Vordingborg Kommune er i fuld gang med at klippe rabatterne langs vores kommunale veje. I første omgang klipper vi rabatter ved de frøgræsmærker, hvor lodsejerne har meldt ind, at de ønsker klipning.
Vi klipper græs i rabatten 50 meter før marken og 50 meter efter marken – samt på modsatte side af markens placering. Årsagen til, at vi klipper nu, er græssets frøsætning og frøspredning. Kommer vi for tidligt, når græsset at sætte aks igen før høst, kommer vi senere, kan vi ikke nå rundt for frøspredning.
Herefter fortsætter vi klipning af vores øvrige rabatter, langs alle veje, cykelstier og i vejkryds