolekort/rejsekort til offentlig busrute

DOT-skolebuskortet har gyldighed på hverdage indtil kl. 19. Kortet har ikke gyldighed på lørdage, søndage og helligdage samt juli måned og mellem jul og nytår.

Kortet kan kun bruges i de zoner, som er nødvendige for at rejse imellem elevens folkeregisteradresse og skolens adresse. Zonerne er vist på kortet.

Hvis eleven vil rejse udenfor gyldighedstiden eller i andre zoner, skal der købes tillægsbillet eller benyttes almindeligt rejsekort.

Hvis eleven bruger kortet udenfor gyldighedstiden eller i andre zoner, vil bussens kortlæser afgive en ’øv-lyd’.

På kortet kan man gratis medtage et barn 0-11 år.

Du kan læse mere på Movias hjemmeside

Mit barns skolevej er ikke udpeget som trafikfarlig, men jeg er uenig - Hvad gør jeg?

Politiet har sammen med kommunens Trafik- og Parkafdeling i 2014 udpeget de nuværende trafikfarlige veje i det overordnede vejnet.

Trafikfarligheden skal for det enkelte barn vurderes ud fra den konkrete skolevej og de trafikmæssige forhold, barnets alder og modenhed, om barnet cykler eller går mv.

Spørgsmål kan rettes til Anne Marie Lundsdal på marnic@vordingborg.dk

Folkeskolernes ringetider

Folkeskolerne har til skoleåret 2019/20 fået nye og meget individuelle ringetider om eftermiddagen, som betyder at skolebussernes køreplan er ændret betydeligt i forhold til tidligere.

De nye ringetider kan ses på skolebus køreplanen for 2019/20.  

Ventetid imellem skolens ringetid og bussens ankomst- eller afgangstid

De nye ringetider på skolerne i 2019/20 betyder, at skolebussen på nogle af afgangene ikke kan nå at gennemkøre sin rute inden den skal starte igen. Derved vil opstå ventetider for de elever, som skal med næste afgang. Ventetiderne kan ikke bestemmes på forhånd, da det vil afhænge af, hvor mange elever som skal afsættes på  den forudgående tur. I køreplanen er afgangene med usikker afgangstid markeret med røde minuttal. De angivne afgangstider på de usikre afgange er derfor tidligste afgangstid. Afgangstiden kan altså også være senere.

 

Skolebussens køreplan har endvidere farvemarkeret de strækninger, hvor elevens planlagte ventetid efter udringning er mere end 10 minutter:

  • gule strækninger betyder, at elevens ventetid efter skolens ringetid er 11 - 30 minutter og
  • blå strækninger betyder, at elevens ventetid efter skolens ringetid er 31 – 60 minutter.

 

Kørselskontoret forventer at opdatere køreplanens minuttal omkring 1. september 2019 når der er opnået erfaringer med de usikre afgangstider. 

Jeg går i folkeskolens 7.-9. klasse og vil vælge en linje på en anden skole end distriktsskolen. Hvordan bliver jeg kørt?

  • Din distriktsskole skal udstede et buskort til dig til den offentlig bus.
  • Buskortet vil dække befordring fra det nærmeste busstoppested ved din bopæl til den valgte skole. Distriktsskolen afholder udgiften til buskortet.

Eleven bor skiftevis hos far og mor på to adresser. Hvordan med kørsel?

  • Kommunen har ifølge ’Lov om befordring af elever i folkeskolen’, §1, kun pligt til at yde kørsel til det hjem, hvor den kørselsberettigede elev har folkeregisteradresse. 
  • Hvis elevens forældre har fælles forældremyndighed og hver sin bopæl, men eleven opholder sig lige meget hos begge forældre, og begge forældre bor i skoledistriktet, kan forældrene vælge, til hvilket af de to adresser hjemkørslen skal ske. Hvis kun den ene af forældrene bor i skoledistriktet, gælder kommunens kørselsforpligtelse til dette hjem. Hvis ikke andet oplyses, vil kørslen ske til barnets folkeregisteradresse.
  • Når eleven er kørt med skolebus til folkeregisteradressen, er det herefter forældrenes ansvar, hvis eleven yderligere skal køres fra den ene til den anden forælder.

Kan jeg køre med kommunens skolebus når jeg går på privatskole, gymnasium, Hf, Htx eller Vuc

Elever på private skoler, frie skoler, gymnasium, HF, HTX eller VUC mm. kan kun bruge kommunens skolebusser, hvis skolen har truffet aftale med kommunens kørselskontor.

Skolebussen kan benyttes af folkeskoleelever og elever fra Møn friskole og Øster Egesborg friskole.