Grønt Danmarkskort

Mål for Grønt Danmarkskort

  • Et sammenhængende naturnetværk bestående af eksisterende og potentielle ny naturområder bundet sammen af forbindelseslinjer med et stort indhold af naturelementer.
  • Øge kommunens bestande af sårbare og sjældne arter.
  • Øgning af arealet og kvaliteten (biodiversiteten) af beskyttede naturtyper.
  • Naturnetværket skal medvirke til at sikre spredningsmulighederne for dyr og planter mellem større og mindre naturområder i kommunen og skabe forbindelse til naturområder i nabokommunerne.

Retningslinjer

Kort 45.1


45.1
Grønt Danmarkskort retningslinjer er de samme som for temaerne ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder” og ”økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.

45.2
Grønt Danmarkskort fremgår af kort 45.1

45.3
Indsatsen for beskyttelse og forvaltning af sårbare og sjældne naturtyper og arter prioriteres højest, herunder med fokus på arter og naturtyper hvor Vordingborg Kommune indeholder en stor andel af Danmarks samlede bestand.

Redegørelse

Grønt Danmarkskort
Ifølge ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning” (Erhvervsstyrelsen februar 2018) skal kommuneplanen indeholde kort og retningslinjer for Grønt Danmarkskort. Kort og retningslinjer skal om fatte ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”, ”økologiske forbindelser”, ”potentielle naturområder” og ”potentielle økologiske forbindelser”. Natura2000 områder på land skal være del af denne udpegning. Der skal fastlægges en række retningslinjer, der sikrer Grønt Danmarkskort mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv., der kan forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for de vilde planter og dyr.

Retningslinjer for Grønt Danmarkskort
Retningslinjerne knyttet til temaerne ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser” og ”potentielle naturområder” samt ”økologiske forbindelser” og ”potentielle økologiske forbindelser” sikrer beskyttelsen, og er derfor også gældende for Grønt Danmarkskort. For så vidt angår retningslinjerne, der skal beskytte og forbedre forholdene i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand, så fastlægges disse i de statslige vandplaner / vandområdeplaner.

Grønt Danmarkskorts elementer:
Grønt Danmarkskorts hovedelementer består af temaerne ”naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”, ”økologiske forbindelser”, ”potentielle naturområder” og ”potentielle økologiske forbindelser”. De nævnte temaer er sammensat af forskellige delelementer, som omtales under de pågældende temaer. 

Udpegningerne har fuldt de nationale kriterier i rækkefølgen 1 til 3.

  1. prioritet: ”Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura2000 områderne”. Her identificeret som naturområder med stort naturindhold.  Hertil er tilføjet alle Natura2000 arealer på land. Økologiske forbindelser er identificeret ved samme proces.
  2. prioritet: Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natua2000 områder. Heri indgår fredninger med biologisk indhold eller biologisk potentiale. Økologiske og potentielle økologiske forbindelser er også identificeret i denne proces. De økologiske forbindelser er funktionelt opdelt, så de naturtyper eller arter, der er knyttet til skov, vand eller åbne tørre lokaliteter, har hver deres økologiske forbindelseslinjer.
  3. prioritet: Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning, klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Det grønne Danmarks kort er tilføjet arealer, der indgår i vådområdeprojekter, der både har en vandmiljø og klimatilpasningsvinkel.

Forud for denne kommuneplan er der siden 2015 lavet en række forarbejder med henblik på en revision af planens naturudpegninger. Baggrunden er at mange af udpegningerne hviler på de tidligere regionplantemaer, så der har været et behov for en generel opdatering af vidensgrundlaget, for at sikre det bedst mulige naturfaglige udgangspunkt for udpegningerne.

Der er benyttet en kvantitativ proces, hvor en række GIS-lag med natur og geomorfologiske temaer har gennemgået en celleanalyse (cellestørrelse 200 m X 200 m) m.h.p. at identificere naturindholdet i cellerne. Disse er opdelt i områder med våd natur, tør natur, skove og kyster. Der er herefter lavet en afgrænsning af arealer med et højt eksisterende naturindhold og arealer med potentiale herfor. De afgrænsede arealer er herefter blevet kvalificeret med en række lag / data med lokale data om naturkvalitet og rødlistede arter, friluftsruter, geomorfologisk viden, HNV (High Nature Value) kort og biodiversitetskort. Resultatet er en afgrænsning af områder med stort natur indhold og korridorer (våde, tørre, skov og kyst). Metode og proces er dokumenteret i notatet ”Dokumentation –Naturkorridorer i Vordingborg Kommune, Biomedia 2015” (bilag). Dette materiale er efterfølgende suppleret med de udpegede Natura2000 områder og fredninger med et biologisk formål samt udvalgte økologiske forbindelser fra den tidligere kommuneplan.

Dette materiale er herefter blevet lagt til grund for temaerne:

  • ”Naturområdet med særlige naturbeskyttelsesinteresser”
    (”områder med stort naturindhold” (se kort 45.2 – suppleret med natura2000 områder i det omfang, de ikke er indeholdt i områderne).
  • ”Økologiske forbindelser”
    (Våde, tørre, skov og kystkorridorer + samt udstrakte smalle arealer fra temaet ”større områder med stort naturindhold”. Typisk langs kyster – udstrækning lig med strandbeskyttelseslinjen - og åer – udstrækning lig med åbeskyttelseslinjen).
  • Potentielle naturområder
    (Fredninger med biologisk indhold eller biologisk potentiale)
  • Potentielle økologiske forbindelser
    (Vandløb / økologiske korridorer fra tidligere kommuneplan samt vådområde projektområde).

Gennemførte, planlagte og potentielle lavbunds - og vådområde projekter, rekreative ruter og analyse af sammenhængende natur i forhold til nabokommune (Region Sjælland 2011 ”Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland”) indgår i forarbejderne til det Grønne Danmarkskort for at sikre sammenhænge og synergier. Anbefalingerne fra Naturråd 17 er tillige inddraget i arbejdet.

Møn er blevet udnævnt til Unesco Biosfæreområde i 2017. Der er krav til naturindhold og udviklingen heraf for at kunne opnå og opretholde udnævnelsen. Arbejdet med naturudviklingen i Biosfæreområdet understøtter formålet med Det Grønne Danmarkskort. Der kan læses nærmere om Unesco Biosfære Møn mål og handlinger på kommunens hjemmeside.

Kommunen har i tidligere kommuneplaner omtalt arbejdet med evt. at etablere (certificerede) naturparker. I det omfang der etableres naturparker så vil arbejdet hermed være med til at understøtte Det Grønne Danmarkskort.

Kort 45.2

Områder med stort naturindhold

Hvorfor et Grønt Danmarkskort – et sammenhængende naturnetværk.
Små naturarealer og små artsbestande er sårbare overfor udryddelse og indavl. Det er derfor helt nødvendigt, at der kan ske en spredning fra større mere robuste bestande eller arealer til de mindre isolerede bestande og arealer. Eller spredning mellem mindre bestande og arealer.

Vi sikrer funktionen af Grønt Danmarkskort:
Vordingborg kommune vil i planlægning, myndighedsudøvelse og ved konkrete restaurerings eller plejetiltag sikre at elementerne i Grønt Danmarkskort respekteres og udvikles hen mod et større naturindhold. 


Ulvshale