Kulturmiljøer

Mål for Kulturmiljøer

  • Vordingborg Kommune vil profilere sig med en bevidst og høj kvalitet inden for en sikring af kulturmiljøerne som kulturarvskommune.
  • I landskabet skal der værnes om de klassiske kulturhistoriske monumenter og mere ydmyge kulturhistoriske spor.

Retningslinjer

Kort 42.1

Kulturmiljøer

42.1
De registrerede kulturmiljøer angivet på kort 42.1.

42.2
Der skal inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, foretages en konkret vurdering af, om sådanne indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser.

42.3
De udpegede kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Inden der iværksættes byggeri, anlæg, vandindvinding, større skovrejsninger, ændringer i vandløb, alléer, vejtræer, fjernelse af gamle skel, levende hegn samt andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand skal der foretages en konkret kulturmiljøvurdering.

Redegørelse

Hvad er kulturarv og kulturmiljø?

”Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssig udvikling.” 

Byerne og det åbne land rummer en righoldig kulturhistorisk arv, der vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne fra forhistorisk tid til nutiden. Den fysiske kulturarv omfatter både enkeltelementer og helheder – fra ydmyge spor til storslåede kulturmiljøer. Et kulturmiljø kan f.eks. være en jernbanestrækning med stationer, et industrimiljø eller en landsby med tilknyttede ejerlavsgrænser.

Vordingborg Kommune ønsker i særlig grad at værne om en række kulturmiljøer, der skiller sig ud ved at kendetegne kommunen. Fortidsminder, hovedgårde og godslandskaber, bygninger og bebyggelse opført efter en særlig lokal tradition, industrianlæg og topografi knyttet til roer, hør, kridt- og flint. Endvidere er kommunen rig på kulturmiljøer, der knytter sig til broer, færgefart, forsvarsværker, havne og fiskeri. De nationale interesser i kommunen er omfattet af fredning og i nogle tilfælde sammenfaldende med et udpeget kulturmiljø.

Du kan finde en mere detaljeret beskrivelse af de udpegede kulturmiljøer på www.vordingborg.dk/kulturarvskommune/ 

Baggrund for udpegning af kulturmiljøer
Tre af Vordingborg Kommunes tidligere kommuner fik udarbejdet henholdsvis kommuneatlas og kulturarvsatlas. I 2006 gennemførte Storstrøms Amt en digital registrering af kulturmiljøer i amtet. Registreringsmetoden, er beskrevet nærmere i bogen ”24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt”, der blandt andet beskriver 4 kulturmiljøer i Vordingborg Kommune som er: Bondegården Skovly i Kragevig, hospitalet på Oringe, søen ved Ugledige og skipperbyen Nyord.

I 2017 afslutter Århus Arkitektskole med støtte fra Realdania et projekt med fokus på at gennemgå kulturmiljøer i 22 kommuner i yderområder. Projektet har til formål at tage stilling til eksisterende registreringer af udpegede kulturmiljøers fremtræden og fortælleværdi gennem en værdisætning af deres kulturhistoriske værdi, deres arkitektoniske værdi og integritetsværdi, ligesom der tages stilling til kulturmiljøets udviklingspotentiale. Der er udarbejdet en rapport over gennemgangen af alle kommunens kulturmiljøer, hvoraf 4 kulturmiljøer i Vordingborg Kommune er udpeget, som særlige egnskarakteristiske, disse er Mern Saftstation, Madsnedøfortet, Nyord, Lindholm Forsøgsstation og flinteindustri Daneflint.

Kulturarvskommune
I 2008 blev Vordingborg Kommune udpeget til kulturarvskommune i et projekt under Kulturarvsstyrelsen og RealDania, der udpegede fire kulturarvskommuner for en toårig periode til at arbejde med deres mål for aktivt at inddrage kulturarv som en aktiv ressource i den lokale udvikling. Vordingborg kommunen satte sig disse målsætninger i forhold til markedsføring og branding af kommunen ved hjælp af kulturmiljøerne som stadig gør sig gældende:

Vordingborg Kommunen og Museum Sydøstdanmark arbejder sammen videre med beskrivelsen af kommunens kulturarv.

Vordingborg Kommunen vil i samarbejde med Museum Sydøstdanmark gennemføre en screening for kulturarvselementer inden udarbejdelsen af lokalplaner, og inden der gives tilladelse til større ombygnings- og renoveringsprojekter.

Danmarks Borgcenter i centrum af Vordingborg har som mål at blive Danmarks førende videnscenter for middelalderhistorie og skal tiltrække både turister, forskningsmiljøer og være med til at skabe arbejdspladser i området.

Du kan se de tiltag som Vordingborg kulturarvskommune har foretaget for at markedsføre og brande kommunen ved hjælp af kulturmiljøer på www.vordingborg.dk/kulturarvskommune/

Ny udpegning
I forbindelse med indeværende kommuneplan er Koster Færgegård medtaget som kulturmiljø i kommuneplanen. Dette kulturmiljø består dels af et voldanlæg fra 1600-tallet og færgefarten frem til 1943.

Kulturmiljøer Lundby

Lundby Lokalområde

Afvanding Køng Mose
Afvanding Køng Mose
Landskab: Eng og mose
Tema: Landvinding
Tid: 1840 - idag

I et stort vådområde bestående af Ring Enghave, Lyng Mose, Køng Mose og Sværdborg Mose anlægges der før 1893 en række afvandingskanaler. Allerede i slutningen af 1700-tallet gravede Niels Ryberg kanaler. Afvandingsprojektet fortsætter op gennem 1900-tallet med anlæggelse af nye kanaler, og i 1975 er stort set hele området tørlagt. En del mindre afvandingskanaler er forsvundet, men afvandingen fortsættes, og de gamle vådområder er stadig tørlagte og anvendes til landbrugsdrift.


Pumpestationen ved Fuglebækken

 

Køng
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Bebyggelsesmønster, tekstilindustri, hovedgård
Tid: 1750-1840

I landsbyen Køng skabte Niels Ryberg en af tidens allerstørste linnedvirksomheder, Køng Linnedfabrik. Fabrikken eksisterede frem til starten af 1900-tallet, men lå fra midten af 1800-tallet i Vintersbølleskoven - ved Blegen. Igennem sin lange historie var den især kendt for sine fine damaskvarer.

Allerede fra 1787 var fabrikken kongelig hofleverandør, hvilket vil sige, at den leverede alle linnedvarer til hoffet – lige fra almindelige duge og håndklæder til de helt eksklusive varer i de danske prinsessers brudekister.

Niels Rybergs fabrikseventyr har præget byen. Ved Øbjerggård alléens begyndelse ved bygaden ligger Gl. Øbjerggård, som i dag huser Køng Museum. Overfor ligger spindeskolen. Øst for Gl. Øbjerggård ligger en lang bygning, Køng hospital, fattighuset. For enden af den lange Øbjerggårds Allé, nord for byen, ligger godset Øbjerggård.


Spindeskolen fra 1780

Øst for byen ligger den karakteristiske kirke, som blev udbygget i forbindelse med etableringen af Køng Fabrik. Ryberg udbyggede med 2 sideskibe, og den kamtakkede gavle erstattedes med den kobberbeklædte overbygning, Byens gadenet omformedes også så det kom til at afspejle datidens byplanmæssige idealer om regularitet og symmetri.

 

Gl. Lundby
Landskab: Ager og bakkeland
Tema: Landsby – kirke, teglværk, gård, rytterskole
Tid: Middelalder – i dag

Gl. Lundby er en slynget vejby, hvor den centrale del ved kirken, rytterskolen og gadekæret præges af gårde og huse helt ud til vejen.


Lundby Hovedgade

Kirken er en kalket romansk bygning af kampesten med hjørnekvadre af granit. Kirken har menighedslokaler i den gamle rytterskole fra 1725, som ligger ved siden af kirken.


Lundby Kirke

På lang afstand ses skorstenen fra Gl. Lundby Teglværk, som stadig fungerer. Selve teglværket kan føres tilbage til slutningen af 1800-tallet.

Teglværket ligger hvor den oprindelige Lundbygård lå –gården som Gøngehøvdingen modtog i 1661. Gaven var fra Frederik III, som tak for indsatsen i krigen mod svenskerne. I 1672 måtte Gøngehøvdingen dog forlade gården grundet skatterestancer.

Efter skiftende ejere blev gården en del af Vordingborg Rytterdistrikt. Ved rytterdistriktets nedlæggelse i 1774 købte kammerherre C.V. von Munthe af Morgenstjerne Lundbygård, opførte en ny avlsgård nordvest for landsbyen og påbegyndte udskiftningen af bøndergodset.

Stjerneudskiftningen blev kun delvis gennemført - flere gårde er stadig i landsbyen.


Lundby Teglværk

 

Udby – historien om Grundtvig
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Kirke, præstegård
Tid: 1750-1840 Udskiftningstid

Kirken i Udby ligger meget højt placeret og indgår i en helhed med graverbolig, gadekær og den meget smukke præstegård. Terrænet stiger vest for kirken, hvor der er en mindehøj ”Grindebakken” for Grundtvig. Udby kirke er en typisk landsbykirke fra ca. 1150. Kirkens kalkmalerier er nyrestaurerede.

Den meget store sammenbyggede præstegård fra midten af 1600-tallet er et fint eksempel på den traditionelle byggeskik.

I præstegården blev N. F. S. Grundtvig født i 1783. Grundtvig valgte sin fars levevej, og efter endt uddannelse til teolog rejste han hjem til Udby i 1803, hvor han blev i to år. Efter forskellige ansættelser rundt omkring i landet, rejste Grundtvig atter til Udby i 1810 efter en stærk åndelig krise. Her skriver han sin første salme ”Dejlig er den himmel blå.” Fra 1811-13 er han kapellan for sin far i Udby. Da faderen dør, søger Grundtvig stillingen som præst, men får den ikke. Han bosætter sig derefter i København. I en af præstegårdens længer er der mindestuer for Grundtvig.


Præstegården

 

Klarskov
Landskab: Ager
Tema: Stationsby, stationsbyarkitektur
Tid: 1840 – i dag

Klarskov voksede op ved den gamle landsby i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen i 1870, som den sidste stationsby før Vordingborg by. Ved denne tid var der også mejeri og teglværk i landsbyen.

