Elev - social og sundhedsassistent

Vil du uddannes til social – og sundhedsassistent i Vordingborg Kommune?

Vordingborg Kommune samarbejder med ZBC og med SOSU Nykøbing. Du har som udgangspunkt frit skolevalg.

Hvem kan søge?

Du kan ansøge om en elevplads hos Vordingborg Kommune, hvis du har afsluttet - eller er i gang med GF2 rette mod SOSU.
Du kan endvidere ansøge om en elevplads, hvis du er uddannet social – og sundhedshjælper.
Har du et social – og sundhedshjælperbevis af ældre dato uden adgangsgivende grundfag – så fortvivl ej. Du har nemlig mulighed for at få en såkaldt EUV pakke, hvor du tilbydes relevante grundfag i direkte sammenhæng med SSA hovedforløb.

Hvordan søger du?

Du kan ansøge om en elevplads, når vi annoncerer – så hold godt øje.
Du vil bl.a. kunne finde annoncen på Vordingborg Kommes hjemmeside – kig her under ledige stillinger for Pleje og Omsorg. Du skal søge digitalt og vedlægge relevant dokumentation.

Vi kan godt lide ansøgninger, hvor ansøger begrunder godt for egen motivation til at søge uddannelse. Vi sætter også pris på, at du er omhyggelig med din vedlagte dokumentation til ansøgningen.
Går du eksempelvis på GF2, så husk at vedhæfte dit karakter – og grundskolebevis, og er du uddannet social – og sundhedshjælper, så skal du selvfølgelig vedhæfte SSH bevis. Et godt CV og en udtalelse, hvis du har arbejdet, er også med til at kvalificere din ansøgning.
Et ansættelsesudvalg i Vordingborg Kommune vurderer ansøgningerne, og du har mulighed for at blive indbudt til en ansættelsessamtale. Her kan du uddybe dine kompetencer, motivation eller andet, du finder relevant.
Du vil efterfølgende modtage tilbud eller afslag om uddannelse, ofte 3- 5 hverdage efter samtalen.
Tilbud eller afslag sker efter en samlet vurdering af ansøgers begrundede motivation for uddannelse, skoleforudsætninger og øvrige kompetencer.

Økonomi

Når du bliver ansat som elev i Vordingborg Kommune er løn og arbejdsvilkår bestemt af overenskomster aftalt mellem FOA og KL. Du kan se mere om løn på FOA´s hjemmeside – link.
Er du fyldt 25 år og har relevant beskæftigelse, vil du blive tilbudt voksenelevløn under uddannelsen.
Relevant beskæftigelse kan eksempelvis være som uuddannet social – og sundhedspersonale inden for overenskomstens område, handicaphjælper på voksenområdet eller lignende. Spørg os, hvis du er i tvivl.
Hvis du søger voksenelevløn, skal du fremsende dokumentation for beskæftigelse og timetal, gerne lønsedler.
Du kan få tilskud til transport i skoleperioderne efter gældende regler.
Transport til/fra praktikstedet er for egen regning.
Du skal medtænke udgifter til bøger.

Om uddannelsen

Uddannelsen varer ca. 3 år, 9 mdr. og 3 uger, inklusiv 20 ugers grundforløb. Der er mulighed for afkortning efter gældende regler i bekendtgørelsen.
Når du er under uddannelse som social – og sundhedsassistentelev er du i et vekseluddannelsesforløb, hvor du skiftevis er på skole og i praktik.
Vi forventer, at du arbejder aktivt med at koble erhvervet teori i skoleperioderne med den praksis, du møder i praktikken.
Dit engagement, nysgerrighed, positive indstilling samt evne til at være opsøgende har stor betydning for dit læringsudbytte.

Overordnet set uddannes du til
Professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen. 

I praktikken vil du lære sygepleje i det nære sundhedsvæsen (kommunal hjemmepleje, plejecentre), i psykiatrien samt på sygehuset.

I forbindelse med din ansættelse i Vordingborg Kommune vil du, forud for opstart på uddannelsen, blive indbudt til introduktion i Vordingborg Kommune, hvor du vil få gennemgået dit samlede uddannelsesforløb, herunder placeringer af skole – samt praktikperioder.

Afkortning

Er du uddannet social – og sundhedshjælper skal du ikke have grundforløb 2. Du vil yderligere blive afkortet 5 skoleuger og 5 praktikmåneder.
Afkortning kan også forekomme, hvis du er uddannet pædagogisk assistent, her afkortes du 2 praktikmåneder, sygehjælper eller lignende kan også give afkortning.
Det er skolen, der indplacerer dig på det forløb, der er relevant for dig, med den afkortning, du evt. skal have.

