Ram plet når du smider ud

Ram plet når du smider ud

  • Lidt for meget affald rammer den forkerte beholder, når vi smider ting til genbrug derhjemme.
  • Men det kan lidt træning og fokus i sorteringsøjeblikket forhåbentlig være med til at forbedre.
    • En pose restaffald sammen med glasset?
    • En snasket pizzabakke i pappet?
    • En tom sprayflaske sammen med metallet?
  • Det er ikke alle, der rammer helt plet, når de smider affald ud.
  • Men det kan også være svært at finde ud af, hvad der hører hjemme i de forskellige beholdere.
    • Pizzabakken skal – selvom den er lavet af pap - i restaffald, fordi den har indeholdt mad.
    • En spraydåse indeholder – selvom den er tom – rester af gas og må derfor ikke komme i metalbeholderen. Den skal i stedet afleveres som farligt affald på genbrugspladsen.
  • Men selvom sorteringen kan være besværlig og kræve lidt af os, så er der med lidt træning ret god chance for succes!

10 spilleregler

  • For at gøre det lettere at huske, hvordan vi alle skal sortere, har vi lavet 10 spilleregler.
  • Et par af reglerne ser du herunder.
  •  AffaldPlus’ hjemmeside kan du læse mere og finde en sorteringsquiz.
  • Deltager du i sorterings-quizzen inden 1. juli 2020, kan du vinde biografbilletter!

1. Småt pap er godt pap: Højst A4-størrelse

Småt pap er godt pap

  • Din genbrugsbeholder er kun til mindre stykker pap og karton op til A4-størrelse.
  • Der er simpelthen ikke plads til store papkasser.
  • Få dit store pap hentet som storskrald i klare sække eller bundter op til 1 x 2 meter.
  • Eller kør på genbrugspladsen med det store pap.

2. Pssssst, her er et tip! Spraydåser skal i "Farligt affald"

Spraydåser er farligt affald

  • Din tomme sprayflaske har indeholdt gas og er derfor farligt affald.
  • Aflever den derfor på genbrugspladsen og IKKE i din beholder til metal.

3. Ja tak til forskelsbehandling. Hård plast i beholderen, blød plast på genbrugspladsen

Forskel på hård og blød plast

  • Der må kun komme hård plast som dunke, bøtter og flasker i din genbrugsbeholder.
  • Få dit bløde plast hentet som storskrald i klare sække.
  • Eller kør på genbrugspladsen med det bløde plast.
  • Husk! Blød plast kan du slå knude på - hård plast kan du tromme på!

4. Keramik og porcelæn er IKKE glas, det er klart

Keramik og porcelæn er ikke glas

  • Din genbrugsbeholder er kun til glas og flasker, du kan se igennem.
  • Keramik, porcelæn, spejle og el-pærer hører ikke hjemme i beholderen.
  • Det skal afleveres på genbrugspladsen.

5. Var der pizza i bakken - skal den IKKE i genbrugspappen

Pizzabakker er restaffald

  • Pizza-bakker indeholder oliepletter, krummer og andet snask, som ikke hører til sammen med rent og tørt pap.
  • Smid derfor pizza-bakken i restaffaldet.

6. Kartoner til drikke? I pap skal de ikke!

Kartoner til drikke er ikke pap

  • Mælkekartoner og juicekartoner er sammensat af pap og folie.
  • Derfor må de ikke komme i din beholder til småt pap og papir.
  • Smid dem i stedet for i restaffaldet.

7. Rent ud af posen: Aflevér genbrugsaffald løst.

 Aflever genbrugsaffald løst

  • Alt affald til genbrug skal afleveres løst i din beholder.
  • Der må nemlig ikke komme poser i beholderen, da de skader genanvendelsen.

8. Værsgo at skylle. Før du afleverer emballage af metal, glas og hård plast

Skyld emballage inden du aflevere det

  • Emballager skal tømmes og skylles, før du afleverer dem til genbrug.
  • På den måde undgår vi madrester og sjatter i det affald, vi sender til genbrug.

9. Hundeposer og restaffald i genbrugsbeholderen?! Nej vel

Hundeposer og restaffald

  • Alt 'ulækkert' affald hører ikke hjemme i din genbrugsbeholder.
  • Det skal til restaffald.
  • Tænk på din skraldemand og på, at affaldet ikke må kunne tiltrække skadedyr, mens det venter på at blive genbrugt.

10. Er sorteringen svær, så læs Affalds-ABC'en her

Er sortering svær?

  • Alle kan få brug for lidt hjælp!
  • I Affalds-ABC’en kan du slå mere end 1500 ord op og få at vide, hvordan du skal sortere.
  • Tjek Affalds-ABC’en.