Stationen er nu nedlagt og stationsbygningen er indrettet til beboelse. Bygningen er velbevaret og er med sine bygningsdetaljer særdeles tidstypisk. Overfor stationsbygningen ligger det tidligere jernbanehotel og kro, der sammen med stationsbygningen danner en vis sammenhængende helhed. Klarskov er med sine rette gader og retvinklede gadestruktur en typisk mindre stationsby.

De fleste huse i byen er fra 1915-1925, men en del huse er dog fra stationens anlæggelse i 1870’erne, andre igen fra omkring århundredeskiftet.

Endelig er der en nyere parcelhusbebyggelse i den nordlige del af byen. Husenes ensartede præg medvirker til at give byen en homogen karakter.


Stationsbygningen

Kulturmiljøer Bårse

Bårse Lokalområde

Even Sø området
Landskab: Ådal, skov
Tema: Rekreation, infrastruktur.
Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur
Tid: Oldtid, 1906-1958.

Even er en markant skovbevokset ådal beliggende vest for Præstø.


Evensø, hvor havørnen holder til

Ud over det særlige landskabstræk er området karakteriseret ved en institutionsbebyggelse, der oprindeligt hed Faksinge Sanatorium.

Bygningerne blev opført i 1906-1908 af Andelssanatorieforeningerne til ophold for tuberkulosepatienter.

I 1958 blev sanatoriet nedlagt og bygningerne overtaget af Statens Åndsvage Forsorg der oprettede centralinstitutionen Evensølund.

I 1987 blev ejendommen overdraget til Tokai University Boarding School, der om- og tilbyggede anlægget til kostskole.

 

Faksinge-Beldringe
Landskab: Ådal, eng, ager
Tema: Landbrug, tro og skik
Emne: Landsby, hvdg., kirke
Tid: Middelalder

Faksinge er en randplaceret landsby, der i 1688 bestod af 10 gårde og 2 huse. I begyndelsen af 1800-tallet lå der 12 gårde med en meget reguleret toftestruktur i landsbyen.

Faksinge blev først udskiftet i 1829 og kun 2 gårde blev liggende i landsbykernen. Gårdtomterne blev i løbet af 1800-tallet bebygget med huse, og toftestrukturen i landsbyen er velbevaret.

Det udflyttede landskab er også forholdsvist velbevaret med størstedelen af gårdenes oprindelige placering og bevaring af en del hegn fra udskiftningstiden.

Beldringe nævnes første gang i 1360. Hovedbygningen er fra 1561. Øst for hovedgården blev gården Bellevue anlagt i 1849 som enkesæde for Grusgrav ved Bårse ejeren af Beldringe.

Den teglhængte og delvis hvidkalkede Beldringe kirke består af et romansk kor og skib med senere gotiske tilføjelser.

Kirkens nærmeste omgivelser, består af flere bygninger fi nt tilpasset kirken, der nærmest udgør en ø i landskabet. Kirken ligger frit og smukt nær Beldringe gård, med sin fredede hovedbygning og allé samt flotte lader og stalde.

 

Risby Ådal
Landskab: Ådal
Tema: Råstofindvinding, industri
Emne: Grusgravning
Tid: Nutid

Landskabet omkring Risby Ådal er præget af den årelange råstofi ndvinding, der har fundet sted og fortsat finder sted i området. En påvirkning af et landskab, der er en konsekvens af opbygningen af velfærdsstatens infrastruktur og bebyggelser.

Samtidigt kan der aflæses nye anvendelser af de udgravede områder som et udtryk for nutidens oplevelsesøkonomi.


Grusgrav ved Bårse


Risbæk Å ved Bårse

Kulturmiljøer Allerslev-Skibinge

Allerslev-Skibinge Lokalområde

Allerslev
Landskab: Ager og bakkeland
Tema: Skoler, rekreation og fritid
Emne: Skole, beboerhus, sport m.v.
Tid: 1680 – 1950.

Allerslev bestod i 1688 af 22 gårde beliggende omkring et forgrenet vejnet med gadekær. Over halvdelen af gårdene flyttede ud ved udskiftningen i 1796, og syd for landsbyen blev udstykket lodder til en husmandskoloni.

Omkring 1900 blev Præstø-Mern jernbanen anlagt vest for byen og efterfølgende voksede der en del ny bebyggelse frem langs vejnettet med blandt andet mejeri, skole, købmænd og kro.

Jernbanen er blevet nedlagt, men der er ikke sket ændringer i kulturmiljøets overordnede struktur. Allerslev rummer spor fra flere tidsperioder, som arkitekturen langs vejnettet er et godt udtryk for. Et landsbysamfund med boliger, butikker, kro, kirke, skole- og forsamlingsbygninger. Et miljø, som kan være truet af almindeligt forfald og forkerte materialevalg.


Mønvej gennem Allerslev set mod syd

 

Kragevig
Landskab: Ager og bakkeland
Tema:Landbrug og bebyggelse
Emne: Gårde, Sydsjællandsk skovbygd
Tid: ca. 1600-1850

Landsbyen Kragevig udgør med sine 3 velbevarede, uudflyttede bindingsværksgårde og ejerlavsstruktur en unik kulturhistorisk helhed. Landsbyen består af yderligere tre huse og er beliggende i et bakket, sydsjællandsk landskab på grænsen til de flade strandområder ned mod Bøgestrømmen.

Den bedst bevarede gård - Skovly, hvis ældste dele sandsynligvis stammer tilbage fra 1600-tallet, er sammen med det omgivende guldalderlandskab fredet i 1970´erne. Bygningen står i dag som en egnstypisk repræsentant for den firlængede sjællandske gård med overkalket bindingsværk.

Kragevigs ikke-fredede bygninger kan være truet af almindeligt forfald på grund af manglende vedligeholdelse, ufølsomme ombygninger/renovering, ændret anvendelse og af nedrivning.


En af de tre uudflyttede gårde i Kragevig

 

Ugledige
Landskab: Ådal, skov, ager.
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Husmandssteder, landsby
Tid: ca. 1800-nutid

Det omgivende kulturlandskabs værste fjende er tilgroning pga. manglende drift/pleje, sløjfning af markskel samt fjernelse af levende hegn.

Ugledige er en randplaceret landsby, der i 1688 bestod af 13 gårde. Gårdene har ligget spredt i en uregelmæssig klynge ved 2 gadekær.

Ved udskiftningen i 1802 flyttede ca. halvdelen af gårdene ud på marken. I løbet af 1900-tallet er der forsvundet flere gårde fra landsbykernen således at der kun ligger gårde i periferien, mens landsbymidten er domineret af ny bebyggelse.

I den sydøstlige del af ejerlavet blev der i forbindelse med udskiftningen udstykket lodder til en husmandskoloni.

Langs det forgrenede vejnet vokser der i løbet af 1900-tallet en del ny bebyggelse frem i form af huse, og senest i begyndelsen af 2000-erne er der opført nye huse i byens sydvestlige del.

Der er ikke sket markante ændringer i kulturmiljøets struktur. Søen og landskabet ved Ugledige er også kulturmiljøets elementer, hvor landsbyen, Lekkende Gods og Dyrehaven danner ramme om en rekreativ livsudfoldelse.


Den opdæmmede sø ved Ugledige

Kulturmiljøer Jungshoved

Jungshoved Lokalområde

Roneklint
Landskab: Kyst og nor.
Tema: Søfart, befæstning.
Emne: Landsby, kystforsvar.
Tid: 1700 – 1900

Roneklint - beliggende i den nordlige del af Jungshoved - blev udskiftet i 1797. Udskiftningen og udflytningen af gårde i landskabet har betydet store forandringer. I landskabet omkring Roneklint har udskiftningen sat tydelige spor i landskabet, der stadig ses i form af klare hegns- og markstrukturer, som er sårbar over for ændringer.

Af de oprindelige 11 gårde blev seks gårde liggende i Roneklint ( i dag er kun 5 tilbage) med deres marker placeret efter stjerneudskiftningsprincippet. Stjernemønsteret kan stadig genfindes i de levende hegn og jorddiger i landskabet omkring landsbyen. På gårdtomterne ligger der i dag beboelseshuse. Den oprindelige forte mellem gårdene, hvor dyrene blev samlet inden de kom på græs, blev efter udskiftningen kaldt gaden.

Forsvarsanlægget Roneklint redoute er opført under krigen med englænderne (1807-1814). Redouten var et firkantet anlæg armeret med fire kanoner, der skød i nord og nordvestlig retning. Anlægget skulle sammen med Skansen ved Strandegård nord for Feddet sikre en fri indsejling til Præstø.

Roneklint ledefyr er etableret i 1894 og består af et forfyr og et bagfyr. Forfyret var anbragt i en lille træbygning tæt på kysten mens bagfyret består af en gitterkonstruktion i metal placeret tæt på Roneklint. Fyret blev nedlagt i 1957. I dag er fyrene alene til glæde for lystsejlere.


Roneklint

 

Jungshoved kirke og slot
Landskab: Kyst og nor.
Tema: Tro, skik, fæstning.
Emne: Kirke og voldsted.
Tid: 1700 – 1870

Jungshoved kirke er opført i 1200-1250. Den hvidkalkede, teglhængte kirke har tilhørt den stærke middelalderborg Jungshoved, hvis imponerende voldsted ligger ved indsejlingen til Jungshoved Nor, lige syd for kirken.

Kirkens nærmeste omgivelser er præget af en idyllisk bådplads med et primitivt kajanlæg samt borgbanken syd for. Desuden den nærliggende præstegård, der har et meget fint udtryk som matcher kirken. Den fritliggende kirke er placeret i et smukt naturområde med strandenge, siv og store marker uden høj bevoksning.


Jungshoved kirke og slot

 

Stavreby
Landskab: Ager og kyst.
Tema: Bebyggelse, fi skeri.
Emne: Landsby, havn, fi skeri.
Tid: 1700 – 1870.

Længst mod syd på Jungshoved ligger landsbyen Stavreby med sine små længehuse og gamle gårde placeret omkring den bugtede landsbygade.

Stavreby er en større landsby der i 1688 bestod af 24 gårde, som har ligget meget regulært langs landsbygaden. På udskiftningstidspunktet i 1796 lå der ca. 17 gårde i landsbyen.

