Har du asbesttag?
Så ved du nok, at det fra årsskiftet ikke længere er tilladt, selv at nedtage asbesttagplader uden den korrekte uddannelse.
Men vidste du, at du stadig godt må aflevere op til 20 tagplader om dagen på genbrugspladsen, som privatperson?
Så selvom selve nedtagningen af tagpladerne skal udføres af fagpersoner i det nye år, kan du stadig komme af med dit byggemateriale på en forsvarlig måde på genbrugspladserne. Præcis som du plejer.
Husk at tagplader og andet asbestholdigt materiale skal være indpakket i to lag klar plast, både når det transporteres og når det afleveres i asbestcontaineren.