Det kan Kulturstyrke give dig

Forskning viser, at kulturoplevelser kan styrke helbredet, forkorte sygeperioder, mindske smerter og forbedre livskvaliteten generelt.

Aktiviteterne i Kulturstyrke er udvalgt, så de kan hjælpe dig med at få sygdommen lidt på afstand og give dig et større mentalt og fysisk overskud. Du får et frirum, hvor du får mulighed for at fokusere på noget andet, der kan give dig ny energi.

Ny inspiration
I Kulturstyrke får du også inspiration og ideer til, hvordan du kan bruge det lokale kulturliv. Og gennem fællesskabet i gruppen vil du opleve, at du ikke er alene med din stress, angst eller depression.

God effekt i lignende tilbud
I Region Skåne i Sverige har man siden 2010 arbejdet med at udvikle tilbuddet Kultur på recept. Det er netop de erfaringer, som Kulturstyrke bygger på.

Deltagerne i det svenske projekt oplevede bedring på flere områder efter forløbet. Herunder bedret livskvalitet og mindsket angst. Og samtidigt vurderede mange, at de var kommet tættere på arbejdslivet igen.

I flere andre lande, blandt andet Sverige, Finland, USA og Storbritannien, indgår kultur på forskellig vis som en fast del af sundhedsvæsenet - i Storbritannien endda som tilvalg til lægeuddannelsen.

 



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side