Processen indtil nu – kort fortalt
I 2019 blev der udarbejdet en strategisk-fysisk udviklingsplan for Præstø by. Denne tager udgangspunkt i klimatilpasning af byen og hvordan tiltag til kystbeskyttelse kunne være integreret i byrummene.
Stormen i oktober 2023 og de efterfølgende nedbørs- og højvandshændelser har understreget behovet for kystbeskyttelse i og omkring Præstø by. Kommunen igangsatte derfor i efteråret 2024 arbejdet med at udarbejde et kystbeskyttelsesprojekt for Præstø, og det blev den 27. november 2024 besluttet at starte en kapitel 1a sag efter kystbeskyttelsesloven.
Staten have igennem kystdirektoratets kystpulje afsat 150 mio. kr. til kystbeskyttelsesprojekter, og kommune fremsendte ansøgning til statens kystpulje om støtte til Præstø projektet. Desværre blev projektet ikke udvalgt i første omgang.
Selvom der ikke var økonomisk støtte, ændrede det ikke på at behovet for kystbeskyttelse er nødvendigt. Kommunen har derfor fået en rådgiver til at udfærdige et ideoplæg til kapitel 1a sagen.
Dette ideoplæg blev fremsendt til kystdirektoratet for en §2 udtalelse den 21. januar 2025. Kommunen modtog kystdirektoratets udtalelse den 26. februar 2025.
Ideoplægget og udtalelsen kan læse under rapporter.
Næste skridt
Med kystdirektoratets §2 udtalelse og ideoplægget kan der nu fremlæggelse en sag for kommunalbestyrelsen, som kan træffe beslutning om at fremme eller ikke fremme sagen.
En fremmelse af kapitel 1a sagen, betyder ikke at man låser sig endeligt fast på et præcist projekt. Det betyder derimod, at arbejdet med at udarbejde et konkret projekt nu kan igangsætte, og herunder vil der også følge borgerinddragelses processer, mv.
Vælger kommunalbestyrelsen ikke at fremme kapitel 1a sagen, indstilles arbejdet med kystbeskyttelsen i byen.
Kommunalbestyrelsens beslutning kan ikke påklages.