Vindmøller

Mål for Vindmøller

  • Vordingborg kommune vil bidrage til at reducere CO2-udledningen fra elproduktionen ved opstilling af vindmølleanlæg, hvor placeringen af anlæggene ikke strider mod andre hensyn.
  • Retningslinjer for opsætning af vindmøller i Vordingborg Kommune skal sikre at vindmøllernes placering og udseende afpasses efter hinanden, og at vindmøllerne opstilles i harmoni med landskabet.
  • Retningslinjerne skal endvidere sikre, at områderne til vindmøller udnyttes bedst muligt, således at opførelse af den første vindmølle ikke hindrer eller forringer forholdene for efterfølgende vindmøller.

Retningslinjer

Kort 32.1

32.1
Vindmøller kan kun opstilles i følgende 2 udpegede vindmølleområder vist på kort 32.1:

V01.01 Køng Mose

  • Der kan opstilles vindmøller på mellem 125 – 150 m totalhøjde
  • Der kan maksimalt opstilles 6 møller i en lige eller buet linje
  • Området kan først udnyttes, når de eksisterende 10 vindmøller på 52 m (2 vindmøllegrupper) er taget ned

V01.02 Gl. Lundby

  • Der kan opstilles vindmøller på 100 – 125 m totalhøjde
    Der kan maksimalt opstilles 2 møller
    Det skal undersøges nærmere om eksisterende 3 vindmøller på 45 m ved Lundby Torp og 1 vindmølle på 45 sydvest for området (begge ligger ca. 2 km væk) landskabsmæssigt kan opfattes som selvstændige enheder i landskabet og om den samlede landskabsoplevelse bliver væsentligt forringet. I så fald kan området først udnyttes, når disse er taget ned.

32.2
Opstilling af nye vindmøller, i ikke allerede lokalplanlagte områder, forudsætter at der udarbejdes kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse samt lokalplan, som skal fastlægge konkrete retningslinjer om størrelse, udseende samt placering af vindmøllerne for det konkrete projekt. Denne mere detaljerede planlægning kan resultere i, at der kan fastsættes færre og lavere møller i de enkelte vindmølleområder.

32.3
Vindmøller skal placeres med en afstand på mere end 1 x møllens totalhøjde fra overordnede og vigtige veje. Ved planlægning af et konkret projekt for vindmøller i en afstand fra vejen mel­lem 1,0 og 1,7 x møllens totalhøjde skal vejdirektoratet have mulighed for at udtale sig vedrørende placeringer ved statsveje, hvorefter møllerne efter konkret vurdering kan forlanges flyttet længere væk fra vejen end 1 x møllens totalhøjde. Der er ikke belæg or at regulere vind­møllens placering længere væk end 1,7 x møllens totalhøjde. Afstanden mellem vindmølle og den overordnede vej regnes fra yderste kant af vejbane eller nødspor til mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For veje der er pålagt byggelinje, beregnes afstanden fra denne.

32.4
Vindmøller må ikke opsættes nærmere jernbaner end vindmøllens totalhøjde + 10 meter.

32.5
Vindmøllerne i et givet område skal samlet set overholde de gældende grænser for støj fra vindmøller ved nabobeboelse i det åbne land og i områder til støjfølsom arealanvendelse. I forbindelse med et konkret projekt for vindmøller skal VVM-redegørelsen dokumentere dette og herunder udpege berørte støjfølsomme områder. VVM-redegørelsen skal endvidere udpege en støjkonsekvenszone, hvor vindmøllestøjen er beregnet til mere end 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s eller 37 dB(A) ved 6 m/s.

32.6
I støjkonsekvenszonen må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse.

32.7
Ved opsætning af vindmøller skal det sikres at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid.

32.8
Vindmøllerne i en gruppe skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, farve, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal. Vindmøller­ne opstilles i et let-opfatteligt geometrisk mønster med samme indbyr­des afstand og sådan, at møllernes nav skal ligge på linje (vandret), så vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Forholdet mellem rotordiameteren og navhøjden skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35.

32.9
Vindmøller skal være trebladet og tårn, hus og vinger skal fremstå i samme lysegrå ikke-reflekterende overflade med glans på maksimalt 30. Bortset fra et mindre firmalogo på huset, må der ikke være reklamer på vindmøllerne.

32.10
Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Anden belysning af vindmøllerne er ikke tilladt.

