Kulturarv

Vordingborg by rummer mange bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Byen er tung på kulturarv.

Vordingborgs historie er uløseligt forbun­det med udviklingen af stedets kongeborg. Byen er opstået i ly af borgen, der formo­dentlig blev opført af Valdemar den Store omkring 1160. I midten af 1200-tallet har byen formentlig haft købstadstatus, og der blev middelalderen igennem kompenseret for det sparsomme opland med forskellige handelsprivilegier. Byen nød godt af skif­tende kongers tilstedeværelse på slottet, og Borgen brugtes stadig som kongeresi­dens i 1500-tallet, hvor en ny havn etable­redes ved Masnedsund.

Siden forandredes byens rolle, og i 1600-tallet led Vordingborg voldsomt under svenskernes plyndringer og i 1700-tallet af flere voldsomme brande. Efter midten af 1800-tallet vendte udviklingen, og der etableredes flere industrivirksomheder. Den industri­elle udvikling blev yderligere styrket af den sjællandske jernbane, og særligt ved Masnedsund idet togstationen blev placeret ved havnen.

Da Vordingborg fik egen station, og overtog havnen i Masnedsund i begyndelsen af 1900-tallet, fik byen et vældigt opsving, og be­folkningstallet steg dramatisk. Med åbning af Storstrømsbroen, og sammenlægningen med flere af de omkringliggende sogne, var der skabt nye forudsætninger for byens vækst og det Vordingborg, vi kender i dag.

Vordingborg er karakteristisk ved at være tæt omgivet af de 3 store godser, Rosenfeldt mod vest, Iselingen mod nord og Marienlyst mod øst. By rummer enkelte fredede bygninger, Gåsetårnet opført i 1362, kirken som er opført i 1400-årene og det gamle rådhus på Slotstorvet, opført i 1843-45 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Peter Kornerup. Endvidere er hovedbygningerne på Orin­ge, opført i 1857 efter tegninger af arkitekt M.G. Bindesbøll og videreført i 1871 af arkitekt N.S. Nebelong, også fredet. Bebyggelsen på Oringe er omgivet af park, skov og vand, og som helhed taler bygningerne ikke ved pynt, men ved proportionering og deres indbyrdes placering. Sammen med Boulevardkvarteret er Oringe fremhævet for karakteren af den samlede bebyggelse – Oringe for den landskabelige sammenhæng; Boulevardkvarteret for den bymæssige.

Herudover et større antal bygninger udpeget med høj og middel bevaringsværdi, samt et mindre antal med lav bevaringsværdi. Blandt særlige forløb og visuelle kig fremhæves Gåsetårnet, som overalt markerer sig tydeligt i byen.