Syd for landsbyen findes Danmarks mindste fiskerihavn med broer, småskure og bedding. Havnen er hjemsted for det lokale bådelaugs joller og andre mindre fartøjer egnet til den lavvandede Bøgestrøm.


Stavreby Havn

 

Stenstrup
Landskab: Ager og bakkeland.
Tema: Landbrug, bebyggelse m.v.
Emne: Landsby.
Tid: 1721 – 1907

Stenstrup bestod i 1688 af 8 gårde hovedsageligt placeret syd for Smidstrupvej. I forbindelse med udskiftningen i 1800 blev over halvdelen af gårdene liggende i landsbyen, som stadig præger strukturen i Stenstrup.

Der er ikke kommet megen ny bebyggelse til, og gadekæret er bevaret i begrænset omfang. I landsbyen har der været bl.a. gårdmejeri og rytterskole.


Stenstrup

 

Kulturmiljøer Kastrup - Neder Vindinge

Kastrup-Neder Vindinge Lokalområde

Udover de her nævnte kulturmiljøer, henvises også til kulturmiljøet ”Herregårdslandskab om Vordingborg” i bind 2 for Vordingborg, delvist beliggende i Kastrup/Neder Vindinge lokalområde.

Knudshoved Odde
Landskab: Ager, skov, kyst
Tema: Bebyggelse, rekreation, overdrev og gravpladse
Tid: Oldtid – nutid

Oreby og Knudsby benævnes i henholdsvis 1370 ”Oreby” og 1231 ”Knutsby”. Byerne ligger i forlængelse af hinanden og består overvejende af ældre landarbejderboliger. I Knudsby var flere af de ældre længehuse oprindelig to- og flerfamiliehuse, og i landsbyen opførtes i 1742 en lille skole.

Fra Oreby og ud til Knudshoved består bebyggelsen af landarbejderhuse og mindre huse, hvis beboere har haft tilknytning til Rosenfeldt gods eller gårdene i området.

Vest for Oreby Skov ligger gården Trehøje, som oprindelig er en udflyttet gård fra Knudsby. Trehøje var en større gård under hovedgården Rosenfelt, selve bebyggelsen kan ses fra begyndelsen af 1800 tallet. Op gennem det 20.århundrede forsvinder de andre nærliggende gårde, det formodes at jorden bliver lagt under Trehøje, som også Knudsbygårds jord er blevet.


Knudshoved Odde

Store rekreative kvaliteter knytter sig til Knudshoved Odde, hvor den yderste del er fredet. Naturmæssigt rummer odden kystskov med naturskovskarakter, ege, skovmoser, skovsøer, strandoverdrev og stenet strand. Langs sandtangen Draget og videre ud ses mange fugle. Odden er desuden rig på fortidsminder – i området mellem Knudsskov og Draget er der en af landets vigtigste koncentrationer af stenalderbopladser fra slutningen af istiden.

 

Ornebjerg
Landskab: Ager
Tema: Landsby
Tid: 1840 – i dag

Ornebjerg er en nord og sydgående slynget vejby og en velbevaret landsby. Det slyngede vejforløb binder byen sammen, og er - sammen med mange velbevarede store træer - med til at give landsbyen karakter. Langs vejen mod nord en allé af bornholmsk røn. I byens søndre del, omtrent ved indkørslen til byen, ligger byens gadekær.

Landsbyens bebyggelse stammer hovedsagelig fra perioden 1860-1880. I den sydlige del af landsbyen består bebyggelsen overvejende af enkelthuse, mens der i den nordlige del af byen stadig ligger en del gårde med store velbevarede stuehuse.

Landsbyen består af 15 ejendomme, hvoraf de 13 vurderes at være markante rumskabende og dermed bidrage til en bevaringsværdig sammenhæng. Vurderes værdien af bygningerne særskilt har 4 ejendomme høj bevaringsværdi, 10 har middel bevaringsværdi og 1 har lav bevaringsværdi.


Ornebjerg Gadekær

 

Næs-Skaverup sommerhusområde
Landskab: Kysten
Tema: sommerhusområde
Tid: 1840- i dag

I 1960’erne begyndte udstykningen af sommerhuse ud til Avnø Fjord. Sommerhusområdet omfatter i dag knap 400 sommerhuse og er stort set færdigudbygget.

Området blev i 1963 planlagt ved en dispositionsplan, og siden fastlagt ved en bygningsvedtægt i 1976. Grundene er på ca. 1000 m2, med store og smalle grunde i yderste række mod kysten. Sommerhusområdet er tidstypisk for samfundsudviklingen, som med ferielovens vedtagelse i 1938 sikrede alle arbejdere 2 ugers ferie med løn. I midten af 1900-tallet havde middelklassen endvidere bedre økonomiske vilkår og øget mobilitet via privatbilismen. Dermed bredtes sommerhusbevægelsen ud til en større del af befolkningen, hvor det før kun havde været mere velstillede folk, som havde holdt ferier i sommervillaer og på pensionater bl.a. langs Øresundskysten. Drivkraften bag sommerhusbevægelsen har gennem tiden bl.a. været ønsket om at være tæt på naturen.

I 1960’erne og 70’erne blev sommerhuset en del af massekulturen, og i takt med denne vækst regulerede planlægningsmyndigheder og grundejerforeninger udviklingen i stadig højere grad.

Kulturmiljøer Ørslev

Ørslev Lokalområde

Ørslev landsbymidte
Landskab: Ager
Tema: Kirke, skole, hal, forsamlingshus
Tid: Middelalder – nutid

Skønt Ørslev er blevet udbygget med parcelhuskvarterer og erhvervsområde siden 1960’erne, fremstår den oprindelige landsbymidte intakt. Landsbymidtens umiddelbare forbindelse til det åbne land mod syd, tydeliggør oplevelsen af dens markante placering på et bakkedrag.

Kirken, den fredede kirkelade og forsamlingshuset ligger ud til pladsen foran den senromanske teglstenskirke. Forsamlingshuset er opført i 1888, og har trods renovering stadig synlige tegn på den særlige nationalromantik, der knyttede sig til tiden. Dette ses bl.a. i vindskedernes sirlige udformning.


Ørslev Kirke

I 1951-51 blev skolen opført syd for forsamlingshuset, arkitekten var Aage Madsen.

Før udskiftningen i 1782 bestod landsbyen af 34 gårde samlet om landsbyforten, i 1834 ses stadig en del gårde samlet om kirken. I området omkring kirken kan man fx på Rørkærvej stadig genfinde landsbystemningen.

 

Langdysse og jættestue ved Rynkebjerg
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet,ager
Tema: Gravpladser og anlæg
Tid: Oldtid

I Ørslev sogn har der været stor aktivitet siden stenalderen. I sognet er der fundet spor efter ca. 20 gravpladser, og omtrent ligeså mange bosættelser, endvidere er der gjort en række fund. Langt de fleste gravpladser er i tidens løb forsvundet, men langdyssen og jættestuen ved Rynkebjerg, kan betragtes som repræsentanter for områdets aktivitet i oldtiden. Dysserne knytter sig til den såkaldte tragtbærerkultur, som er en fællesbetegnelse for en række kulturgrupper fra yngre stenalder, ca. 4000-ca. 2800 f.Kr.

”Rynkebjergs Kirkegaard” er navnet på den vestligste langdysse. Det hedder sig, at det oprindelig var bestemt at bygge Ørslev Kirke her, men hvad der byggedes om dagen, det ødelagde troldene om natten! Langdyssen er 34 meter lang, de fleste randsten er bevarede. Stenene indenfor randstenene har formodentlig dannet gravkister.

På samme bakkeskråning ligger også en jættestue, med 6 bæresten og 1 dæksten. Jættestuen er restaureret.


Rynkebjerg Kirkegård

 

Erhvervsområde Ørslev
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet, forstad
Tema: Erhvervsområde
Tid: 1975 – nutid

 

Udbygningen påbegyndtes i 1970’erne i den sydlige del af området. Hovedparten af erhvervsområdet anvendes til fremstillingserhverv og håndværk.

Erhvervsområdet rummer Carlsbergs malteri, kendetegnet ved sine store tanke. Årligt forarbejder Danish Malting Group A/S her 115.000 ton byg.

Til Ørslev industriområde hører også historien om Jacoform, der tog sin begyndelse under energikrisen i 1976. Det var pludselig for dyrt at smide et par sko væk, fordi hælen var slidt skæv. Nu var skoens holdbarhed blevet altafgørende. Jacoformskoen blev produceret i Ørslev fra 1977 – 2002, hvorefter produktionen flyttede til Polen.

Erhvervsområdet var før kommunesammenlægningen et fælleskommunalt erhvervsområde. Den trafikale beliggenhed er god med kun 5 minutter fra motorvejstilslutningen ved Udby. Der er etableret genbrugsplads i erhvervsområdet.


Malteriet

Kulturmiljøer Mern

Mern Lokalområde

Mern Saftstation
Landskab: Bakkeland
Tema: Bosætning, Industri
Emne: Bebyggelse
Tid: 1902

De Danske Sukkerfabrikker anlagde i 1902 saftstationen i Mern, der sammen med fire andre saftstationer var tilknyttet sukkerfabrikken i Stege.

På saftstationerne samledes sukkerroer fra de lokale roedyrkere, saften blev presset ud og ført til hovedfabrikken via rørledninger. Derved undgik man at transportere roerne over lange afstande.

Saftstationen er tegnet af arkitekt Emil Jeppesen og til anlægget hører også en høj skorsten, roedepoter i beton, forpagterbolig og en vejerbod ved indkørslen.

Mern Saftstation var i mange år Danmarks sidste saftstation. Den lukkede i 1976 og blev siden omdannet til jernhandel i 1980. Bygningen er i dag truet af forfald.


Mern Saftstation

 

Mern vandtårne
Landskab: Bakkeland
Tema: Bosætning
Emne: Teknisk anlæg
Tid: 1928/1976

Mern, der i dag opleves som én landsby, eller ét lokalcenter, har oprindeligt været en tvilling landsby delt i to byer Søndre Mern og Nørre Mern.

Mern Å, der løber gennem byen, har opdelt byen i to. De to vandtårne er et vidnesbyrd om denne opdeling.

Det ene vandtårn står på Gl. Præstøvej 41A, opført i 1928, og ligger på højdedraget ved indkørslen fra nord.