32.11
Afstanden mellem grupper af vindmøller skal være så stor, at anlæggene hver for sig opfattes som klart afsluttede enkeltanlæg i landskabet. Det betyder, at der som udgangspunkt skal være mindst 28 gange vindmøl­lens totalhøjde til planlagte eller eksisterende vindmøller eller vindmøl­legrupper. En mindre afstand kan tillades hvor en VVM-redegørelsen godtgør, at en anden afstand er hensigtsmæssig og at den enkelte vind­møllegruppe opfattes som et klart afsluttet enkeltanlæg i landskabet.

32.12
Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en gruppe skal være 3-4 gange rotordiameteren med mindre VVM-redegørelsen godtgør, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig eller hensigtsmæssig.

32.13
Ved planlægning af et konkret projekt i et vindmølleområde, skal der lokalplanlægges for det samlede vindmølleområde med henblik på opti­mal udnyttelse af området.

32.14
Ved delvis realisering af et vindmølleområde skal vindmøllerne opsættes i en ubrudt rækkefølge, så der skabes sammenhængende og ensartet mønster.

32.15
Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger eller respektafstanden for højspændings-ledninger end møllens totalhøjde. Vindmøller skal holdes i en afstand af 50 meter fra respektafstanden til Energinet.dk's jordkabelanlæg.

32.16
I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Erhvervsstyrelsens anbefalede afstand er 200 meter til en radiokædes sigtelinje.

32.17
Af hensyn til varetagelsen af natur- og landskabsinteresserne kan der nor­malt ikke planlægges for vindmøller i jordbrugs- og beskyttelsesområder samt på lavbundsarealer. Der kan dog efter en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse vurdering planlægges for vindmøller, og hvis det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne i området. I forbindelse med et konkret projekt på udpegede vindmølleområder, der ligger i jord­brugs- og beskyttelsesområder eller på lavbundsarealer skal beskyttelses­interesserne belyses og varetages i en VVM-redegørelse og lokalplan.

32.18
Der kan som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnær­hedszonen, uden at der foreligger en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse.

32.19
I forbindelse med et konkret projekt på udpegede vindmølleområder på  lavbundsarealer skal der stilles særlige krav til varetagelse af natur- og landskabsinteresserne, herunder muligheden for, at arealet skal kunne sættes under vand.

32.20
Af hensyn til varetagelsen af natur- og landskabsinteresserne kan der ikke udlægges vindmølleområder eller i øvrigt gives tilladelse til opførelse af vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder, naturbe­skyttelsesområder, fredede områder, større uforstyrrede landskaber, inden for strand- og fortidsmindebeskyttelseslinje samt arealer disponeret til fremtidig byudvikling.

Retningslinje, der kun gælder for små vindmøller:

32.21
Små vindmøller under 25 meter (husstandsmøller, minivindmøller m.v.) tillades opstillet ud fra en konkret vurdering på baggrund af en VVM-screening. Små møller skal opstilles i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse (maksimalt 30 meter fra). Der skal være mindst 100 meter til nærmeste nabo.

Redegørelse

2 områder til store vindmøller i Vordingborg Kommune
Kommunalbestyrelsen skal gennem planlægningen for vindmøller sikre, at opstilling af nye vindmøller tager størst muligt hensyn til særligt nabobeboelser og øvrige interesser i det åbne land, herunder påvirkning af landskabet, miljø og natur, kulturhistoriske værdier mv. 

Mål, retningslinjer og arealudpegninger er fremkommet ved den proces, der gennemførtes i forbindelse med vedtagelse af tillæg nr. 5 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. En lang række områder blev undersøgt, og efter politiske drøftelser og høring blev der udlagt 3 områder til store vindmøller i kommunen, siden er det ene udgået. I tillægget redegjordes nærmere for baggrunden for udpegningen og forklaringer på fravalg af områder. 

På kort 32.1 vises de i retningslinje 32.1 udpegede vindmølleområder samt eksisterende vindmøller. De udpegede vindmølleområder til store vindmøller er vist med deres afgrænsning i område V01.01 Køng Mose og V01.02 Gl. Lundby. 

I området i Køng Mose kan der nærmere planlægges for møller på 125-150 meter og i området i Gl. Lundby er højden 100-125 meter.

