Hjertecafé

KOM TIL ÅBEN HJERTECAFÉ I STEGE

Der er åbnet en hjertecafé i Stege. Den er åben hver 3. mandag i måneden og ligger på Stege Sundhedscenter.

Caféen er for dig, der har eller har haft hjerteproblemer. Den er også for dig, der er pårørende til et menneske med hjerteproblemer.

KOM OG FÅ

• Et mødested, hvor du kan tale og dele erfaringer med andre.
• Mulighed for at tale med en erfaren sygeplejerske fra hjerteteamet i Vordingborg Kommune.
• Mulighed for at møde den lokale afdeling af Hjerteforeningen.
• Mulighed for at stille spørgsmål om og få svar på livet og hverdagen med hjertesygdom.
Vi serverer kaffe/frugt og godt humør hver gang.
Vores erfaringer viser, at næsten alle med hjertesygdom har glæde af at være sammen med andre, der har oplevet hjertesygdom.
Caféen startede den 17. september 2018 og har været velbesøgt lige fra starten.

HVOR OG HVORNÅR

• Hver 3. mandag i måneden. I 2019 er caféen åben følgende datoer: 21/1 - 18/2 - 15/4 - 20/5 samt efteråret 16/9 - 21/10 - 18/11 - 16/12
• Kl. 16-18
• På Stege Sundhedscenter, Køkkenet, Peblingerende 2, 4780 Stege (følg skiltene fra indgangen)
• Se næste café og eventuelle ændringer på
vordingborg.dk/hjertecafe

INGEN TILMELDING

Du behøver ikke tilmelde dig – bare duk op. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at være medlem af Hjerteforeningen.

HØR MERE

Du er meget velkommen til at høre mere om hjertecaféen hos:
Sygeplejerske Charlotte Stage
Tlf. 20 45 67 51

Vi glæder os til at se dig!