Vandtårn på Gl. Præstøvej

Det andet vandtårn, fra 1912, ligger på Skolemarksvej 10, på højdedraget ud til markerne ved indkørslen fra Lilliensdalsvej i syd.


Vandtårn på Skolemarksvej

 

Sandvig stjerneudstykning
Landskab: Ager (Bakkeland)
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Landsbyer, dyrknings-systemer, stjerneudskiftning
Tid: 1750-1840

Da Sandvig blev ”udskiftet” blev jorden fordelt så bønderne nu fik samlet al deres jord på ét sted, i stedet for at have mange små usammenhængende jordlodder.

Det var kun et fåtal af gårdene der blev flyttet ud. Sandvig er i dag et megetsammensat miljø af helårsboliger, sommerhusbeboelse og både store og små gårde, hvoraf nogle drives som landbrug.

Der er en tæt bebyggelsesgrad og en intim landsbystemning.


Luftfoto af Sandvig, der viser stjerneudstykningen

Kulturmiljøer Nyråd

Nyråd Lokalområde

Udover de her nævnte kulturmiljøer, henvises også til kulturmiljøet ”Herregårdslandskab om Vordingborg” i bind 2 for Vordingborg, delvist beliggende i Nyråd lokalområde.

Nyråd By
Landskab: Ager og bakkeland
Tema: Købstad, industri
Emne: Bystruktur, kornmølle industrialisme
Tid: 1500 – 1750

Nyråd ligger ca. 3 km øst for Vordingborg. Det menes at byens sydside har haft købstadsstatus lige så længe som Vordingborg. De to byer gik en overgang under fællesbetegnelsen, Nyråd-Vordingborg købstad. Det formodes at byen har haft købstadsrettigheder fra før 1231.


Hulemose Møllegård, møllen blev nedrevet i 1945

Hulemose mølle tilhørte Vordingborg slot og malede i en periode korn. Det kan have været med til at give ”landsbyen” Nyråd dens købstadsrettigheder. Nyråds købstadsrettigheder kan ses på byens gadestruktur den dag i dag.

Nyråd har sammenbyggede huse på sydsiden af hovedgaden. Dette skyldes formentlig det forhold, at Nyråd fra gammel tid har været administrativt delt mellem Vordingborg By og Vordingborg landsogn.


Købmandsgården

Den nordlige del tilhørte landsognet, mens den sydlige hørte under købstaden Vordingborg by. Det var kun tilladt at bygge husene sammen i lange rækker i købstæderne, alle andre steder skulle husene ligge frit.

Nyråd Hovedgade er præget af store markante bygningsværker som købmandsgården fra 1830, mejeriet fra 1880, bryggeriet fra 1930.


Bryggeriet

 

Ådalen, fra Hulemose Sø til Blegen
Landskab: Ådal
Tema: Industri
Emne: Vandmølleanlæg, tekstilindustri
Tid: 1750 – 1840

Niels Ryberg grundlagde i 1787 Køng Fabrik. Den var Danmarks tidligste og største linnedfabrik. Frem til lukningen omkring år 1900 var fabrikken kongelig hofleverandør.

I forbindelse med produktionen af linned blev der anlagt en blegeplads ved Vintersbølle Strand. Fra Hulemose Sø løber Vintersbøllebæk i en kløft ud til stranden. Langs bækken har der været drevet 5 vandmøller.

Hulemose mølle blev brugt som kornmølle, papirmølle og til sæbefabrik. Den mølle der lå længst ude ved Blegen blev brugt til at drive Køng Fabriks vaske-, rulle- og spolemaskiner.

I Vintersbølleskoven ligger desuden beværterhuset, der blev opført i 1851. Huset var bolig for et væverpar ved fabrikken, som tjente en ekstra skilling ved salg af drikkevarer ved fester på skovens danseplads.


Beværterhuset i Vintersbølleskoven

 

Vintersbølle sanatorium
Landskab: Kysten
Tema: Sygehus
Emne: Rekreation
Tid: 1938

 

Børnesanatoriet ved Vintersbølle strand er opført i 1938 til brug for børn med tuberkulose. Sanatoriet ligger tæt på vandet og det er muligt at få lys og frisk luft. Sanatoriet er tegnet af arkiterne Kay Fisker og C. F. Møller. I dag er sanatoriet ældrecenter med selvstændige boliger.


Sanatoriet ved Vintersbølle

Kulturmiljøer Stensved

Stensved Lokalområde

Stensbygaard
Landskab: Ager
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Hovedgård
Tid: 1872

Stensbygaard er et smukt bygningskompleks, bygget i 1872 i Nederlandsk renæssancestil. I godsets parkanlæg ligger en sø, der om sommeren har været brugt som vandforsyning til Møllebækken og dens møller. På Stensbygaards jorder ligger et voldsted, hvor Kong Valdemars Jagtslot tidligere lå. På dette jagtslot afholdtes et historisk møde i 1238, hvor der blev indgået et forlig om Estland.


Steensbygaard

 

Peterskirken
Landskab: Strukturer på tværs i landskabet
Tema: Tro og skik
Emne: Kirke
Tid: 1891

Peterskirken ligger frit i det åbne landskab uden direkte tilknytning til Stensved eller Stensby, men har en visuel relation til Stensbygaard. Kirken blev indviet i 1891 som kirke for Stensby kirkedistrikt i Kalvehave Sogn, og siden 1979 fungerede den som sognekirke i Stensby Sogn.


Peterskirken

Kirken er bygget i romansk stil, og dens indre præget af streng enkelthed. Dens udsmykning består – udover det ophængte kirkeskib - blot af det nødvendige inventar: alter, døbefont, prædikestol og orgel.

 

Mallings Kløft - naturgenopretning
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet og ådal
Tema: Rekreation og fritid og industri, landbrug, bosætning
Emne: Skov, naturområde og mølleanlæg
Tid: 1300-tallet og 2007

Den rørlagte del af Stensby Møllebæk har i 2007 gennemgået en omfattende genopretning og fået sine oprindelige bugtede forløb tilbage. Stensby Møllebæk løber gennem Mallings Kløft, der er en smeltevandsslugt med flere fald - et sjældent syn i Østdanmark og et yndet udflugtsmål.

Stensby Møllebæk blev brugt til at drive vandmøller til at male mel. Der er fundet rester af fem vandmøller. Bønderne kom langvejs fra for at få malet deres korn her.


Mallings Kløft

 

Petersværft med huse, bro og barklade
Landskab: Kysten
Tema: Fiskeri, søfart, færgefart
Emne: Skibsværft
Tid: 1774

Petersværft består af en lille gruppe velbevarede, kønne huse, en barklade og en bro, man kan ankre op ved. Dette intakte kulturmiljø, bygget af Peter Johansen, finansmand og godsejer, var en kort overgang skibsværft omkring 1777, og fra 1807-1814 fungerede værftet som flådebase under Englandskrigene.På begge sider af Petersværft breder skovene sig, Stensby Skov mod vest og Langebæk Skov mod øst. Nær kysten finder man stadig statelige flådeege. Egetømmeret blev brugt til bådebyggeri og egebarken brugtes til garvning. Barken opbevaredes i Barkladen inden den blev fragtet videre. Petersværft ligger ud til kysten mellem Stensved og Langebæk.


Huse ved Petersværft


Bro ved Petersværft


Barkladen

 

Radarstation ved Stensved
Landskab: Strukturer på tværs i landskabet
Tema: Fæstningsanlæg Kystforsvar / Kold krig
Emne: Radarstation
Tid: 1954

Radarstationen i Stensved er en ud af fem radarstationer i Danmark, som var en del af NATOs varslingskæde, der strakte sig fra det nordlige Norge til det østlige Tyrkiet. Varslingskæden skulle dække flyaktiviteter langs NATOs grænse. Den 2. maj 2003 blev radarstationen lukket. Radarstationen ligger nordvest for Stensved ved Skovhuse.


Radarstation ved Skovhuse

Kulturmiljøer Kalvehave

Kalvehave Lokalområde

Kalvehave By
Landskab: Kyst, fjord og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur
Emne: Stationsby, færgested og kro
Tid: 1500 – 1750

Der er gjort fund, der tyder på, at områdets historie går tilbage til stenalderen og at Kalvehave siden den tid været overfartssted til Møn.

Den første gang Kaluehaghæ nævnes er i år 1304. Det menes, der har været gjort store sildefangster i området, og det har været en stor indtægtskilde for egnen. I 1600 tallet var området præget af krigene mellem Danmark og Sverige.


Den tidligere stationsbygning

Til Stege Sukkerfabrik blev der desuden sejlet med sukkerroesaft, der først var blevet ført i rør fra Saftstationen i Mern.I 1943 blev Alexandrines bro til Møn indviet. Siden 1970´erne har byen været præget af bosætning, turister og fritidssejlere. Området fik betydning som trafikalt knudepunkt og blev udbygget gennem årene med jernbaneforbindelse i 1890 til Vordingborg. Jernbanen havde spor ud til færgen til Møn, hvorfra der blev udskibet roer til Stege Sukkerfabrik.

 

Kalvehave Havn
Landskab: Kyst
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur
Emne: Kro, færgested og fiskeplads
Tid:1500 – 1750

Færgefarten mellem Kalvehave Færgegård og et færgeleje på Møn ved Koster udvikledes gennem årene med stadig større både og til sidst med motorfærger, der kunne medbringe biler og andre køretøjer. Der blev ligeledes anlagt hoteller med overnatningsmuligheder på begge sider. Men det var kun på sjællandssiden der blev anlagt en by.

 


Havnen i Kalvehave


Dronning Alexandrines bro set fra Kalvehave havn

Havnen rummer en marina med plads til ca. 300 både, og der er stadig 5 erhvervsfiskere tilbage. Kalvehave Havn har fungeret som demonstrationshavn i Dansk Sejlunions projekt ren havn hvor målet har været at eksperimentere, prøve og udvikle løsninger på sejlsportens miljøproblemer.

I 1930érne anlagde man ”Statens Veterinære Institut for Virusforskning” på Lindholm, og det gamle færgeleje kunne nu anvendes til den færge der sejlede køer og andre dyr over til fremstillingen af først og fremmest vaccine mod mund- og klovsyge. Instituttet har stadig stor betydning for forskningen.

