Hjemmehjælp

Hvis du ønsker at søge om hjælp i hjemmet, skal du henvende dig til Vordingborg Kommunes Visitationsenhed (se oplysningerne i højre side).

 

Hvis du er berettiget til hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hjemmet, er der tre valgmuligheder:

Du kan kontakte Visitationsenheden (se oplysningerne i højre side ) for nærmere information.

Hjælpen er gratis.

Hent en gadefortegnelse for distrikterne

Praktisk hjælp

Du kan få hjælp til

  • Rengøring
  • Tøjvask
  • Indkøb
  • Mad

 

Du kan få leveret mad, hvis du ikke kan eller har vanskeligt ved selv at lave det varme hovedmåltid, og der heller ikke er andre i husstanden, der kan gøre det.
Du kan også få hjælp til indkøb af nødvendige dagligvarer, hvis du ikke selv er i stand til det, og der heller ikke er andre i husstanden, som kan gøre det.

Du kan kontakte Visitationsenheden for nærmere information.

Personlig pleje

Du kan få hjælp, hvis du har en funktionsnedsættelse, der har en sværhedsgrad, der gør, at du ikke selv kan udføre op­ga­ver ved personlig pleje, og der ikke er en rask ægtefælle eller andre i hus­standen, der kan varetage opgaverne.

Al hjælp ydes ud fra en konkret, individuel vurdering af den enkeltes behov. Forskellige borgeres hjælp kan så­ledes ikke sammenlignes.

Hjælp til

  • af- og påklædning
  • personlig hygiejne
  • bad
  • toiletbesøg

Hvis du er berettiget til hjælp til personlig pleje, er der tre valgmuligheder:

  • Hjemmehjælp fra Vordingborg Kommune.
  • Hjemmehjælp fra et privat firma, som er godkendt af Vordingborg Kommune.
  • En person efter eget valg til at udføre opgaverne. Denne person skal godkendes af Vordingborg Kommune.

Du kan kontakte Visitationsenheden for nærmere information.

Hjælpen er gratis.

Sagsbehandling

Din ansøgning bliver behandlet af en visitator (sagsbehandler) i Afdeling for Pleje og Omsorg.

 

Besøg af visitator

  • Vi kontakter dig for at aftale et visitationsbesøg i dit hjem. Du kan invitere pårørende eller en bisidder til at deltage ved besøget.

 

Sagsbehandlingstid

  • Hvor hurtigt du bliver kontaktet afhænger af, om du søger om hjælp til personlig pleje eller til praktiske opgaver i hjemmet (praktisk hjælp) - og om det er et pludseligt opstået behov.
  • Hvis dit behov for hjælp er akut, f.eks. efter en indlæggelse, sætter vi hjælpen i gang med det samme.
  • Hvis du søger hjælp til personlig pleje, kontakter vi dig inden for fire uger for at aftale et visitationsbesøg i dit hjem.
  • Hvis du søger hjælp til praktiske opgaver, bliver du kontaktet inden for otte uger.

 

Vurdering

  • Visitatoren vurderer dit funktionsniveau og din samlede situation. Hvis der er behov for det, kan visitatoren indhente oplysninger fra relevant plejepersonale i hjemmepleje, sygepleje, dagcenter eller sundhedscenter.
  • Der kan være brug for, at du giver dit samtykke til, at vi kan indhente flere oplysninger fra læge, speciallæge, sygehus eller anden samarbejdspartner.

 

Afgørelse

  • Senest to uger efter besøget får du en skriftlig afgørelse. Hvis vi har brug for at indhente flere oplysninger, kan der gå længere tid. 

Ændr eller aflys hjemmehjælp

Hvis du vil aflyse din hjemmehjælp eller har brug for at ændre tidspunktet for den aftalte hjælp, skal du kontakte distriktet eller din leverandør direkte:

 

 

Rosenvang  Sankelmarksvej 6 4760 Vordingborg

Tlf. 55 36 22 00

Solvang Orevej 33 4760 Vordingborg

Tlf. 55 36 36 99

Vintersbølle Vintersbølle Strand 1 4760 Vordingborg

Tlf. 55 36 39 39

Solhøj Ørslevvej 274 4735 Mern

Tlf. 55 36 45 45

Præstø Rosagervej 19 4720 Præstø

Tlf. 55 36 31 15

Klintholm Havn Sildemarken 2 4791 Borre

Tlf. 55 36 32 36

Fanefjord Fanefjord Haven 1 4792 Askeby

Tlf. 55 36 40 50

Ulvsund Kornvej 40 4780 Stege

Tlf. 55 36 46 16

Skovbo Gl. Vordingborgvej 43 4772 Langebæk

Tlf. 55 36 44 00

 

 

Jette H's Rengøring

 Tlf. 22 43 72 13

Guld Rengøring

 Tlf. 30 53 27 24

DM Renservice

 Tlf. 50 58 15 71

Top Fritvalg A/S

 Tlf. 58 50 07 81

Nødkald Hjemmeservice

 Tlf. 25 47 49 26

Curae

 Tlf. 42 73 40 80

Pia P's Erhvervs og hjemmeservice

Tlf. 21 74 61 02

 
Hvis der er sket ændringer i dit funktionsniveau, og du derfor har brug for mere eller mindre hjælp eller hjælp til andre opgaver, skal du henvende dig til Vordingborg Kommunes Visitationsenhed
på Tlf.: 55 36 29 10 eller på mai.

