Landsbyer og bebyggelse i det åbne land

Mål for Landsbyer og bebyggelse i det åbne land

  • Vordingborg Kommune ønsker levende byer og liv på landet.
  • I landsbyerne og det åbne land skal eksisterende kulturmiljøer og landskabelige værdier bevares og sikres som et væsentligt potentiale for udviklingen i landdistrikterne.
  • Landzoneadministrationen skal sikre, at der er en klar afgrænsning mellem land og by og hindre uplanlagt bebyggelse i det åbne land samt dermed sikre, at egentlig byudvikling kun sker, hvor der i kommuneplan og lokalplan åbnes op for det.
  • Vordingborg Kommune vil søge at fremme alternative erhvervs- og jordbrugsformer såsom mikrovirksomheder og virksomhedsnetværk samt økologisk landbrug, gårdbutikker og landboturisme, så der skabes en lokal produktion, hvor forarbejdning og afsætning hænger sammen og transporten bliver så kort som muligt.

Retningslinjer

Kort 5.1

Landsbyer

5.1
Det åbne land skal friholdes for andet end samfundsmæssigt nødvendigt byggeri og anlæg, herunder byggeri og anlæg til landbrug, fiskeri, råstofudvinding, skovbrug og gartneri.

5.2
Byggeri og anlæg skal tilpasses landskabet – i forhold til placering i terrænet, bygningshøjde, bygningsmateriale, belysning og arkitektonisk udtryk – for at undgå langtrækkende negative konsekvenser for landskabet. Der henvises til afsnit om Områder med landskabelig værdi og Grønt Danmarkskort.

5.3
Anlæg, bebyggelse, belysning, eller beplantning må ikke forringe kvaliteten af karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og værdifulde landskabselementer.  

5.4
Landzonetilladelser og byggetilladelser skal afgøres efter vurdering af de faktiske forhold, hvor landskabelige og naturmæssige hensyn, kulturmiljøer, fredninger og bevaringsværdier indgår. For at sikre en ensartet administration af ejendomme i landzone, skal landzoneafgørelser træffes med baggrund i Vordingborg Kommunes ”Landzonepraksis”. 

5.5
I landsbyer tillades begrænset boligbyggeri ved hul-udfyldning og/ eller hensigtsmæssig afrunding af en by kun hvis det passer sammen med planmæssige hensyn, natur- og kulturhistoriske interesser samt nabohensyn. Ved de afgrænsede landsbyer vil der ved udbygning og hul-udfyldning i særdeleshed skulle tages hensyn til bevaring af kulturmiljøet, og der bør som udgangspunkt ikke opføres ny bebyggelse uden for landsbyafgrænsningen.

5.6
Lokalplaner for landsbyer skal tage hensyn til kulturarvs- og kulturmiljøinteresser i landsbyen, til det omgivende landskab og til mulighederne for rekreativ udfoldelse.

5.7
Ved planlægning og sagsbehandling af den arealregulerende lovgivning skal der tages hensyn til de lokale interesser.

5.8
Gadekær og branddamme bør bevares som en del af landsbyens fællesmiljø

5.9
Kirke- og skolestier samt markveje bør bevares af hensyn til kulturmiljøet

Redegørelse

Retningslinjerne, i dette og flere af kommuneplanens afsnit, omhandler udviklingen i det åbne land og forsøger at balancere de mange og ofte modsatrettede interesser. Der findes endvidere en række landskabsfredninger, der skal respekteres i planlægningen.

Den generelle samfundsudvikling medfører behov for tekniske anlæg som veje, masteanlæg, vindmøller og lignende. Udviklingen i landbrugserhvervet mod færre og større produktionsenheder resulterer i stor efterspørgsel på landbrugsjord. Mere spredt bebyggelse i det åbne land vil kunne virke begrænsende for husdyrbrug, da der gælder afstandskrav til beboelse. Dertil kommer en række internationale krav om vand- og naturbeskyttelse, som Danmark er forpligtet af. Det åbne land står således over for kamp om arealerne og en udvikling, som hastigt forandrer landskabet.

Landsbyerne og det åbne land er samtidig en af Vordingborg Kommunes vigtige attraktioner både i forhold til at tiltrække nye borgere og i forhold til udvikling af turismetilbud. I landsbyerne og det åbne land kan både kulturarven og natur og kulturmiljøer opleves.

Med en aktiv politik for landdistrikter kan det bygningsmæssige potentiale af eksisterende overflødige driftsbygninger udnyttes ved etablering af en ekstra bolig, ferielejligheder, indretning af erhverv, gårdbutikker, åbne arbejdende værksteder, bo- og arbejdsfælleskaber m.m. Tiltag der er med til at skabe udvikling i landområderne.

Det betyder:

  • At der i det åbne land kun opføres bygninger, der har relation til landbruget.
  • At eksisterende nedslidte boliger i landzone kan erstattes af nye tidssvarende boliger dog under hensyntagen til kulturmiljø, bevaringsinteresser mv. 
  • At der i landsbyer kun opføres nye boliger, når det på baggrund af en konkret vurdering vurderes, at være i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbybebyggelse. 
  • At nye større udstykninger sker i overensstemmelse med bymønsterets kommune-, by- og lokalcentre.
  • At det i forbindelse med opførelse af nye bygninger sikres, at bygningen opføres i harmoni med og respekt for eksisterende kulturmiljø og landskabelige værdier.

