Beboelsesejendomme til salg

Kirkevejen 5, 4771 Kalvehave

Oprindelig bygget i 1960 som funktionærbolig til skolen. Senest har ejendommen været klubhus for den lokale idrætsforening. Ejendommen er registreret som enfamilieshus/parcelhus.

Ejendommen omfatter en beboelse i forskudt plan på 102 m2 med 40 m2 kælder samt garage på 20 m2. Hele herligheden ligger på 874 m2 stor grund grænsende op til boldbanerne og Kalvehave Skole og Børnehus. Huset har ikke været beboet i flere år og fremstår i dårlig stand.

Der kan søges tilskud til nedrivning af bygninger hos Vordingborg Kommunes Afdeling for PLAN og By, att. Peter Rasmussen, hvortil eventuelle spørgsmål også kan rettes til.

Kalvehave er en særdeles hyggelig by med et unikt havnemiljø, og den smukkeste beliggenhed på sydspidsen af Sjælland, hvor Dronning Alexandrines Bro forbinder Sjælland og Møn. Her er gode busforbindelser til såvel Stege, Præstø og Vordingborg samt mulighed for dagligvareindkøb.