Frit valg af leverandør

  • Hvis du får bevilget et hjælpemiddel fra Vordingborg Kommune, har du mulighed for at vælge en anden leverandør end den, som Vordingborg Kommune benytter. 
  • Ønsker du at benytte denne mulighed for frit valg, står du selv for indkøbet af hjælpemidlet.
  • Vælger du et hjælpemiddel, der er dyrere end det, Vordingborg Kommune stiller til rådighed, skal du selv betale merprisen. 
  • Hjælpemidlet er Vordingborg Kommunes ejendom - se endvidere Vordingborg Kommunes serviceinformation og kvalitetsstandarder vedrørende genbrugshjælpemidler.
  • Det hjælpemiddel, du anskaffer, skal leve op til de krav, Vordingborg Kommune har til kvalitet og egnethed.
  • Kravene vil fremgå af din bevilling, og det vil i den konkrete situation være din sagsbehandler, der vurderer, om kravene er opfyldt. 
  • Hvis kommunens hjælpemiddeldepot skulle have et identisk eksemplar af det hjælpemiddel, du ønsker at anskaffe, skal du overtage dette.