Hvis du ikke er vant til at motionere

Er du ikke vant til at motionere, skal du begynde langsomt og med en lille træningsmængde. Det er en god idé at starte med at lægge den fysiske aktivitet ind i hverdagen, så du gradvis ændrer dine vaner i retning af mere motion. Husk, at al bevægelse er motion, også de bevægelser du gør, når du gør rent og udfører havearbejde.

En begyndelse kan være at indlægge flere bevægelser i din hverdag, f.eks. at gå rundt i dit eget hjem, eller når du dækker bord, så gå mange gange med få ting ad gangen, rejs og sæt dig ofte, lav et siddende eller et sengeliggende gymnastikprogram dagligt osv.