Kontakt

Christina Graungaard
Uddannelseskonsulent
Telefon 55362996
E-mail chgr@vordingborg.dk

Gitte Køhn
Uddannelseskonsulent
Telefon 55362958
E-mail gkoe@vordingborg.dk

Vibeke Riberdal
Assistent
Telefon 55362995
E-mail viri@vordingborg.dk

Sådan bliver du social- og sundhedsassistentelev

For optagelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen er det et krav, at:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper (eller: har relevant uddannelse, der mindst svarer til en social- og sundhedshjælperuddannelse, eller tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejde)
  • Har bestået grundfagene dansk (D) og naturfag (E)
  • Har førstehjælpsbevis samt elementært brandbekæmpelseskursus. Der er ikke krav om gyldighedsdato.

Dokumentationskrav til ansøgning

  • Motiveret ansøgning
  • Almindelig (privat) straffeattest
  • Eksamensbeviser
    *(fra afsluttet SSH eller anden uddannelse du har erhvervet dig)
  • CV
  • Dokumentation for erhvervserfaring inden for pleje- og omsorgsområdet eller for anden arbejdserfaring
  • Udtalelse
    *(fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver)

Når vi ansætter social- og sundhedsassistentelever sker det ud fra en helhedsvurdering af ansøgerens kompetencer (Hent pdf fil)

Klik ind på annoncen her på hjemmesiden og søg digitalt! 

I praktik som social- og sundhedsassistentelev

Når du har indgået uddannelsesaftale med Vordingborg Kommune vil du være garanteret praktikplads såvel på sygehus, psykiatri og i det primærkommunale område. Du skal være indstillet på, at transporttiden kan være lang til de forskellige praktikker, idet de ikke nødvendigvis afholdes i din bopælskommune.

I praktikperioderne arbejder du efter praktikmålene. Som udgangspunkt skal målene i det somatiske område afsluttes på begynderniveau, i psykiatrien på rutineniveau og i det primær kommunale område på et avanceret niveau.

Som social- og sundhedsassistentelev i Vordingborg Kommune vil du komme i praktik på et plejecenter, typisk på centrets aflastningsafdeling. Der kan være mulighed for at komme i hjemmeplejens udekørende team efter elevens eget ønske. I denne praktik lærer du at yde grundlæggende og koordinerende helhedspleje til borgerne.

Det anbefales, at du ikke er elev på samme praktiksted, som du arbejder, eller har været i praktik på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Vi har følgende distrikter som praktikmulighed.

Det forventes, at du arbejder aktivt i uddannelsen med at koble dit teoretiske læringsudbytte med den praksis, som du møder i de forskellige praktikperioder. Dine vejledere vil skabe rammen om dit praktikforløb, men det forventes, at du selv er aktiv og opsøgende i uddannelsen samt drager medansvar for at opfylde dine praktikmål i det daglige

Arbejdsvilkår for social- og sundhedsassistentelever

Som ansat i Vordingborg Kommune har du en arbejdstid på 37 timer ugentlig. Heraf planlægges i hver praktikuge 4 uddannelsestimer til elevens disposition. Der kan være lokale forskelle, om uddannelsestimerne afholdes på det enkelte praktiksted eller efter elevens ønske.

Løn og arbejdsvilkår er bestemt af overenskomster aftalt mellem FOA og KL.

Hvis du er fyldt 25 år og har et års relevant beskæftigelse inden for de sidste fire år, kan du få voksenelevløn under uddannelsen.

Relevant beskæftigelse kan f.eks. være:

  • Som social- og sundhedspersonale inden for overenskomstens område
  • Som social- og sundhedspersonale inden for tilsvarende overenskomst i regionerne eller ved selvejende private plejehjem
  • Som omsorgs- og pædagogmedhjælper inden for det voksenpædagogiske område
  • Som handicaphjælper på voksenområdet
  • I vikarbureauer med pleje- og omsorgsopgaver inden for voksenområdet

Ansættelse som elev medregnes ikke. 

Ferie

Det vil fremgå af din uddannelsesplan, hvornår du afholder ferie. Eventuelle ændringer af ferie i praktikperioden skal foregå efter aftale med praktikstedet og altid oplyses til Vordingborg Kommune, afdeling for Pleje og Omsorg.