Tilbud til dig med for tidligt født barn

I dette gruppetilbud kan du/I forvente at møde andre forældre med babyer som er født for tidligt. Gruppen mødes 6 gange over ca 12 uger.

I gruppeforløbet er der tid til at tale om graviditeten/fødslen/opholdet på sygehuset og hverdagen efter udskrivelsen. Alt sammen i relation til jeres barns udvikling og trivsel og i det omfang som der kan være behov for, når man har født for tidligt.

Fagpersoner som I kan møde i gruppen er sundhedsplejersker, børnefysioterapeut/ergoterapeut og psykolog.

Temaer kan bl.a. være:

  • At føde for tidligt - naturlige krisereaktioner -om glæde, sorg, tab, sårbarhed.
  • Barnets udvikling
  • Sanser/motorik
  • Stimuli/overstimuli
  • Mad
  • Søvn
  • Familiens trivsel og netværk

Tilmeld dig gruppen ved at kontakte din egen sundhedsplejerske.
Find din sundhedsplejerske her.