Vordingborg Kommune har valgt at definere landdistrikter som de områder, der ligger uden for kommune-, by- og lokalcentre. Dermed omfatter landdistrikterne kommunens 38 landsbyer og det åbne land. Landdistrikterne omfatter arealmæssigt langt hovedparten af Vordingborg Kommune, ca. 29% af kommunens befolkning bor i landdistrikterne.


Gård på landet

Det er et landspolitisk ønske at bremse den generelle affolkning af landdistrikterne, og en del borgere har da også fået øjnene op for landdistrikternes bosætningspotentiale med nærhed til naturen, god plads, aktivt foreningsliv og mere overskuelige miljøer.

I dele af kommunen er der meget ringe efterspørgsel på bygningerne på landet. Befolkningsudviklingen viser da også et fald peger i befolkningen på landet på godt 100 personer i landsbyer og i det åbne land (2013-2018), hvor befolkningstallet i kommunen er steget med 600 personer. Resultatet af denne befolkningsudvikling sammenholdt med landbrugets strukturudvikling gør, at der kan ses frem til et øget antal overflødiggjorte landbrugs- og beboelsesbygninger.


En del af disse kan som beskrevet tages i brug til andre formål, men en del er af meget ringe bygningsmæssig standard. Kommunen vil derfor tage redskaber i byfornyelsesloven i brug enten med henblik på nedrivning og oprydning på forfaldne ejendomme, eller der kan – hvis det drejer sig om særligt værdifulde kulturmiljøer – gives byfornyelsesmidler til istandsættelse af specielt beboelsesdelen.

Landsbyafgrænsninger

I forbindelse med indeværende kommuneplanrevision er der sket en harmonisering af landsbyudpegningen, som hidtil har taget udgangspunkt i de 4 tidligere kommuners planlægning. Landsbyudpegningerne består nu af landsbyer med minimum 35 husstande, samt landsbyer som er udpegede som kulturmiljøer og det derfor er oplagt at udarbejde bevarende lokalplaner for.

Selve landsbyernes afgrænsning forventes revideres i forbindelse med næste revision af kommuneplanen, hvor der vil ske en registrering af landsbyernes landskabelige afgrænsning.

FLEX-boliger – en fleksibel anvendelse

Kommunen giver flex-boligtilladelser under hensyntagen til boligreguleringsloven. Flexboliger giver mulighed for ikke at tage fast ophold i helårsboliger, hvorved der gives en mulighed for at bevare og stadig have et vist liv i gamle huse, som ellers ville stå ubeboede.

Grænsen mellem byerne og det åbne land

Grænser mellem byerne og det åbne land er af betydning for oplevelsen af landskabet. Nogle steder vil det være hensigtsmæssigt at afskærme nye byvækstarealer mod det åbne land med beplantning, mens det andre steder kan være hensigtsmæssigt at lade byrandens bygninger udgøre grænsen mellem by og land. Se også retningslinje i tema ”Byvækst og byomdannelse”.

Samme problematik gør sig gældende ved landsbyerne, hvor grænsen mellem landsby og det åbne land dog ofte er mere flydende. I forhold til afgrænsning af landsbyerne er der i kommuneplanen medtaget rammer for landsbyer, hvor der i dag er lokalplaner, som vurderes at være et tidssvarende reguleringsgrundlag, og således sætter udviklingsmuligheden for landsbyen. Herudover er der medtaget rammer for landsbyer, som er udpeget som kulturmiljøer, og hvor der på den baggrund ønskes udarbejdet bevarende lokalplaner.

Landzonesager

Arealanvendelsen i landzone administreres af kommunalbestyrelsen på baggrund af planlovens bestemmelser, tilhørende vejledning, kommuneplanen, Naturklagenævnets afgørelser samt Vordingborg Kommunes ”Landzonepraksis”.

Hovedreglen for landzoneadministration er, at der i landzone ikke må udstykkes, bebygges eller foretages ændring i anvendelsen af bygninger eller arealer uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. På den baggrund
har kommunalbestyrelsen ved de fleste ændringer i det åbne land, mulighed for at påvirke udviklingen. Visse ændringer i landzone, blandt andet byggeri, der er nødvendigt for landbrugsdriften, er undtaget kravet om landzonetilladelse. Undtagelser fra kravet om landzonetilladelse fremgår af planlovens §36.

Administrationen af landzonebestemmelserne skal ske ud fra planlovens overordnede formål som nævnt tidligere. Ved den enkelte ansøgning om landzonetilladelse skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering og afvejning af en række forskellige hensyn. Det kan være:

  • Planlægningsmæssige hensyn
  • Hensyn til jordbrugserhvervet
  • Landskabelige hensyn
  • Naturbeskyttelsesmæssige hensyn
  • Rekreative hensyn
  • Miljøbeskyttelsesmæssige hensyn
  • Hensyn til udnyttelsen af råstofressourcerne
  • Trafikale hensyn
  • Hensyn til udbuddet af servicefunktioner
  • Kulturhistoriske hensyn
  • Sociale eller menneskelige hensyn