Spring til indhold

Brobygning i grundskolen

I brobygning er du ude og blive klogere på en ungdomsuddannelse

  • Brobygning i 9. klasse er for dig, som er vurderet foreløbig ikke-uddannelsesparat, eller er i tvivl om hvilken uddannelse du vil vælge efter 9./10.klasse.
  • Du er selv med til at ønske hvilken uddannelse, som du gerne vil ud og opleve

Formålet med brobygning

Et brobygningsforløb foregår på den ungdomsuddannelse, som du overvejer. Du kommer med andre ord til:

  • At deltage i den faglige undervisning
  • At få erfaringer med lektier, metoder, omgangsform m.m.
  • At opleve det sociale liv og kultur
  • At møde elever og lærere
  • At få kendskab til muligheder for videreuddannelse

Brobygningen er en del af den indsats, som skal hjælpe dig til at blive uddannelsesparat, og klar til at træffe dit valg om ungdomsuddannelse.

Hvornår og hvor længe?

Du er i brobygning i typisk 5 dage på samme uddannelsessted. Brobygningen finder sted i uge 41, men har du brug for yderligere brobygning, tilbydes det også i uge 49.

Tilmelding og transport

Din uddannelsesvejleder hjælper dig med at blive tilmeldt brobygning og vil efterfølgende være med til at evaluere de oplevelser du har haft.

Har du udgifter til transport i forbindelse med brobygning? Læs mere om mulighederne for at få dækket udgifterne til transport.

Husk også UddannelsesGuiden

Hos UddannelsesGuiden kan du finde en masse information om alle uddannelserne.

Det kan også være en rigtig god idé at google sig frem til de enkelte uddannelsessteders egne hjemmesider – de fleste skriver nemlig også om, hvad det vil sige at være ude i brobygning hos dem.

Læs om erhvervsuddannelser

Læs om gymnasiale uddannelser