Korte opkvalificeringsforløb (under udarbejdelse)

Du er blevet ledig og hvad så nu? Ledighed kan skabe tid og mulighed for, at du opkvalificerer dig, og dermed skaber bedre fundament for at komme i arbejde igen.

Hvis du er ufaglært eller faglært dagpengemodtager, har du mulighed for seks ugers jobrettet uddannelse. Du modtager som udgangspunkt din sædvanlige ydelse i den periode, som opkvalificering varer. Hvis det lyder interessant, kan du få mere at vide hos din a-kasse eller din vejleder i Jobcentret.

Hvis du har fundet et job, men lige mangler et bestemt certifikat eller kursus, for at blive ansat -  så kan din kommende arbejdsgiver søge Jobcentret om tilskud til, at du bliver opkvalificeret. Til gengæld skal arbejdsgiveren ansætte dig i et ordinært job bagefter. Tal altid med din vejleder først for at få vejledning om muligheden.