Kørsel til træning

Du skal som udgangspunkt selv sørge for og betale transporten til og fra genoptræning efter endt sygehusophold.
Der er dog undtagelser, hvor du har ret til at blive kørt eller for at få godtgørelse for kørsel i egen bil.

 

Kørsel med kommunal kørselsordning

Du kan blive kørt til og fra dit genoptræningssted, hvis din tilstand udelukker kørsel med offentlige transportmidler f.eks. bus, tog og flextur.

Det er din trænende terapeut, der vurderer om du er i stand til at tage offentlige transport midler. Hvis du er berettiget til at blive kørt, bestiller vi transporten.

Da du formentlig forbedrer dit funktionsniveau i træningsforløbet, skal du i samarbejde med din terapeut løbende være opmærksom på, om du fortsat er berettiget til at få kørsel.

Kørselsgodtgørelse 

Du kan få kørselsgodtgørelse til og fra dit genoptræningssted, hvis du opfylder en af disse betingelser:

  • Du er pensionist og din udgift til billigst offentlig transport overstiger 43 kr. for en returbillet.
  • Du er ikke pensionist, og har mere end 50 km. til dit genoptræningssted og din udgift med billigst offentlig transport overstiger 103 kr. for en returbillet.
  • Din terapeut vurderer, at du ikke kan benytte offentlige transportmidler, men du har mulighed for at blive transporteret til genoptræning på egen hånd.

Hvis du vil søge om at få befordringsgodtgørelse, skal du udfylde et ansøgningsskema, som du enten kan finde på kommunes hjemmeside eller få udleveret på dit genoptræningssted.