Byggeansøgning til erhverv

  • Når du skal søge tilladelse til erhvervs- og etagebyggeri, vil du som oftest få brug for bistand fra professionelle rådgivere, fordi byggeriet skal udføres efter et omfattende og teknisk reglement.
  • Vi står til rådighed, hvis du har brug for afklaring af spørgsmål til et projekt, men vær opmærksom på, at vi kun må vejlede om reglerne - ikke rådgive om, hvordan du skal bygge for at overholde reglerne.
  • Byggearbejdet må ikke begynde, før du har fået byggetilladelsen.
  • Vær opmærksom på, at du skal søge ved at klikke på bjælken "Søg byggetilladelse" nedenfor. Du kan ikke indsende ansøgningen med brev eller e-mail.

Vejledning til indsendelse af byggeansøgning

Læs hvordan Virksomhedens medarbejdere internt kan dele hinandens Byg og Miljøprojekter

Søg byggetilladelse

Tjek lige inden du sender din ansøgning

  • Er dit byggeri i strid med eventuel lokalplan for området eller andre bestemmelser, kan du søge om dispensation.
  • Er dit hus bevaringsværdigt eller fredet? Eller har Facaderådet retningslinjer for området? 
  • Er dit byggeri i landzone, så gælder der særlige regler.
  • Er der bygge- og beskyttelseslinjer, kan det ses på KortVordingborg.
  • Er der tinglyste deklarationer, vil det fremgå af Tingbogen.
  • Tjek de BBR-oplysninger der er registreret på din ejendom på OIS.
  • Skal du have en spildevandstilladelse?
  • Skal du have en godkendelse efter husdyrbrugsloven?

Fælles for alle ansøgninger

I ansøgningen skal der være:

  • Oplysninger om ejendommens adresse, martikeloplysninger, dato, ansøgers og ejers underskrift.
  • Situationsplan, målsat og med angivelse af afstand til skel, eksempel.
  • Plantegninger (1 pr. etage), eksempel.
  • Snit- og facadetegninger, med angivelse af mål, farver og materialevalg, herunder også tagmateriale, eksempel.
  • Ligger du ikke inde med tegninger af eksisterende byggeri, er du velkommen til at henvende dig på telefon 55 36 24 00 eller send os en mail.

Derudover skal du indsende mere specifikke oplysninger afhængigt af, hvad du skal bygge. Læs om dem nedenfor.

Avls-, drifts-, industri- og lagerbygninger

Vil du bygge ny avls- og driftsbygning, industri- eller lagerbygning, bygge til eller om, skal du søge om byggetilladelse.

Avls- og driftsbygninger samt industri- og lagerbygninger er i de fleste tilfælde betegnet som byggeri af begrænset kompleksitet. Det betyder, at du selv er ansvarlig for de fleste tekniske forhold i Bygningsreglementet. Du kan se mere om byggeri af begrænset kompleksitet og dit ansvar i den forbindelse i Teknisk dokumentation og Bygningsreglementet.

Ansøgningen skal yderligere indeholde:

  • Brandteknisk redegørelse for brandforhold - brandplan

Erhvervs- og etagebebyggelse

Hvis jeres virksomhed skal bygge nyt, bygge om, rive ned, eller hvis I ønsker en anden anvendelse af virksomhedens bygninger eller enheder til f.eks. beboelse, skal I søge om byggetilladelse.

Har I behov for en forhåndsdialog eller et møde om byggeriet, inden I ansøger, skal I sende en mail til os om projektet og gerne vedlægge nogle skitser. Vi vil efterfølgende kontakte jer for at aftale sted og tid for et møde.

  • Husk at tjekke, om Facaderådet har nogle retningslinjer for området

Ansøgningen skal yderligere indeholde

  • Udførlig materialebeskrivelse samt oplysning om opvarmningsform
  • Brandteknisk redegørelse for brandforhold - brandplan
  • Statiske beregninger på bærende bygningsdele
  • Redegørelse for tilgængelighed - niveaufri adgang, elevator, handicapparkering og -toilet
  • Energirammeberegning eller varmetabsrammeberegning ved ombygninger.

Etablering af indkørsler

Servicemål

Servicemål  for erhvervsbyggesager

For byggesager, der vedrører nybyggeri og tilbygninger til erhverv, er Vordingborg kommunes servicemål*:

  • Senest 5 arbejdsdage efter Afdelingen for Plan og Byg har modtaget en byggeansøgning, fremsendes der kvitteringsbrev til ansøger med angivelse af, om der mangler nødvendige oplysningerom sagen kræver yderligere tilladelser fra kommunen, og om forventet sagsbehandlingstid.
  • Når en erhvervsbyggesag er fuldt oplyst, og alle andre nødvendige tilladelser er indhentet (fra kommunen eller fra andre myndigheder), færdigbehandles byggesagen i henhold til byggeloven / bygningsreglementet på 2 - 5 arbejdsdage.

 

Behandling af byggesagen – tilrettelægges i dialog med ansøger

I forlængelse af den indledende screening af sagen – eller forud for en egentlig ansøgning – tilbyder vi, at det samlede sagsforløb fastlægges i dialog mellem virksomheden og de enheder i Vordingborg Kommune, som sørger for de nødvendige tilladelser, herunder selve byggetilladelsen. Det sker med henblik på, at sagsbehandlingen samlet set får den bedst mulige balance mellem hurtighed og kvalitet og for at afstemme forventninger.

*Servicemål vedr. bygninger til husdyravl, se Servicemål for Husdyrhold.



Du vil få en e-mail når der sket en ændring på denne side