Klimatilpasning

Mål for Klimatilpasning

  • Klimaproblematikken er en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg Kommune, hvilket skal komme til udtryk i planer og projekter.
  • Tilpasning af byerne og det åbne land i forhold til klimaændringerne skal foregå gennem en løbende indsats, hvor arbejdet prioriteres med fokus på at minimere påvirkningen af havvandsstigninger og øgede nedbørsmængder.

Retningslinjer

Kort 31.1


31.1
Oversvømmelsestruede arealer fremgår af kort 31.1.

31.2
De oversvømmelsestruede arealer skal friholdes for nybyggeri, dette kan kun fraviges, hvis der laves en overordnet plan, der dokumenterer, at oversvømmelseskilden kan håndteres og ikke ændrer afstrømningen eller forringer håndteringen af vand på tilstødende arealer.

31.3
Følgende kommuneplanrammer med uudnyttede arealer til byvækst rummer oversvømmelsestruede arealer:

Udlagte boligområder:
B 02.02 - Bårse
B 05.06 - Kastrup/Ndr. Vindinge
B 08.01 - Nyråd
B 09.04 - Stensved
B 09.10 - Stensved
B 12.02 - Hårbølle
B 16.05 - Præstø

Udlagte erhvervsområder:
E 09.05 - Stensved
E 17.01 - Kastrup/Ndr.Vindinge

Udlagte sommerhusområder:
S 01.02 - Svinø Vester
S 15.03 - Ulvshale

Ved detailplanlægning i områderne skal det sikres, at områderne disponeres, så nybyggeri mv. ikke bliver truet af regn- eller havvand.

31.4
Generelt skal der i lokalplanlægningen indarbejdes plads til regnvandet, hvor de oversvømmelsestruede arealer bør indgå i regnvandshåndteringen. Tekniske anlæg til klimatilpasning i byerne skal som udgangspunkt indgå i rekreative, arkitektoniske og/eller funktionelle løsninger, som en integreret del af bybilledet. Anlæggene vil skulle etableres før der sker ændret anvendelse af arealerne.

31.5
Ved lokalplanlægning på havnearealer bør det i lokalplanlægningen sikres, at byggeriet anlægges med en sokkelkote, der sikrer bygninger og tekniske installationer mod oversvømmelser.

31.6
I det åbne land skal tekniske anlæg til klimatilpasning som udgangspunkt tilpasses det omkringliggende landskab.

31.7
Lavbundsområder og potentielle vådområder skal så vidt muligt indgå som naturlige opstuvningsbassiner til aflastning af oversvømmelsestruede by- og landområder.

31.8
Særlige naturtyper, som er sårbare overfor ændringer i vandstand, skal så vidt muligt sikres mod oversvømmelse, alternativ udpeges der andre arealer, hvortil naturtypen kan brede sig.

31.9
Kyststrækninger som er truet af erosion fremgår af kort 31.1.

31.10
Diger ved erosionstruede kyster kan beskyttes gennem kystsikring eller forstærkning af digerne.

 

Redegørelse

FN’s klimapanel peger på, at fremtidens klima vil forandre sig. Uanset hvad der gøres for at begrænse udslippet af drivhusgasser, vil temperaturen stige på grund af den mængde drivhusgasser, der allerede findes i atmosfæren.

Selv om Danmark ligger, hvor klimaforandringer forventes at være mindst, bliver det varmere og der kommer flere ekstremsituationer. De omfatter bl.a. kraftige regnskyl, hyppigere og længere tørkesituationer, flere og kraftigere storme. Sommeren vil blive mere varm og tør, og efteråret vil blive mere vådt. 

Der bliver behov for tilpasning til det ændrede klima, hvilket handler om at kunne håndtere konsekvenserne af et foranderligt klima. Samfundsøkonomisk er det ikke realistisk at udbygge kapaciteten i kloaker og vandløb til at kunne aflede vandet i ekstreme regnhændelser. Klimatilpasningen vil således være en mere bred indsats, hvor håndteringen af vandet ved ekstreme regnhændelser (skybrud eller koblede hændelser (kraftigt nedbør over en længere periode)) tænkes ind i omgivelserne i byerne og det åbne land, så vandet kontrolleret ledes hen, hvor det er ønskeligt.

I forhold til beskyttelse af eksisterende samfundsøkonomiske værdier vil klimatilpasningen foregå ud fra en prioriteret indsats, hvor "Handleplan for klimatilpasning" fra 2012 pt. er grundlaget for indsatsen. Handleplanen forventes revideret i den kommende planperiode.

I forhold til fremtidig byvækst og infrastruktur er kortene med oversvømmelsestruede arealer af væsentlig betydning, idet der heraf kan ses, hvor havvands- og regnvandstruede arealer ligger. Det vil i fremtidig detailplanlægning skulle sikres, at der ikke etableres nye anlæg, som kan trues af havvandsstigninger og øgede regnvandsmængder.

Ved planlægning på havnearealer er øgede havvandsstigninger en trussel mod byggeriet, hvorfor fastsættelse af sokkelkoten i byggeriet bør tage udgangspunkt i nedenstående skema for forventede havvandsstigninger.

