Musikskoleaktiviteter

OM MUSIKSKOLEN I KULTURSTYRKE
Musikaktiviteter er en af de kulturaktiviteter, som du kommer til at opleve og deltage i hver uge. Musikskolen i Vordingborg tilbyder et forløb med fokus korsang, fordybelse og indblik i musikkens verden. Du bliver en del af et lille hold med max. 10-15 deltagere.

Hvordan foregår undervisningen
Det kræver ikke forkundskaber eller musiske evner at deltage på holdet. Alle er født med en unik stemme, og Musikskolen tilbyder den faglighed der skal til, for at du kan udvikle dine musiske ressourcer i et trygt fællesskab.

Holdet finder sammen frem til sange og genrer, som vi har lyst til at lære nærmere at kende. Vi skal primært synge sammen - og måske i flere stemmer.

I gruppen arbejder vi med øvelser for krop og stemme, og måske finder du et musikalsk potentiale, som du ikke vidste, du havde.

Du kan forvente:

  • At komme til at synge sammen med andre
  • At komme til at arbejde med stemmeteknik og stemmeopbygning.
  • At få lagt et træningsprogram af krop og stemme, som er skræddersyet til dig
  • At lytte til forskellig musik
  • At få node- og rytmeforståelse
  • At arbejde med udtryk og fortolkning
  • At der er tid til en kop kaffe eller the og hyggeligt samvær

Hvor foregår undervisningen
I musikskolens gode lokaler i Kulturarkaden i Vordingborg, der byder på en panoramisk udsigt over vandet.

Hvem står for undervisningen?
Mette Abraham, som er sangunderviser på Vordingborg Musikskole.