Etablering forudsætter yderligere planlægning
Udpegningen af vindmølleområder i kommuneplan er første del af en længere planlægningsproces. Før de store vindmøller kan etableres skal der udarbejdes lokalplan og VVM-redegørelse. VVM betyder ”Vurdering af Virkninger på Miljøet” og er en grundig analyse af det konkrete projekts betydning for miljøet bredt forstået. Både lokalplan og VVM-redegørelse skal i offentlig høring før der træffes endelig politisk beslutning.

Der kan læses mere om Vordingborg Kommunes vindmølleplanlægning på kommunens hjemmeside; se boksen til højre.

Vindmøllernes udseende
For at sikre et enkelt og æstetisk udtryk er der i vindmølleplanen fastsat retningslinjer for vindmøllerne udseende. Inden for en gruppe skal vindmøllerne være ens med hensyn til størrelse, udseende, farve, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal. 

Det størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens tårn og vinger har særligt betydning for vindmøllens æstetik. Undersøgelser har vist, at en vindmølle fremstår mest harmonisk, når forholdet mellem vingernes rotordiameter og navhøjden er mellem 1:1,1 og 1:1,35. 

Retningslinjerne stiller krav om, at vindmøller skal være trebladet og både tårn, hus og vinger skal fremstå i samme lysegrå ikke-reflekterende overflade med glans på maksimalt 30. Dette skal sikre, at vindmøllerne fremstår ensartet, enkle og neutrale i landskabet.

Lysafmærkning
Af hensyn til flysikkerheden skal vindmøller på 100-150 meters højde afmærkes med to faste lavintensive røde lys. Lysafmærkningen bliver placeret med en vandret afskærmning, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres mest muligt.

Retningslinje 32.10 sikrer at vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Lysafmærkning sættes typisk i vingespidserne, og der kan ikke opsættes anden belysning på møllen”.

Opstillingsmønster og indbyrdes afstande mellem store vindmøller
Ifølge vindmøllecirkulæret skal vindmøller fortrinsvis opstilles i grupper i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. Staten anbefaler, at vindmøllerklynger på op til 5 møller sættes i en lige linje, men grupper på mere end 5 møller bør sættes i en lige eller buet linje. 

Af gensyn til den optimale udnyttelse af vindenergien anbefales det, at den indbyrdes afstand mellem møllerne er 3-4 gange rotordiameter. Denne afstand skal sikre at vindmøllerne ikke skaber læ eller turbulens for hinanden samtidig med, at vindmøllegruppen fremstår som en klart sammenhængende enhed. 

Opstilling af enkeltmøller er ikke udelukket, men ud fra et areal- og energiøkonomisk synspunkt anbefales det, at områder, hvor der kan opsættes mere end én vindmølle har forrang frem for områder, hvor der kun kan stå én. Kommuneplanen rummer kun områder for vindmøllegrupper. Det kan dog vise sig ved den konkrete planlægning, at området i Gl. Lundby kun kan indeholde en enkeltstående vindmølle.

Afstand mellem vindmøllegrupper
Hvis de enkelte vindmøllegrupper står for tæt på hinanden udviskes deres selvstændige udtryk ved at gruppernes geometriske mønstre blandes sammen og efterlader et rodet og uæstetisk udtryk. Den enkelte møllegruppe bør hver for sig kunne opfattes som en selvstændig enhed. 

For at sikre, at vindmøllegrupper og enkeltstående kan opfattes som selvstændige enheder med let opfattelige mønstre er der fastsat en retningslinje om, at afstanden mellem vindmøllegrupper, herunder også mellem nye og eksisterende vindmøller skal være mindst 28 gange vindmøllens totalhøjde med mindre, at VVM-redegørelsen godtgør, at en anden afstand er hensigtsmæssig og at den enkelte vindmøllegruppe kan opfattes som et klart afsluttet enkeltanlæg i landskabet ved en mindre afstand.

Afstandskravet mellem vindmøllegrupper relaterer sig til store vindmøller
Der er udpeget vindmølleområder, der ligger tættere på andre områder eller eksisterende vindmøller end 28 gange vindmøllernes totalhøjde. Det kan fx være hvor området ligger i nærheden af eksisterende mindre vindmøller. I disse tilfælde vil der typisk være knyttet en bestemmelse til området om, at området kun kan realiseres hvis nogle konkrete navngivne vindmøller fjernes. 


Vindmølle

Afstand til nabobeboelser
Vindmøller må ikke placeres (eller planlægges for) nærmere end 4 gange vindmøllens totalhøjde fra nabobeboelse, svarende til 600 m ved vindmøller på op til 150 m totalhøjde. Ved denne afstand vurderes det, at gældende støjkrav overholdes. 