 

Kalvehave Kirke og Gl. Kalvehave ”Bygaden”
Landskab: Kyst
Tema: Tro og skik - Bosætning
Emne: Kirke og landsby
Tid: 1225

Om Kalvehave Kirke, der ligger ensomt på en bakketop, fortælles det at den egentlig skulle have været bygget ved Langebæk, men de ”underjordiske”, der boede i nærheden ville ikke have kirken for tæt på. Om natten rev de ned hvad der blev bygget op om dagen. De lokale fik det råd, at binde 2 stude sammen om aftenen, hvor man fandt dem om morgenen, skulle kirken opføres.


Kalvehave Kirke

Kirken har haft status som en markedskirke for en middelalderlig handelsplads.

Gl. Kalvehave er vanskelig at tidsfæste, men den er, som navnet antyder ældre end Kalvehave. Det ældst bevarede hus i Bygaden nr. 26 er fra 1752. Bygaden har en fin og meget velbevaret gadestruktur, der fører ned til Gl. Kalvehave Havn, der er et fristed for lystfiskere og bådejere.


Landsby miljø i Gl. Kalvehave


Butiksliv i Gl. Kalvehave

 

Lindholm Forsøgsstation
Landskab: Kyst og nor
Tema: Undervisning og kultur
Tid: 1880 - i dag

I klart vejr ses Lindholms hvide bygninger og høje skorsten tydeligt ude i Stege Bugt. Man skal med færge fra Kalvehave for at komme derud, men kun ansatte på Lindholm har adgang til øen.

Siden 1926 har Lindholm huset Statens Veterinære Forsøgstation. Dengang hærgede voldsomme udbrud af mund- og klovsyge landets husdyrbesætninger.


Lindholm Forsøgsstation

For at undgå smitte ved forsøg lagde man forsøgstationen på en ø. Først i 1966 opdagede man, at mund- og klovsyge er luftbåren. Dette har stor betydning for hindring af smitte. I dag udgør forskningsstationen afdelingen for Virologi ved Danmarks Fødevareforskning og har ca. 80 medarbejdere.


Tidligere bolig ombygget til informationshus og posthus


Bådførers cykel

 

Viemose forsamlingshus
Landskab: Kyst
Tema: Tro og skik
Emne: Forsamlingshus
Tid: 1905

Viemose forsamlingshus er fra 1905. Det har i dag stadig stor betydning for oplandet. Det er et lokalt omdrejningspunkt, hvor der bliver afholdt mange arrangementer og foredrag i forsamlingshuset, den dag i dag.

 

Balle Strand
Landskab: Kyst, strand
Tema: Huse
Emne: Huse fra 1777
Tid: 1700-tallet

Balle Strand ligger ud til Bøgestrømmen i læ af Nyord og på en kyststrækning, der er karakteriseret af en bred sivbevoksning, med lavt og roligt vand. Området er et fuglebeskyttelsesområde og har et rigt fugleliv.

Mellem Balle Strandvej, og skovbrynet ligger der ned til Balle Strand en stribe huse, en blanding af fiskerhuse, murermesterhuse og en enkelt gård, der udgør kulturmiljøet Balle Strand. Balle Strand har siden 1700-tallet haft en anløbsmole for fiskere og fragt af brænde til Nyord. Balle Strandvej 32 og 38 er fra 1777. De er begge længehuse med det egnstypiske overkalkede bindingsværk, stråtækte tage og lodrette gavle.


Balle Strandvej 32


Balle Strandvej 38

Kulturmiljøer Bogø

Bogø Lokalområde

I tidligere Møn Kommune blev der i 2006 udarbejdet Kulturarvsatlas, hvor der blev udpeget 25 kulturmiljøer.

De 25 kulturmiljøer er omfattet af retningslinjerne i denne kommuneplan. Kort, tekst og foto er fra Møn Kulturarvsatlas.

For mere fyldestgørende beskrivelse henvises til Møn Kulturarvsatlas udgivet af Kulturarvsstyrelsen i 2006.

 

Bogø Hovedgade
Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder og broer
Tid: 1660, 1700, 1880 og i dag

Uddrag fra Møns Kulturarvsatlas:

Bogøs tilknytning til søfarten afspejler sig tydeligt i Bogø By. Byen ligger på øens højeste sted, en nord og sydgående højderyg på den østlige del. Hovedgaden følger højderyggens retning, og kulturmiljøet udgøres af denne gade.

Ned igennem hovedgaden ligger huse der fortæller om byens søfartshistorie; statelige kaptajnsvillaer og mindre skipperhuse - nogle med skibsnavne på facaderne - og ikke mindst den ærværdige Navigationsskole.


Kaptajnsvilla med karnap

Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring sidste århundredeskifte med fi ne pudsdetaljer på gavle og facader samt store karnapper og gavlkviste mod gaden.

De mange detaljer tilskrives forbindelsen til søen, kaptajnerne ville have udsyn og pondus, også når de gik i land.

Øens tilknytning til søfarten tog sin begyndelse, da kongen i 1696 fritog møn- og bogøboerne for nogle af deres pligter mod, at man lod sønner oplære til sømænd.


Bogø Havn

Går man en tur gennem hovedgaden, danner præstegården slutpunkt for et kig op ad gaden. Foran præstegården er en plads med to fl otte træer og udsigt til farvandet i nord.

Kirken er fra 1200-tallet og bag kirkegårdsmuren ligger kirkegården med de mange sømandsgrave.

Længere nede ad hovedgaden ligger et lille sprøjtehus med et kort over øen - tegnet på den turkise gavl – et af byens to gadekær. En anden del af byens historie fl etter sig ind mellem gadens bindingsværkshuse og gårde; forsamlingshus, kro, bank, brugs, avisredaktion og de øvrige funktioner, f.eks. elværk og kostskole.


Kostskolen

En særlig stemning er der ved kostskolen, hvor de høje træer mellem de herregårdslignende bygninger lukker sig om gaden.

Kulturmiljøer Vestmøn

Vestmøn Lokalområde

I tidligere Møn Kommune blev der i 2006 udarbejdet Kulturarvsatlas, hvor der blev udpeget 25 kulturmiljøer.

De 25 kulturmiljøer er omfattet af retningslinjerne i denne kommuneplan. Kort, tekst og foto er fra Møn Kulturarvsatlas.

For mere fyldestgørende beskrivelse henvises til Møn Kulturarvsatlas udgivet af Kulturarvsstyrelsen i 2006.

 

Marienborg Gods
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Landbrug og bebyggelse
Tid: 1790 – 1880

Landskabet omkring Marienborg Gods er meget varieret og veksler mellem skov, park, mose, mark og eng. Flere af godsets ejendomme er lagt i skovbrynene.

Doktorbakken, der meget passende er bygget i en stil der er inspireret af Schweiz - og har en arkitektonisk søster i Marienborg Park, Jagthytten. Selve Marienborg putter sig i det bølgende terræn, men anes nu og da, når man passerer, hvis da ikke skovstykker skyder sig ind foran og afbryder sigtelinjen.


Doktorbakken

 

Damsholte Kirke
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Tro og skik
Tid: 1660 – 1790

Damsholte kirke ligger højt i landskabet med et lavt engareal og åbne marker omkring sig. Marienborgs jorder er skåret ud til kirken, og sammenhængen mellem herregård og kirke er da også tæt, historisk set.


Damsholte Kirke

Kirkens opadstræbende linjer understøtter den markante placering i landskabet og giver kirken en vis ophøjet fornemhed.

Terræn og arkitektur spiller på denne måde fint sammen med bygningens indhold. Når man kommer sydfra, er det de to gulkalkede huse, graver bolig og kirkelade, under tætte rækker af hestekastanietræer, der fanger blikket, mens selve kirken ligger tilbagetrukket, inde på kirkegården bag kirkegårdsdiget.

På kirkeladens langside ses nogle ringe, som man tidligere benyttede, når hestene skulle tøjres, mens man var i kirke.

 

Fanefjord Skov
Landskab: Skov
Tema: Skovbrug og rekreation
Tid: 1660 – 1790

Fanefjord Skov er en ganske særlig skov - ikke kun fordi den ligger lige ud til kysten, men også fordi skoven er fællesskov. Det vil sige, at skoven er opdelt i anparter og ejet af folk i sognet.

Fællesskoven indgår i den bræmme af bøgeskov, der vokser helt ud til kysten på Sydmøn, og omfatter også Slotshaven. Skov og strand er i smuk dialog, og træerne danner baggrund og læ for den gode sandstrand. De yderste træer står på en lerklint, som brat møder vandet. Vandet eroderer lige så stille klinten.


Fanefjord Skov

 

Fanefjord, Grønsalen og kirken
Landskab: Kyst og nor
Tema: Tro og skik
Tid: Oldtid og vikingetid samt middelalder - 1660

Fjordlandskabet er storladent, med vidde og bløde linjer. I skarp kontrast hertil ses Fanfjord kirkes himmelstræbende linjer.

Langdyssen Grønsalen, glider i højere grad ind i landskabet, selvom den store dysse er et imponerende skue tæt på. En lang række sten står omkring jordopfyldningen over graven - næsten som ved kirkemuren, hvor sten også holder på jorden.

Kirke og langdysse sammenknyttes i et samlet kig, når man bevæger sig ud på marken syd for Grønsalen. Her giver det åbne landskab mulighed for en visuel dialog mellem kirke og langdysse, og det giver kulturmiljøet sammenhængskraft.

Langdyssen er vitterlig lang; næsten 100 meter. To af de tre gravkamre er åbne. Man ved ikke, hvornår de blev åbnet, eller hvad der blev fundet. Der er halvanden meter jord over graven, og alle randsten er bevaret.


Fanefjord Kirke

 

Byområdet Damme-Askeby
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Bosætning, industri/håndværk
Tid: 1880 - i dag

Damme og Askeby er to næsten sammenhængende bebyggelser, men hver med sin landbykerne. De er forbundet af et tredje led, nemlig oplandsbyens nyere huse.

Denne tredeling markeres af hvert sit vartegn; i syd ved Damme, Kokseby Mølle - i nord af Askeby Mølle (undermølle), samt midtvejs af mejeriet, som udgør vartegnet for oplandsbyen og andelstiden, de første årtier af det 20. århundrede. Denne udviklingshistorie fortælles i dette kulturmiljø.