Gentagelsesperiode

Vandstandsscenarie
2010
Vandstandsscenarie
2050
Vandstandsscenarie
20110
20 år 1,40 m 1,70 m 2,30 m
50 år 1,50 m 1,80 m 2,40 m
100 år 1,60 m 1,90 m 2,50 m
1000 år 1,80 m 2,10 m 2,70 m

Vandstandsscenarier for Vordingborg Kommune

Der arbejdes allerede målrettet ud fra den eksisterende handleplan. Indsatsen er bred, hvilket eksempelvis ses i klimatilpasningsprojekt af Tubæk Å system. I projektet ses der på hele vandoplandet på ca. 57 km², og der arbejdes med projekter omkring afvanding, vådområder, naturgenopretning, kloakering, vandparkering mv. Ved den brede indsats bliver projektet til gavn for både naturen, landbruget og Præstø by.

Oversvømmelsestruede arealer
Baggrund for udpegningen er sandsynlighedskort for oversvømmelse, som blev udarbejdet i 2013 for hele Vordingborg Kommune. Kortet angiver sandsynligheden for oversvømmelse i år 2050, og er dannet på baggrund af:

  • Arealer truet af oversvømmelser fra havet ved stigende vandstand og stormflod.
  • Kortlægning af oversvømmelser forårsaget af kapacitetsproblemerne i kloakkerne.
  • Lavninger og strømningsveje der kan oversvømmes ved nedbør.
  • Oversvømmelsestruede arealer langs vandløb.

Havvandsstigninger
I forhold til stormflod og den stigende havvandstand, baseres kortlægningen på www.klimaitlpasning.dk. Materialet er suppleret med kontrolmålinger på særligt kritiske punkter i forhold til verificering og justering af sikringsniveauet, ligeledes tager afgrænsningerne udgangspunkt i de nyeste højdemodeller. Datagrundlaget er således væsentligt forbedret i forhold til analysen fra 2013.

For Vordingborg Kommune anvendes et vandstandsscenarier, som er baseret på den nuværende højvandsstatistik for Karrebæksminde, Kalvehave og Hesnæs, hvor kystdirektoratets højvandstatistik for en 100 års hændelse i 2017 er sat til hhv. 1,6 m, 1,49 m og 1,62 m. I forhold til et scenarie for 2050 er der tillagt en forventet stigning i middelvandstanden over de kommende 100 år på 1,0 m og en landhævning på 1 mm om året, således samlet en stigning på 9 mm pr. år. Dette giver et vandstandsscenarie for en 100 års hændelse i 2050 på 1,9 meter for de mest udsatte kyststrækninger i Vordingborg Kommune.

De oversvømmelsestruede arealer omfatter således alle arealer, der vil kunne blive berørt af en højvandshændelse på 1,9 meter.

Nedbør
Der er udført en kortlægning, der viser de forventede oversvømmede arealer ved en 5, 10, 20, 50 og 100 års regn ved situationen i år 2050 med de klimafaktorer, der fremgår af vejledningen for udarbejdelse af klimatilpasningsplanerne.

I de 3 største byer Vordingborg, Stege og Præstø er der udarbejdet oversvømmelsesberegninger på grundlag af den eksisterende viden om kloaksystemerne. Herunder dimensioner, bygværker, befæstede arealer der afvander til kloakkerne mm.

I de øvrige byområder er kortlægningen baseret på Skybrudskort®, udarbejdet af COWI for Vordingborg Kommune i 2011. Analysen baseres på, at kloaksystemet kan håndtere en 5 års regn i separatkloakerede områder og en 10 års regn i fælleskloakerede områder.

I sommerhusområderne er der typisk kun spildevandskloakeret. Der er derfor ikke anden afvanding end grøfter, drænsystemer eller nedsivning. Mange af sommerhusområderne i ligger indenfor arealer, hvor vandstanden holdes nede ved pumpning. Det er ved kortlægningen forudsat, at der er et dræn eller grøftesystem, der kan håndtere normale regnhændelser, op til en 5 års hændelse, uden at der sker oversvømmelser på terræn.

Der er i byerne medtaget arealer, hvor der ved ekstremregn (100 års hændelse i 2050) vil stå vand i mere end 20 cm dybde. På landet er medtaget arealer, hvor vandspejlet vil på over 1 ha.

Vandløb
De vandløbsrelaterede oversvømmelser er kortlagt for Tubæk Å og Mern Å vand-løbssystemer med COWI’s screeningsmetode, som er udviklet for Naturstyrelsen i 2010. For de øvrige vandløbsstrækninger er anvendt Naturstyrelsens simple kortlægning, offentliggjort på www.klimatilpasning.dk. Her er der regnet med en stigning af den daglige vandstand på 50 cm for en 100 års hændelse.

Nabokommuner
Ved kommunegrænsen til Næstved er der et større område ved Køng Å (som udgår kommunegrænsen), hvor landbrugsarealer i både Vordingborg og Næstved Kommune er oversvømmelsestruede af havvand i forbindelse med en højvandshændelse til kote 1,9. Bankevejen fungerer som dige i området, men da vejen på en strækning (i Næstved Kommune) kun ligger i kote 1,7 vil de bagvedliggende arealer i begge kommuner kunne blive oversvømmet ved højvandshændelser.

Erosionstruede kyster
Udpegningen af erosionstruede kyster er sket på baggrund af data fra kystdirektoratet (www.kystatlas.dk). Der er i kommuneplanen medtaget kyster i kategorierne ”stor” og ”meget stor” erosion. Arealerne omfatter primært østkysten af Møn, hvor havet jævnligt gnaver lidt af Møns Klint. Derudover rummer udpegningen et par strækninger ud for sommerhusområder, hvor der allerede i dag er etableret kystsikring, så havet ikke fjerner de bagvedliggende diger. Generelt er erosionen ikke et stort problem i de indre farvande i Vordingborg Kommune.