Ifølge bekendtgørelsen om støj fra vindmøller må støjen uden for naboens hus i landzone ikke være over 44 dB ved en vindhastighed på 8 m/s. I støjfølsomme områder dvs. områder, der i kommuneplanen er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, eller kolonihaveformål eller som rekreative arealer, er samme støjgrænse 39 dB. Kommunen fører tilsyn med at støjgrænsen overholdes. 

Med hensyn til opfyldelse af støjkrav jf. støjbekendtgørelsen vedrørende vindmøller, kan dette først beregnes i forbindelse med et konkret projekt, når man kender vindmølletype, nøjagtig placering mv. 

Uanset ovennævnte støjkrav kan en enkelt ejer godt, hvis han/hun selv ønsker det ”tåle” støj over grænseværdien, når blot andre naboers støjgrænse overholdes.

Lavfrekvent støj
Udover den almindelige hørbare støj fra vindmøller afgiver møllerne også såkaldt lavfrekvent støj. 

Miljøministeren bad i januar 2011 Miljøstyrelsen om at revidere vindmøllebekendtgørelsen for der igennem at få fastsat specifikke grænser for lavfrekvent støj så reglerne bliver klarere både for kommunerne, vindmøllefabrikanterne og borgerne. 

Den reviderede bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som nu indeholder grænseværdier for lavfrekvent støj, er trådt i kraft den 1. januar 2012 og konkrete vindmølleprojekter i Vordingborg kommune skal følge grænseværdierne. Grænseværdien er fastsat til 20 dB som indendørs støjniveau.

Skyggekast
Gener fra skyggekast kan opstå i blæsevejr med solskin, hvor der opstår glimt, når vingen i et kort øjeblik skygger for lyset. Især i de tidligere morgentimer og sene aftentimer, vil naboer kunne blive påvirket at skyggekast, når skyggen er længere end afstandskravene. Naboer syd for vindmøllen vil aldrig opleve skyggekast. 

Ved planlægningen af vindmøllernes placering kan der tages hensyn til, at skyggepåvirkningen bliver begrænset. Vurderingen af det forventede antal timers skyggekast er en del af VVM-redegørelsen. 

I denne vindmølleplan er der derfor fastsat en retningslinje om, at det ved opsætning af vindmøller skal sikres at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Alternativt kan stilles krav om afværgeforanstaltninger fx at ejer pålægges at standse vindmøllens drift i kritiske perioder.

Vindmøllers placering i landskabet
Vindmøllers visuelle påvirkning af omgivelserne afhænger af en lang række parametre, herunder bl.a. landska¬bets skala og karakter, naturindholdet samt øvrige eksisterende elementer i landskabet, der tilsammen indgår i en vurdering af landskabets egnethed til store vindmøller. 

Regeringen nedsatte i 2006 et udvalg om planlægning for vindmøller på land, der havde til formål at komme med nogle overordnede anbefalinger og landskabsfaglige principper placering af vindmøller, så de indpasses bedst muligt i landskabet. En af hovedkonklusioner fra udvalgets arbejde er, at den vigtigste faktor for hvordan vindmøller påvirker landskabet er landskabets skala, hvor åbne landskaber og slettelandskaber generelt er bedre egnede til opstilling af store vindmøller end småskalalandskaber. 

Denne vindmølleplan følger overordnet de anbefalinger, som regeringens planlægningsudvalg er kommet frem med på baggrund af konklusionerne fra udvalgets analysearbejde. 


Eksisterende vindmøller

Søgeområder for regionale naturparker og nationalpark
Størstedelen af Østmøn er søgeområde for nationalpark. Som følge af de store landskabsværdier og naturinteresser, der er på Østmøn, er der ikke udpeget områder til nye store vindmøller på Østmøn. 

Søgeområder for regionale naturparker er ikke endeligt afgrænsede udpegninger. Det er områder med egnskarakteristiske og uforstyrrede landskaber med sjældne og sårbare dyre- og plantearter med mange bevaringsværdige kulturmiljøer. Områderne tænkes at skulle bidrage til at sikre og forbedre natur-, kultur-, og landskabsværdier samt mulighederne for undervisning og friluftsliv. 