Strædet, Klemmen og landsbygaden

Bebyggelserne har forskellig karakter - selv om det til en vis grad sløres af villaerne, der er kommet til siden. Men det er væsentligt at bevare disse særlige karaktertræk for hver enkelt lokalitet.

Damme er den tætte landsby med en slynget gade og gadekær samt landsbygadehuse omkring Hjørnet – foruden lave længer i Klemmen og her og der store bygninger som plejehjemmet.

 

Flintindustrianlægget Daneflint
Landskab: Kyst og nor
Tema: Håndværk, industri og produktion
Tid: 1880 - i dag

En mægtig bygning ligger på det yderste af Hårbølle Pynt. Det er virksomheden Daneflint A/S, der udnytter forekomsten af den flintesten fra Møns Klint, som strøm og bølger har transporteret hertil, og som også pyntens strandvoldslandskab er skabt af.


Fabriksbygning Daneflint A/S

Tidligere tiders intense flintegravning har omskabt landskabet, så det i dag fremstår med vandfyldte huller og moser. De er bevokset med dunhammer, pil og birk, og er omgivet af områder med græs og en smule lyng. Selve fabriksgrunden er uden væsentlig beplantning, så den store bygning er i markant kontrast til det flade kystlandskab.

 

Kulturmiljø Koster Færgegård
Landskab: Kyst og sund
Tema: Fæstning, færgefart
Emne: Jordskanse, færgested og brofæste
Tid: 1657-1660 og 1769-1943



Jordskansen ved Koster Færgegård menes at være opført under Gustav-krigene i 1657-1660. I 1657 erklærede Danmark Sverige krig for at genvinde, hvad der var tabt i en tidligere krig. Allerede i foråret 1657 blev der givet ordre til at etablere nye eller reetablering af ældre skanser på steder, hvor der var behov for det. Voldstedet ved Koster Færgegård er således en ud af mange skanser, der skulle tjene til at forsvare landet mod invasion især af svenskere. Senere i starten af 1800 blev skansen igen taget i brug under Englandskrigene. Skansen ved Koster Færgegård skulle sammen med en skanse ved Kalvehave sikre overfarten mellem Møn og Sjælland, således at farvandet kunne afspærres med ild. Batteriet ved Koster Færgegård blev dog kort efter genetableringen opgivet, da man anlagde redouten ved Ulvshale.

 
Skyggekort, der viser jordskansen mellem brofæste og anløbsmole

Jordskanse er bestående af et tresidet, plant plateau omgivet af jordvolde. Den nordlige vold vender ud mod stranden og løber i en lige linje langs strandskrænten. De to andre volde er let krummede, deres højde over det omgivende terræn falder fra ca. 3 m i nord til 0,75 m. Voldene hæver sig ca. 0,75m over skansens indre flade. I den sydøstlige spids af skansen er en lavning i volden, og i den sydlige vold en ca. 2 m bred åbning med stensatte trin til haven. Bevokset med store gamle løvtræer.  


Togforbindelse til Koster ad anløbsmolen til færgeleje

Overfarten Kalvehave-Koster har fra gammel tid været den naturligste vej til Møn, hvis man kom over land fra Sjællandssiden. Oprindelsen fortaber sig i det uvisse, men Koster Færgegård nævnes første gang i 1769. Til Koster Færgegård hørte det såkaldte færgeprivilegium, en slags koncession til at drive færgeri med tilhørende pligt til at stille vogne og slæder til rådighed når is hindrede overfart. Tilsvarende privilegium fandtes på Sjælland, hvor det hørte til Oremandsgård.


Koster Færgegård, facade mod haven

I forbindelse med anlæggelse af Kalvehavebanen kunne toget køre ud på molen og derved få bedre forbindelse til færgen til Kalvehave og til dampskibet til Stege. Senere blev dampfærgen afløst af motorfærger. Den første motorfærge var færgen ”Møn” fra 1923. Andre færger kom til og sejlede på overfarten til Dronning Alexandrines Bro blev bygget i 1943.

Sårbarhed: Jordskansen er sårbar over for kørsel med tunge maskiner og tilgroning. Bygningerne er sårbare overfor væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser og funktionstømning. Stuehuset er det væsentligste i bygningskomplekset, de tilhørende længer og deres skala giver stuehuset den oprindelige kontekst af landbrugsejendom med tilhørende færgeprivilegium.

 

Kulturmiljøer Østmøn

Østmøn Lokalområde

I tidligere Møn Kommune blev der i 2006 udarbejdet Kulturarvsatlas, hvor der blev udpeget 25 kulturmiljøer. De 25 kulturmiljøer er omfattet af retningslinjerne i denne kommuneplan.

Kort, tekst og foto er fra Møn Kulturarvsatlas. For mere fyldestgørende beskrivelse henvises til Møn Kulturarvsatlas udgivet af Kulturarvstyrelsen i 2006.

 

Klintholm Havn
Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder og broer
Tid: 1790 - 1880

På Klintholm Havn opleves rigtig havnestemning. Her er der havnebassiner, kajer og fiskerskure, og langs havnegaden ligger den nedlagte toldbod, den tidligere fiskeeksportørvilla, Ankerhus, og det høje pakhus, der engang var kornmagasin.


Klintholm Havn, 2006

Øst for havnen er stejlepladsen, hvor fiskerne kan ordne garn i det store, græs klædte rum.


Tyravej - husene modsat havnen


Røde og hvide fiskerskure på Klintholm Havn

 

Møns Klint som udflugtsmål
Landskab: Skov
Tema: Rekreation
Tid: 1880 - i dag

“Den Årlige Udflugt til Møns Klint” blev et fænomen, der bredte sig fra begyndelsen af 1800-tallet. Det var en følge af oplysningstidens forskningsiver og naturromantikkens sværmerier.

Møns Klint blev et af guldaldermalernes mest yndede motiver. Med de senere nationalromantiske strømninger fulgte også interessen for oldtiden med gravhøje og andre fortidsminder, som skoven er fuld af.

Dengang var landskabet mere åbent, og højene tegnede sig tydeligere i skovens landskab end i dag.

Efter kunstnerne kom borgerskabet, som sejlede med dampskib og indlogerede sig på Hotel Store Klint. Foreninger tog til Klinten på endagsudflugter med kaffe og picnickurv.


Møns Klint

 

Klintholm Gods
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Landbrug og bebyggelse
Tid: 1660 -1790

Klintholm Gods ligger højt og flot i det østmønske landskab. Landskabet er det store, komplekse randmorænestrøg, som også Møns Klint er en del af. Herregårdsmarkerne danner store, åbne vidder - selv om forskellen fra de omgivende landsbyers marker til dels er udjævnet med udviklingen i landbruget.

Fra herregården skuer man langt mod vest. I den ene side af dette panorama skyder en bakke sig ind i udsigten. Det er Gunhildbjerg, en såkaldt kamebakke med flad top og stejle sider, som rejser sig sydvest for alleén op til herregården. Alleén signalerer herregårdens tilstedeværelse til omgivelserne.


Klintholm Gods

 

Møns Fyr
Landskab: Kyst og nor
Tema: Kystforsvar
Tid: 1790 - 1880

Møn Fyr er strategisk velbeliggende på spidsen af det sydøstlige Møn. Selv om fyret ligger lavt i forhold til de høje østvendte kridtklinter, er der godt udkig mod både nordøst og langs den sydvendte kyststrækning.

Fyret blev bygget i 1845 på en grund under Klintholm gods, lejet af Statens Farvandsdirektorat, og opført i en tid, hvor søfarten blev mere og mere intensiv ved alle landets kyster.

Beliggenhed, funktion og arkitektur er derfor i fuldstændig samklang i det lille kulturmiljø. Møn fyr er - typisk for tiden – opført med fyr og fyrmesterbolig i samme bygning, så den arkitektonisk fremtræder som hovedbygning. Den røde fyrhat med hvidt rækværk stikker op over taget og spiller smukt sammen med et hvidt stakit, der lukker af mod kysten og afgrænser fyrmesterboligen fra fyrpasserboligen ligger maskinhuset, som står i en klassicistisk inspireret byggestil.


Møn Fyr

 

Elmelunde
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Rema: Bosætning
Tid: 1880 - i dag

 

Elmelunde Kirke er den ældste kirke på Møn, opført omkring år 1100. Kirken gør vældigt opmærksom på sig selv; den ligger højt og kan ses over store dele af Møn og har tidligere været benyttet som sømærke, selv om den ligger midt inde på Østmøn.

Men Elmelunde er også vejens by. Møn har ingen stationsbyer, men Klintevejen har haft næsten samme betydning som en jernbane i form af byudvikling og villabyggeri for de byer, vejen går igennem.


Villa i Elmelunde

 

Busene Have
Landskab: Kyst og nor
Tema: Tro og skik
Tid: Oldtid og vikingetid

 

Busene Have er del af Busene bys ejerlav, det anvendtes tidligere som græsningsareal for kvæg og heste og var indhegnet af diger.”Haven” er i dag en lille løvskov med strandkrat, ganske nær kysten.

Den ligger på en præcist afgrænset morænebakke, som var den en ø midt i det omgivende flade terræn. En “kultø” kan man kalde det, for kulturmiljøet i Busene Have er en helt særlig kombination af natur, menneskelig formning af landskabet og rituelle spor med gravhøje, bautasten og skibssætninger.

Skoven er ikke plejet, og dette giver sammen med de mange oldtidslevn stedet et mytisk præg. Man har fundet rige ofringer fra bronzealder og vikingetid i området, heriblandt den såkaldte Budsenebrønd, en offer fra yngre bronzealder, lavet af en udhulet ellestamme. Her lå blandt andet smykker af bronze og dyreknogler.


Busene Have

 

Borre Sømose og Borre
Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur
Tid: Middelalder – 1660

Man kommer kørende ad landevejen med retning mod Klinten - og pludseligt forsvinder vejen dybt under en. Det er Borre Sømose, der kommer på tværs som et af de helt store landskabstræk på Møn.

Det sker lige før det andet: Høje Møn, der hvælver sig op i baggrunden. To storslåede landskaber i kontrast, lige efter hinanden.

Sømosen skærer næsten Høje Møn af med de to nord og sydgående bakkekamme, der indrammer den store sømose.