Ferieophold

  • Modtager du hjemmehjælp og skal på ferieophold i egen eller anden kommune, skal hjælpen bestilles af den kommune, du bor i. Bor du i Vordingborg Kommune, skal du henvende dig til Visitationsenheden (se oplysningerne i højre side).
  • Det påhviler dig selv at medbringe de nødvendige hjælpemidler under ferieophold, både hos familie og i ferieboliger, i og uden for Vordingborg Kommune. Det gælder både de hjælpemidler, du har fået til hjemmet og de hjælpemidler, du måtte få behov for på feriestedet, fx på grund af forholdene i og indretningen af ferieboligen.
  • Hvis du skal modtage hjemmehjælp i feriekommunen, anbefaler vi, at du ved valg af feriebolig sikrer dig, at de nødvendige forhold og hjælpemidler er til stede, for at leverandøren af hjemmehjælp kan udføre deres opgaver forsvarligt.
  • Borgere fra andre kommuner, der skal på ferie her i kommunen, skal ligeledes selv medbringe hjælpemidler fra hjemkommunen. Hvis der under besøget opstår en akut forværring af tilstanden, så hjælper Vordingborg Kommune.
  • Der er efterhånden gode muligheder for at leje hjælpemidler hos private firmaer for en kortere periode. Ofte kan firmaet levere og afhente på feriestedet. Du skal selv afholde udgifterne til leje af hjælpemidler. Hvis du ønsker at søge vejledning vedrørende leje af hjælpemidler hos private firmaer, kan du kontakte Visitationsenheden, Vordingborg Kommune (se oplysningerne i højre side).
  • Vi gør opmærksom på muligheden for at holde ferie i en privat handicapvenlig bolig.

Hvis du vil klage

Hvis du er utilfreds med den hjælp, du får, eller med en afgørelse om hjemmehjælp, har du forskellige muligheder for at klage.

  • Klage over afgørelse om hjælp
    Du kan klage over den afgørelse om personlig og praktisk hjælp, der er truffet.
    Klagen skal være skriftlig og indgives til Afdeling for Pleje og Omsorg inden fire uger fra den dato, hvor du har modtaget vores afgørelse.
    Hvis du ønsker at klage mundtligt, kan Afdeling for Pleje og Omsorg hjælpe med at formulere en skriftlig klage.
    Vi har pligt til at vurdere afgørelsen igen, og du får en skriftlig afgørelse. Hvis vi fastholder afgørelsen, videresender vi klagen til Ankestyrelsen sammen med de oplysninger, der ligger til grund for sagen.
  • Klage over sagsbehandling og serviceniveau
    I første omgang skal du henvende dig til lederen af Afdeling for Pleje og Omsorg, hvis du er utilfreds med visitatorens håndtering af sagsbehandlingsforløbet eller serviceniveauet.
    Du kan klage over serviceniveau eller sagsbehandling til Social- og Sundhedsudvalget, der er den politisk ansvarlige myndighed for serviceniveauet og for kommunens aktiviteter.
  • Klage over levering af hjælpen af andre leverandører end kommunen
    Hvis du er utilfreds med personalets måde at udføre hjælpen på, med omgangstone, optræden eller lignende, skal du kontakte lederen hos leverandøren af hjælp. 

Private leverandører

Vareudbringning:

Spar Sallerup 

Daglí' Brugsen Ugledige
(for borgere i distrikterne Solhøj og Præstø)

Dagli' Brugsen Borre
(for borgere i distrikt Klintholm Havn)

Super Brugsen Lendemark
(for borgere i distrikterne Klintholm Havn, Ulvsund og Fanefjord)

Super Brugsen Fanefjord
(for borgere i distrikt Fanefjord)

Min Købmand, Klintholm Havn
(for borgere i distrikterne Klintholm Havn og Ulvsund

 

Tøjvask:

Privat Vask

Holmgård vask & rens

 

Madservice:

Det danske madhus A/S

 

Praktisk hjælp:

Jette H's rengøring

Guld Rengøring

DM Renservice
(for borgere i distrikterne Solhøj, Klintholm Havn, Ulvsund og Fanefjord)

Top Fritvalg A/S
(for borgere i distrikterne Solhøj, Præstø, Vintersbølle, Solvang og Rosenvang)

Nødkald Hjemmeservice

Curae 

Pia P's Erhvervs og hjemmeservice I/S
(for borgere i distrikterne Solvang, Rosenvang, Vintersbølle, Solhøj og Præstø)

Lev-Vel ApS

 

Personlig pleje:

Nødkald Hjemmeservice

Curae 

Lev-Vel ApS

 

Ordningen med private leverandører betyder at du, hvis du er berettiget til personlig pleje, praktisk bistand eller madservice efter Servicelovens §83, frit kan vælge mellem den kommunale leverandør eller en af de af kommunen godkendte private leverandører. For vareudbringning gælder, at der udelukkende kan vælges en privat leverandør.

Hvis du ønsker at skifte leverandør skal du henvende dig til kommunens visitationsenhed.