Søvn

Søvnen er en tilstand, der ændres livet igennem. Med alderen nedsættes søvnlængden, den dybe søvn kan mindskes, og der kan være flere opvågninger i løbet af natten.

Det er individuelt, hvor meget man som ældre har behov for at sove. Det mest almindelige er at sove i 7 timer plus/minus 1 time.

Sover du til middag eller foran fjernsynet, skal du tælle den tid med i det samlede antal timer, du har behov for at sove.

Hvis du ellers fungerer godt og ikke er for træt i løbet af dagen, har du formentlig ikke problemer med din søvn, selv om du sover mindre og mere uregelmæssigt - end tidligere i livet.

En tommelfingerregel er, at du har sovet nok, hvis du føler dig frisk og udhvilet om morgenen.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side