Forebyggelse og træning

Forebyggende hjemmebesøg

Vordingborg kommune kan tilbyde dig et besøg allerede fra det 65. år, hvis du har brug for råd og vejledning eller har specifikke ting eller problemstillinger i dit liv du ønsker at drøfte med os.
Søg evt. inspiration i "Sundt Seniorliv" om hvad du kan gøre selv.

Er du 75 år vil du få indbydelse fra det forebyggende team til et informationsmøde, eller du vil kunne få et forebyggende hjemmebesøg.

Er du 76-79 år vil du blive tilbudt at deltage i temamøder, men du vil stadig kunne få et forebyggende hjemmebesøg.

Borgere i Vordingborg kommune, som er fyldt 80 år får tilbud pr. brev om et årligt besøg af en af kommunens Seniorkonsulenter.

Træning og genoptræning

Er du pensionist, og har du fået svært ved at klare dine daglige gøremål, eller vil du bare gerne holde dig i form, så er der flere muligheder for træning.

Træning og bevægelse til ældre

Genoptræning efter behandling på sygehus

 

Sundt seniorliv

Brug ikonerne til at vælge mellem de 10 forskellige sider om sundhed og velvære, og læs fakta og råd om de enkelte emner.

 

Vi håber, du kan finde svar og inspiration til dit fortsatte "sunde seniorliv" på disse sider.

 

       

 

Natur og sansestier

  • Forskning har påvist, at der er en sammenhæng mellem ens helbred og adgangen til natur, parker og grønne områder. At være i naturen forbedrer dit helbred. Og helbreder, hvis du er syg, stresset og deprimeret. Bare at se ud på træer og grønne omgivelser er godt for dit helbred.
  • Vordingborg Kommune har deltaget i et forskningsprojekt fra Skov og Landskab om natur og sundhed. Resultatet af projektet er en rapport med titlen: "Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed". Rapporten kan læses via linket i højre spalte.
  • I Vordingborg Kommune har alle borgere nær-rekreative områder, så det gælder bare om at bruge dem. Se alle de forskellige muligheder der findes i kommunen for at opleve og nyde naturen uanset årstid på Oplev Vordingborg.