Der er udpeget et område for vindmøller inden for søgeområdet for regional naturpark Præstø Fjord – dog i yderområdet, nemlig området ved Køng Mose. Området fungerer i dag som vindmølleområde for to vindmøllegrupper og fremstår dermed i dag som et teknisk landskab. Det vurderes, at området med større, færre og mere hensigtsmæssigt placerede vindmøller vil give et mere roligt udtryk end de to vindmøller gør i dag, hvorved det ikke vil forringe områdets værdier væsentligt. 

Der skal dog i forbindelse med VVM-redegørelsen for det konkrete projekt i Køng Mose vurderes og redegøres for hvordan muligheden for den fremtidige naturpark sikres.

Vindmøller på lavbundsarealer
Ifølge kommuneplanen skal lavbundsarealer bidrage til: 
• Sikring af væsentlige naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier. 
• Et sammenhængende kommunalt netværk af naturområder 
• Gennemførelse af kravene i vand- og natura 2000 planerne 
• Etablering af vådområder til mindskning af udledningen af kvælstof til landmiljøet. 

Opførsel af vindmøller på lavbundsarealer vil derfor kræve særlige hensyn til natur- og landskabsværdierne og til at sikre fremtidige muligheder for vådområder på lavbundsarealer. 

Det, at områder eventuelt sættes under vand, ikke er til hindring for at der opføres vindmølle. Dette kan gøres på flere måder. Man kan forsyne vindmøllerne med et fundament, som kan tåle vand eller alternativt inddæmme området omkring vindmøllerne og på den måde friholde vindmøllerne, samt tilkørselsforhold for vand. Områderne kan eventuelt også genoprettes som vådområder senere, når vindmøllerne er saneringsmodne. 

Køng Mose er udpeget selvom det ligger på lavbundsarealer. De pågældende områder er udpeget som vindmølleområder af flere og forskellige grunde. Dels er der de pågældende steder gode vindforhold, selv om områderne helt ude ved kysten naturligvis er de mest egnede set ud fra en energiproduktions betragtning. Køng Mose er et stort vindmølleområde med mulighed for mange vindmøller og dermed stor samlet effekt. 

Kommunen vil i forbindelse med lokalplanlægningen sikre sig, at natur- og landskabsværdierne så vidt muligt sikres og at områderne i fremtiden kan sættes under vand. Det betyder også, at antallet af vindmøller formentlig bliver lavere end optimalt, men områderne vil stadig være de mest energieffektive områder i kommunen.

Kulturhistorie
I forbindelse med udpegningen af vindmølleområder er det tilstræbt at vindmøller ikke forstyrrer oplevelsen af kirker, fredede bygninger, fortidsminder, kulturmiljøer eller kulturhistoriske landskaber eller landsbymiljøer. 

Ved Køng Mose ligger det udpegede vindmølleområder inden for kirkeomgivelser, dog i den yderste del af kirkens omgivelser. Det skal i forbindelse med et konkret projekt godtgøres at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af kirken væsentligt. I tilfælde hvor vindmølleområder er i nærheden af udpegede kulturmiljøer eller andre kulturhistoriske værdier skal det godtgøres, at vindmøllerne ikke forringer den visuelle oplevelse af de kulturhistoriske værdier.

Små møller
Ved små møller forstås møller med en højde på maksimalt 25 meter. Små møller kan afhængig af typen benævnes husstandsmøller, minivindmøller, mikrovindmøller m.v.

Små møller er kun omfattet af retningslinjerne 32.21 i denne kommuneplan.

Små møller kan opføres i tilknytning til fritliggende ejendomme i det åbne land, og deres primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug.

Minimøller vil stå i nær tilknytning til eller direkte monteret på bygningerne. Sådanne møller vil kunne tillades opstillet i landzone, hvis de er typegodkendte og ikke påfører støjge­ner ved nabobeboelser.

Opstilling af små møller forudsætter en landzonetilladelse jævnfør planlovens § 35. Kommunen vil ved ansøgningerne hver gang vurdere, om møllerne kan opstilles uden visuel konflikt med store vindmøller og med landskabsoplevelsen. Af hensyn til naturinteresserne vil der normalt ikke gives tilladelse til opstil­ling af husstandsvindmøller i interna­tionale naturbeskyttelsesområder, områder omfattet af naturbeskyt­telseslovens § 3 og natur­beskyttelsesområder. Ligeledes kan der heller ikke forventes tilladelse til opstilling indenfor strandbeskyttelseslinjen.