Fortsat mange aktivitetstilbud til seniorer

På pleje- og omsorgsområdet fastholdes de mange tilbud om bevægelse, sunde vaner, rehabilitering og socialt samvær – herunder aftenåbent i caféerne på plejecentrene.

Det samme gælder for den samlede vifte af tilbud for alvorligt syge og døende.

De mange tilbud i nærområdet og på aktivitetscentrene bidrager til en sund aldring med høj livskvalitet og aktivitet i hverdagen for rigtig mange.

At mange holder sig aktive højt oppe i alderen medvirker til, at rehabilitering, pleje, omsorg og sygepleje kan målrettes de mest syge borgere, som i dag udskrives hurtigt fra sygehusene til kommunal hjælp.