Pumpestationen i Borre Sømose

 

Mandemarke
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Landbrug og bebyggelse
Tid: 1790 - 1880

Mandemarke er Nyords modsætning. Ved udskiftningen i 1804 forblev gårdene i byen på Nyord, mens de fleste i Mandemarke blev flyttet ud. Derfor er hele ejerlavet med landsby og udflyttede gårde dette kulturmiljøs bærende bevaringsværdier.


Strædet 5-9 er en ensartet række af stråtækte huse

 

Liselund Park
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Rekreation
Tid: 1790 - 1880

Liselund er som en teaterscene med afvekslende scenografi . Parkens kuperede terræn sætter scenen med søer, vandhuller og mange, små bakker. Liselund Slot spiller absolut hovedrollen med de øvrige huse, Norske Hus, Den Kinesiske Pavillon osv. i de biroller, opsætningen ikke ville kunne fungere uden.

Den lille nyklassicistiske bygning er tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup med inspiration fra engelske cottages og opført i 1792-95.


Liselund Slot

 

Nordfelt Gods
Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Landbrug og bebyggelse
Tid: 1790 – 1880

Nordfelt gods er grundlagt i tiden efter krongodssalget og er et af de tre godser, som blev bygget på Møn i den forbindelse. Det er samtidig det bedst bevarede.

Nordfelt ligger nær ved Møns nordkyst på den yderste spids af en gammel randmoræne. Hele området, fra Nordfelt og ned til Elmelunde, er skudt op foran en gletscher, som kom fra nordøst. Det afslører de langstrakte rygge i landskabet, som krummer i retning mod den is, der engang lå mod nordøst.

En sten med navnet “Nordfelt” fortæller klart, at træder man ind gennem diget på tværs af Nordfeltvej, så står man på herregårdsjorden. I kontrast til de mindre, kileformede marker omkring landsbyen Torpe, ligger herregårdsjorden som store, bølgende marker, der fylder det store landskabsrum.


Fra Torpe går en allé nedover herregårdsmarkerne til Nordfeldt

Mellem markerne er levende hegn og mindre skovstykker; Spejlsby Skov, Ridefoged Lukke, og Kohave - og ude ved kysten Fredskov og Østermarke Lukke.

 

Kulturmiljøer Stege

Stege Lokalområde

I tidligere Møn Kommune blev der i 2006 udarbejdet Kulturarvsatlas, hvor der blev udpeget 25 kulturmiljøer. Områderne er omfattet af retningslinjerne i denne kommuneplan.

Kort, tekst og foto er fra Møn Kulturarvsatlas. For mere fyldestgørende beskrivelse henvises til Møn Kulturarvsatlas udgivet af Kulturarvstyrelsen i 2006.

 

Stege inden for volden
Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart og færgefart
Tid: Middelalder - 1660


Stege er en gammel købstad, og byen rummer mange spor fra middelalderen. Byen ligger på et næs i det smalle farvand, som forbinder Stege Bugt med Stege Nor danner tilsammen en næsten timeglasformet figur, hvor Stege ligger i indsnævringen, midt på Møn.

Oprindeligt var Noret en af de mange dale, som gennemskærer Møn. Noret blev først fyldt med vand, da stenalderhavet skyllede ind over området.  

En anden af disse dale er Borre Sømose, hvor Møns anden købstad, Borre, lå i middelalderen. Steges købstadsprivilegier nævnes første gang i 1268, mens Skt. Hans Kirke blev opført allerede i første halvdel af 1200-tallet og sættes i forbindelse med Hvideslægten. Jakob Sunesen var af den slægt, og han styrede Møn i første halvdel af 1200-tallet.

Kirken ligger stor og mægtig, tæt omgivet af bebyggelse - det opleves, som var den skåret ud i bebyggelsen. Kirkemuren holder sammen på området, og trafikken ledes udenom. Er man til fods, kan man gå op ad Provstestræde med lave huse, der skubber sig frem og tilbage, så gaden må sno sig.


Langgade i Stege


Hages Torv ved Store Bro i Stege

 

Det græske kvarter
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Bybebyggelse
Tid: 1880 - i dag

Med det græske kvarter gik Stege for alvor over volden. Enkelte huse lå der allerede langs Storegades forlængelse i øst, men kvarteret var en af de første større udstykninger af bar bymark.

Det regulære bebyggelsesmønster og den ensartede arkitektur viser da også tydeligt, at kvarteret er anlagt efter bestemte retningslinjer. Ligesom inden for volden blev de første grunde, vestsiden af Græskevej, anlagt som lange grunde, som længe stod ubebyggede.


Det græske kvarter - Athenevej


Alpha og Beta - de første villaer

 

Stege Sukkerfabrik
Landskab: Kyst og nor
Tema: Håndværk, industri og produktion
Tid: 1880 - i dag

Sukkerfabrikkens store bygninger dominerer Lendemarke. Siloer og skorstene stikker op og blander sig i gadebilledet - også ovre i Stege.

Vest for fabrikken ligger det store, inddæmmede område med jordbassiner. Den jord, der var i spildevandet fra sukkerroerensningen, bundfældede sig her.

De sidste syv bassiner blev anlagt i 1982-83, og ved sukkerfabrikkens lukning i 1989 var flere af bassinerne endnu ikke fyldt op med jord. I dag er det vidstrakte område fredet og er byens grønne nærområde.


Jordbassinerne ved Stege Sukkerfabrik

 

Halvøen Ulvshale
Landskab: Skov
Tema: Skovbrug og rekreation
Tid: 1790-1880

Ulvshale er et spektakulært eksempel på havets processer. Halvøen er opbygget af enorme mængder af sand og grus, som stammer fra havets erosion af klinterne længere mod øst.

Skoven er gammel, lysåben græsningsskov, der i 16-1700-tallet var rig egeskov. Skoven var fællesskov, efter at den ved krongodssalget i 1769 blev solgt til Steges borgere. Skoven blev også brugt til græsning for kvæg og oldensvin, hvilket bidrog til skovens fortsatte misvækst.


Festpladsen, kaldes de store egetræer ved lysning

Tangdiget på Ulvshales nordvestside blev opbygget som værn mod de løsgående kreaturer og vogterhuset ved diget var bolig for den mand, der vogtede Udbybøndernes græssende kvæg.

I dag forhindrer diget tang i at drive ind i skovområdet ved højvande og pålandsvind. Diget består af vandrette lag af tang, som holdes på plads af dæklag af sand og sten.


Hegnede Bakke

 

Sommerhuse på Ulvshale
Landskab: Kyst og nor
Tema: Rekreation
Tid: 1880 - i dag

En stribe sommerhuse ved Sandvejen, bygget mellem 1918 og 1921, ligger på række i skovbrynet. Alle husene har høj tagrejsning og altan i gavlen. De sorte facader smykkes af hvidmalede vinduer og døre og med fine snedkerdetaljer.


Sommerhus på Sandvejen

 

Nyord
Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgefart
Tid: 1660-1790

Selv om Nyord i dag har broforbindelse til Møn, bærer øen i høj grad præg af i mange år at have været et isoleret øsamfund. Nyord er udposten, fjernt fra Stege, og Nyord er udsigtsposten, midt i Ulvsund. I vest på morænebakken, der nærmest danner en ø på øen.

Her ligger byen og fra lodsudkigget vest for kunne man holde øje med, hvornår der var skibe, som skulle lodses igennem. Man ved, at allerede i 1500-tallet boede der folk, som kunne lodse skibene igennem det farefulde farvand omkring øen, og fra 1700-tallets slutning fik nyordboerne ret og pligt til at lodse. Det var en beskæftigelse som mere end supplerede landbruget - det var en rigtig god forretning.


En af de uudflyttede gårde i Nyord

 

Rødkilde Højskole
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Undervisning og kultur
Tid: 1790 -1880

 

Rødkilde Højskole ligger i et småbakket morænelandskab, der skråner ned mod den vestlige ende af Stege Nor.

Den gamle vej gik oprindeligt tættere på bygningerne. Det afsløres af havemurene, Gule Hus og ankomstpladsen, som er meget åben. Herfra skuer man nedover parkens grønne plæner til Noret, hvor tagrør vokser langs bredden. Rødkilde er opkaldt efter kilden der løber ned gennem parken.


Rødkilde Højskole

 

Kulturmiljøer Præstø

Præstø Lokalområde

Præstø ældre bydel
Landskab: Kyst og nor
Tema: Købstad
Emne: Torve, bebyggelsesmønstre
Tid: ca. 1820-1870

På Præstøs højeste punkt, ca. 8 m. over havet, ligger byens 175 m langstrakte, brostensbelagte torv. Torvets placering er formentlig stort set uændret siden byens etablering, sandsynligvis i midten af 1200-tallet, men dets nuværende, overordentligt velbevarede bygningsmæssige rammer stammer fra perioden 1818-1868.

Tiden efter Svenskekrigene var overordentlig hård for Præstø, der endog hærgedes af flere brande, stormfloder og pesten op gennem 1700-tallet, hvilket lagde byen næsten øde. I 1800-tallet vender lykken, og Præstø oplever en voldsom ekspansionstid, der stort set kom til at give byen det udseende og den struktur, som vi kender i dag.

Flere af husene er enkeltvis bygningsfredede, bl.a. Torvestræde 7, byens første grundmurede hus fra 1821, hvor Grundtvig boede mens han var byens sognepræst.

På Torvet 10 ligger Rådhuset, opført i 1823-24 og på Klosternakken – hvor der var god plads - opførtes i øvrigt flere institutionsbyggerier – skoler og en tidligere stiftelse - i slutningen af århundredet.

Sårbarhed: Præstø Torv udgør et usædvanligt velholdt og velbevaret kulturmiljø. På trods af beliggenheden midt i byen hersker her en usædvanlig ro, og den særlige ”tidslomme” der eksisterer her, vil de fleste intuitivt fornemme og respektere, hvorfor miljøet ikke umiddelbart er truet.


Algade ud for Per Thyges Torv

Torvet blev som det første nye kvarter anlagt i 1820´erne. Ifølge kongelig reskript kunne en borger uden vederlag få overdraget en købstadsgrund, såfremt han lod den bebygge, og det udnyttede i første omgang nogle af byens mest prominente borgere.

