Kommende bygge- og anlægsprojekter

Vordingborg Kommune fremrykker anlægsinvesteringer for over 15 millioner kroner for at hjælpe lokale virksomheder gennem Coronakrisen.

Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har besluttet at fremrykke anlægsinvesteringer for 15,5 mio kroner til 2020. Det er blevet muligt, efter at regeringen som følge af coronakrisen har ophævet anlægsloftet for 2020. 

De fremrykkede anlægsinvesteringer er: (alle bud på tidsplanen er foreløbige)

  • Det nære sundhedsvæsen, udbygning Sundhedscenter Vordingborg
    10,0 mio. kr.
    Udbud i fagentrepriser, udbydes sept./okt. 2020, byggestart okt./nov. 2020

  • Ny daginstitution i Præstø
    (konkurrenceprojekt) 39,5 mio. kr.
    Udbud i fagentrepriser, udbydes april/maj 2021, byggestart august 2021

  • Multicenter Præstø
    Mindre udbygning i to plan 1,5 mio. kr.
    Udbud i hovedentreprise, frist for budmulighed 07.05.20, byggestart august 2020

  • Vintersbølle, herunder Skovhuset, P- og adgangsforhold samt vaskerilogistik, affaldsgård m.m.
    3,5 mio. kr.
    Udbud i fagentrepriser, udbydes juni/august 2020, byggestart sept./okt. 2020

  • Nyt rådhus / Borgernes hus
    (konkurrenceprojekt) 120,0 mio. kr.
    Udbud i hovedentreprise 2021, endelig udbudstidsplan efter konkurrenceafgørelse

  • Istandsættelses af broer og tunneler 
    2,0 mio. kr.
    Udbud i hovedentreprise, udbydes i juli 2020, byggestart aug./sep. 2020

  • Havnerenovering
    3,0 mio. kr.
    Udbud i hovedentreprise, udbydes i juli 2020, byggestart aug./sep. 2020

  • Vejtræer og alleer 
    500.000 kr.
    Udføres efteråret 2020

  • Renovering af legepladser
    500.000 kr.
    Udbud i fagentrepriser, udbydes juni/august 2020, byggestart sept./okt. 2020

  • Renovering af cykelstier
    2,0 mio. kr.
    Asfaltarbejder – udbydes juni/juli til udførelse aug./sep. 2020

De fremrykkede bygge- og anlægsprojekter bliver løbende offentliggjort på hjemmesiden under "Byggeudbud". Nederst på denne side kan du også abonnere på at få en mail tilsendt, når der lægges nye  udbudsopgaver ud på siden. 

Vordingborg Kommunes udbud af håndværker-opgaver på kommunens bygninger

Vordingborg Kommune udbyder i 2020 mindre opgaver i forbindelse med vedligehold og optimering af kommunens bygninger for cirka 4 millioner kroner. Der er tale om opgaver indenfor stort set alle håndværkerfag.

  • De større opgaver over 500.000 kr. excl. moms, som f.eks. kræver projektering vil efterfølgende blive annonceret og udbudt.
  • Opgaverne vil blive udbudt i henhold til kommunens politisk vedtagne administrationsgrundlag
  • De opgaver som ikke skal annonceres, vil i det omfang de kan løses lokalt, blive udbudt til lokale firmaer, som underhåndsbud, hvor 2 - 3 firmaer vil blive opfordret til at byde. Det er fortrinsvis de firmaer, som allerede er i kommunens database, der vil blive kontaktet. Udvælgelsesmetode fremgår også af administrationsgrundlaget.

Vil et firma i databasen, kan konktaktinfo og kompetencer meddeles på: byggeudbud@vordingborg.dk. Alle firmaer vil blive kontaktet inden de modtager udbudsbeskrivelser.

Som udgangspunkt vil de firmaer, der får opgaverne selv kunne planlægge og aftale tidspunkt for opstart, når ikke der er tale om akutte opgaver.
Spørgsmål kan rettes til byggeudbud@vordingborg.dk.