Se resultaterne af vores seneste brugerundersøgelser

Tilfredse borgere er vores vigtigste pejlemærke
Center for Pleje og Omsorg gennemfører hvert andet år en brugertilfredshedsundersøgelse for at sikre et højt oplevet serviceniveau blandt vores borgere.

Grundet indkøbstop blev der dog dispensereret for dette i 2023, hvorfor den seneste undersøgelse er fra 2021.

Undersøgelsen blev gennemført af Marselisborg Konsulenthus og viste, at den samlede tilfredshed med hjælpen i Vordingborg Kommune generelt er høj:

  • 82% af borgerne i hjemmeplejen og 80% af borgerne i plejeboligerne erklærer sig således samlet set tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de modtager fra Vordingborg Kommune. 
  • De tilsvarende andele af utilfredse eller meget utilfredse borgere til sammenligning udgør 6% og 7%. Det er på niveau med undersøgelsen fra 2019 og er isoleret set et meget tilfredsstillende resultat.

Det er dog værd at bemærke, at den samlede tilfredshed dækker over nogen variation på tværs af køn og alder. Således er mænd generelt mere tilfredse end kvinder, og de ældste borgere er mere tilfredse end de yngste.

Seneste brugertilfredshedsundersøgelse

Kontakt

Pleje og Omsorg

Tlf: 55 36 29 10
Telefontid:
hverdage kl. 9.00-12.00

Send os en mail via Digital Post på Borger.dk
Kategori: Pleje og Omsorg