Åben skole

Åben Skole er en skole, der inddrager omverdenen.
Åben Skole er en måde at lave undervisning på, hvor skolen samarbejder med det omgivende samfund, f.eks. foreninger, museer og erhvervsliv. 
Åben Skole blev et krav med folkeskolereformen i 2014. Skolen arbejder således sammen med aktører fra det omgivende samfund om at tilrettelægge en undervisning, der

  • skaber anderledes læringsmiljøer på eller udenfor skolen
  • pirrer elevernes nysgerrighed, vækker deres engagement - og varierer deres skoledag
  • udnytter den viden, erfaring og det engagement, det omgivende samfund har
  • bygger på og sigter mod at opfylde de mål, der gælder for folkeskolen og de enkelte fag Ved at skolen inddrager og samarbejder med det omgivende samfund styrkes den lokale sammenhængskraft.
  • samarbejdet bidrager også til, at elever stifter bekendtskab med de muligheder, som foreningsliv, erhvervsliv og lokalsamfundet rummer.

Åben Skole i Vordingborg Kommune

I Vordingborg Kommune har der længe været et arbejde med Åben Skole. Det er ikke nyt, at skolerne bruger og engagerer det omgivende samfund i deres praksis.
Det nye er, at Åben Skole nu er gjort lovpligtigt. Derfor arbejdes der nu mere udviklende og systematisk med Åben Skole. I Vordingborg Kommune samarbejder Afdeling for Dagtilbud og Skoler samt Afdeling for Kultur og Fritid om at understøtte skolerne i at arbejde med Åben Skole.
Udgangspunktet er, at Åben Skole er ikke "endnu en opgave" for skolerne, men derimod er en måde at tænke og sikre læring på ved at udnytte muligheder i det omgivende samfund. Det er den enkelte skole, der selv tilrettelægger deres samarbejde med det omgivende samfund. Åben Skole kræver tid og en fokuseret indsats.
Skolerne i Vordingborg Kommune er i gang - og arbejder på fortsat at udvikle Åben Skole.

Alle er velkomne til at rette henvendelse, hvis der er ideer, tanker eller udfordringer!