De nye byhuse på Torvet og de tilstødende gader, Grønnegade og Klosternakken, fremstår således som en usædvanlig, homogen, klassicistisk randbebyggelse med karakteristiske langstrakte baghaver, på Torvets nordlige side ud mod fjorden.


Hjørnehus på hjørnet af Torvet og Kittenstræde


Præstø Havn


Pakhus i Præstø Havn

 

Præstø kyst
Landskab: Kyst og nor
Tema: Handel og søfart, rekreation og fritid
Emne: Havn, sports- og parkanlæg, off. vandrestier
Tid: ca. 1820-1870 - i dag

Præstø Havn ligger ud mod fjorden langs kysten i nord på et smalt, langstrakt forland neden for den gamle, højtliggende bykerne. I begyndelsen af 1800-tallet afløstes tidligere tiders anløbsbroer af et egentligt havnebassin, og i 1842 opførtes Købmand H.C. Grønvolds røde pakhus som den første bygning på havnen, alt sammen på grund af den blomstrende korneksport til England.

I dag anses byens kystnære placering primært at være et aktiv i forbindelse med bosætning, og havnen og den øvrige kyststrækning rundt om Præstø fungerer som én stor marina med restaurant i den genopførte toldbygning, oprindeligt fra 1855, lystbådehavn, caféer, roklub, strandbad.


Badestrand ved Præstø Havn

Der er anlagt en vandresti hele kysten rundt, fra det opfyldte areal vest for den gamle stationsbygning ad den attraktive strækning rundt om pyntens stejle kystskråninger til Østerbro med en lille anløbsbro til fjordsejladsens småbåde.

Sårbarhed: Præstø Havn og kyst er i dag et fokusområde på grund af de rekreative værdier. Nye tiltag skal med omtanke tænkes ind i respekt for det historiske miljø, hvis historie endog vil kunne fremhæves ved den rette udformning.


Lysthus i have ud mod Præstø Fjord

Kulturmiljøer Vordingborg

Vordingborg Lokalområde

Vordingborg middelalderby
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet/kysten
Tema: Bystruktur, voldsted
Tid: Middelalderen

Middelalderens konger havde ingen fast residensbolig, men rejste rundt mellem de forskellige rigsborge for at holde sammen på riget. Vordingborg var en af de borge der blev flittigst besøgt, hvilket vidner om den betydning, stedet havde i middelalderen.

I den tidlige middelalder, som var en livlig og fremgangsrig tid, finder byen sin form, og en markant byvold med tilhørende grav danner mod vest byens grænse.

På Valdemar Atterdags tid omlagdes byen, og de endnu eksisterende lange smalle grunde, der fra Algade når bykernens ydre grænse mod nord og syd, er resultatet af denne omlægning.

Vordingborgs eneste bevarede middelalderkirke er Vor Frue Kirke beliggende på Kirketorvet. Kirken har fine kalkmalerier malet af “Hellig Tre Kongermesteren”, som også har udsmykket Hellig Tre Konger kapellet i Roskilde Domkirke.

Frem til reformationen havde Vordingborg endnu en kirke, Andreas Kirken, som lå på selve Slotsbanken. I middelalderen har der også været klostre – i 1253 blev der oprettet et Sortebrødrekloster i byen.

Gåsetårnet, som fuldførtes i 1362, står i dag som monument over Vordingborgs storhedstid. Tårnet er – ifølge tidlige historieskrivere – bygget af Valdemar Atterdag.


Gårsetårnet med Slotsbanken

 

Oringe
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Sygehus m. parkanlæg
Tid: 1840-i dag

Oringe blev opført i 1857 som hospital for sindslidende. Det oprindelige bygningsanlæg fra 1857 bestod af 19 bygninger, som dannede et symmetrisk, herregårdslignende anlæg. Arkitekten var Gottlieb Bindesbøll. Visse af bygningerne er fredet. Anlægget var oprindelig strengt aksefast – bygget med en mands- og en kvindeside, nedrivninger og ombygninger har senere forstyrret denne struktur.

Naturen var en vigtig del af hospitalets behandling. Vandringer i parken ved Oringe styrkede kroppen og blev anset for at have en beroligende effekt.

Beplantning afskærmede parken fra omverdenen og gjorde den overskuelig for patienterne. Sammen med hospitalets bygninger og andre anlæg udgør det opdelte og afskærmende parkanlæg et vigtigt element i den kulturhistoriske helhed.

Hospitalet var bestemt til 120 patienter, men med tanke på udvidelse. Sit maksimale omfang nåede Oringe i 1925, hvor hospitalet var en selvforsynende lille by med 798 patienter som indbyggere. Det blev samtidig Vordingborgs største arbejdsplads.


Luftfoto af Oringe

 

Boulevardkvarteret
Landskab: Strukturer på tværs af landskabet
Tema: Boligområde, arkitektur
Tid: 1840 – i dag

Områdets afgrænsning ændret i Tillæg nr. 5

Boulevardkvarteret har dels på grund af sin ensartede udstykningsplan, dels på grund sin ensartede arkitektur et meget homogent og sammenhængende præg.

I perioden efter 1. verdenskrig opstod en strømning, der bygningsmæssigt kom til at præge både landbebyggelsen og villakvartererne over hele landet, således også i Vordingborg.


Boulevardkvarteret

Der arbejdedes blandt landets førende arkitekter med at definere og fastholde et dansk bygningsudtryk. ”Landsforeningen for Bedre Byggeskik” opstod, og herfra blev der udgivet typetegninger, der blev retningsgivende for, hvordan villaer og enfamiliehuse kom til at se ud 1920’erne og 1930’erne.

Effekten af ”Bedre Byggeskiks” arbejde kan i dag ses overalt i landet. Mange af de villaer, som vi i dag kalder murermestervillaer, har deres ophav i ”Bedre Byggeskik” og er stadig nogle af de mest eftertragtede huse i dag. Årsagen er, at de er af god gedigen kvalitet og er praktisk og funktionelt indrettet. Boulevardkvarteret kendetegnes ved bygninger opført i denne tid.

 

Masnedøfortet
Landskab: Kysten
Tema: Fæstningsanlæg
Tid: 1. og 2. verdenskrig

Masnedøfortet er opført på baggrund af en forsvarsforfatning fra 1909, der skulle sikre Sjælland ved flere anlæg omkring øen.

Opførelsen begyndtes i 1912 og ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 havde man støbt fortets kasematter og udgravet en del af jordværkerne, men skytset manglede. I 1918 stod fortet med den særlige trekantsform færdigt.

Den 9. april 1940 blev fortet indtaget af tyske soldater, ved verdens første angreb med faldskærmstropper. I 1973 ophørte fortet som militært beredskab.

Vordingborg kommune fik i 1994 overdraget bygningerne og i 1995 blev fortet med omliggende areal fredet som fortidsminde. Fortet er nu ramme om kunst-udstillinger og sømineværkstedet bruges af Hjemmeværnet.

Fortets bygninger trænger flere steder til en restaurering bl.a. fortmesterboligen og det lille ”skilderhus” på marken. Facademuren mod strubegraven har oprindelig været rosafarvet med hvidkalkede gesimser under taget og om muråbninger. Luger og døre af stål var oprindelig malet blå, senere grønne.

Arealerne plejes med øje på at fremme anlæggets synlighed og give en forståelse for den oprindelige funktion.


Masnedøfort


Facademuren mod "Strubegraven"


Herregårdslandskeb omkring Vordingborg

Op til slutningen af 1700-tallet var Sydsjælland en del af Kronens ryttergods, men i 1774 sælges det hele på en stor auktion på Vordingborg Slot.

Området deles op i 12 stykker/godser og sælges til private. Lige omkring byen lå Vordingborg Slots ladegård, som blev delt og solgt som to godser, og det er de godser, som bliver til Rosenfeldt og Iselingen. Køberen er i begge tilfælde Reinhard Iselin, og Rosenfeldt er opkaldt efter slægtens stamby Rosenfeldt, og Iselingen direkte efter hans slægtsnavn.

 

Iselingen Gods
Landskab: Ager
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Hovedgårde og godslandskaber
Tid: 1770-1780

Iselingen Gods er en hovedgård, der ligger i skovbrynet op mod skoven, Djævlekrog. Godset blev grundlagt i 1774 og hovedbygningen er opført i 1802, men har undergået en omfattende ombygning i slutningen af 1800-tallet, og spiret tilføjes først omkring 1920.


Hovedbygning på Iselingen

Reinhard Iselin var født i Schweiz og efter at have været i købmandslære i Køln, kom han som 25-årig til København, hvor han fi k ansættelse i firmaet M. Fabritius og J.F. Wevers kontor. På få år fik han arbejdet sig op og oprettede i 1749 handelshuset R. Iselin & co. I 1752 giftede Iselin sig med Anna Elisabeth Fabritius de Tengnagel.

Iselingen Gods er på 420 ha med Skovgaard og Kildevang.


Ladebygning på Iselingen

 

Marienlyst
Landskab: Ager
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Hovedgårde og godslandskaber
Tid: 1770-1780

Marienlyst er en herregård, der blev udstykket som parcel fra hovedgården Iselingen i 1787. Marienlyst ligger smukt i et skrånende terræn ud til sydkysten, øst for Vordingborg, ved indsejlingen til Nordhavn.

Marienlyst blev bygget af Christian Frederik E. Rantzau og har siden i mange generationer været ejet af familien Wassard. Hans Wassard ejede godset fra 1810-1839. Hans enke opkaldte et æble efter sin afdøde mand.


Marienlyst

 

Rosenfeldt Gods
Landskab: Ager
Tema: Landbrug og bebyggelse
Emne: Hovedgårde og godslandskaber
Tid: 1770-1780

På Rosenfeldt opførtes i 1776-77 et storstilet avlsgårdsanlæg som et ottekantet klassicistisk kompleks inspireret af bl.a. Amalienborg Slotsplads i København.


Hovedbygning på Rosenfeldt

Bygningerne fremstår i rødt puds og prydes af gule klassicistiske pilastre. I 1868 opførtes den nuværende hovedbygning. Rosenfeldt Gods er i dag et moderne produktionslandbrug med 1.600 ha landbrugsjord, 450 ha skov og 250 ha overdrev, strand, veje og huse.


Bolig på Rosenfeldt